Tænk sig, det var til et bryllup, at Jesus første gang begyndte at gøre de mirakler, tegn og undere, som mange siden skulle undre sig over. Et bryllup, en glædens dag, kærlighedens højtidsstund; masser af gæster, god mad, dejlig vin, samtaler med folk på kryds og tværs, liv og glade dage. Sådan et bryllup er en skøn lejlighed til at tænke på det glædelige ved livet, når man til dagligt kan føle sig ramt af så meget andet end det glædelige. Ved sådan et bryllup, hvor en mand og en kvinde smedes sammen til fællesliv i medgang og modgang, er der mange ting på spil. Bruden sidder måske og tænker på, om alle nu har nok at spise, om der er styr på alting i køkkenet, og gommen sidder måske og tænker, om han kan huske sin tale til sin udkårne, og om hans venner mon er lidt for højrøstede og berusede.
I mine små 5 år som præst har jeg viet nogle stykker, og det er altid rart at se, hvordan brudeparrets glæde har det med ligefrem at smitte eller brede sig til gæsterne. Gommen skal som regel sidde nervøst og vente på sin brud. Når så kirkedørene går op, og musikken sætter i gang, og bruden kommer skridende op ad gulvet i al sin skønhed, så går tiden både langsomt og hurtigt, og man kan blive helt bevæget over at se, hvordan gommen stråler af glæde over sin yndige udkårne, selvom de jo ellers nok kender hinanden. En bryllupsdag er bare noget særligt og noget særligt glædeligt.
Midt i den glade forsamling af gæster sidder en særlig mand, som er vores helt og som vi selvfølgelig kommer til at høre mere om. Jesus fra Nazareth, som var taget med sin mor og en flok disciple til brylluppet. Vi ved ikke præcist, hvordan brylluppet skred frem, men vi ved, at hvor mange mennesker samles til en glædens dag, og hvor der er godt med vin, vil stemningen være høj og humøret være fin. Men ak, de må have drukket godt og festet længe, for pludselig slap vinen op! Måske var det en god nyhed for bruden, der kunne synes at gommen og hans venner ikke ville savne en pause fra de mange ”Skål!”, men for gommen må det have været nedslående. Af alle de tilstedeværende gæster, var det så Maria, den fattige jomfru, som tog sagen i egen hånd. Skal der være fest, så lad der være fest. Hun, der havde båret Jesus under sit hjerte og båret ham igennem glæde, gråd, jubel og smerte, hun kendte sin søn som ingen anden, og selvom han kunne være flabet og svarede igen, så vidste hun måske mere om Guds plan, end hun sagde. Der er det sjove med Maria, at hun altid bevarede sin ydmyghed, selvom hun blev udvalgt af Gud til at føde verdens frelser; hun fik besøg af både fattige hyrder og vise mænd fra Østerland; hun var ud af en Gudsbenådet slægt, og var gift med Josef, som var ud af den stolte Davids slægt.
Alligevel gjorde hun ikke meget væsen af sig selv, men var den gode, kærlige og omsorgsfulde kone og mor, som ikke forandrer hele verden med et politisk program, men bliver hele verden for sine børn og sin mand. Sådan en kvinde er umådeligt meget værd, og det er kun af kærlighed, at sådan en kvinde formes og færdes. Nogle gange tænker jeg på, hvad Jesus tænkte om sin mor, for vi kan læse i Det Nye Testamente, at det bestemt ikke altid var sådan, at han svarede hende særligt pænt. ”Hvad vil du mig, kvinde?”, siger han i dag, og det giver et sug i maven, som om han er en utilpasset teenager, der svarer sin mor igen. Men Maria overhører den hårde tone og lader det fare, for brylluppet og glæden og hendes indsigt og kendskab til Jesus er dog langt større, end at hun vil forfalde til mundhuggeri med sin søn.
Maria gik tilbage til sin plads i fuld tillid til, at Jesus ville gøre det rigtige. Og han befalede over tjenerne, og han gjorde sit tegn: Vandet blev til vin. Festen kunne fortsætte, man kunne udråbe mange flere skål og hæve glasset i selskabets glade liv. Lad os lige zoome lidt ind på miraklet, for på den ene side er det jo et fint mirakel, på den anden side virker det lidt underligt, at Jesus begynder sin tid som frelser ved at være bartender. At gøre vand til vin handler om, hvordan Jesus ønskede at være som Guds søn og verdens frelser. Alt det, der synes at være vand for os, vil han gøre til vin, altså: Han vil give det smag, gøre det saftigt og kraftigt, overdådigt og med styrke. Det handler om vores tro, vort håb og vores kærlighed. Nogle gange kan det føles vandet; at vores tro er kold og vådt, at vores håb drukner i sorger og bekymringer, og at kærligheden udvandes af trælse ting. Jesus ønsker, at vi skal kunne fortsætte festen, at troen, håbet og kærligheden iblandt os skal have styrke og smage af noget andet end vand. Med vandet vasker vi os i det ydre, men Jesus ønsker, at vi drikker vinen og at vinen styrker os indefra.
Der er så mange ting, vi kan synes er trælse og udmattende – ting, som gør os triste og kede af det – ting, som gør os sure og irriterede; vi kan hver især tænke på vore egne problemer og udfordringer, men trøsten her i kirken er, at Jesus med dåbens vand og nadverens vin giver billeder på, hvordan han vil give os den gode vin i vores hverdag, sådan at vi hver dag kan tænke frem mod den bryllupsfest i Himlen, hvor Gud selv samler os alle som sine gæster til en fest med rigelige mængder af troens klarhed, håbets renselse af vore hjerter og kærlighedens skabende væsen. Vi skal blive smittet af Hans glæde, for det er en glæde, der trøster og rækker hånden ud mod hver enkelt af os, så vi kan gå glade fra kirke ud i den verden og tilværelse, hvor vi er sat til at leve; lad os leve i glæde og lad os herinde finde trøsten og styrken til at gå derud igen i dag. Amen.
Anden søndag efter Helligtrekonger, 20. januar 2019, kl. 9.30 Hjortlund, kl. 11 Vilslev
Salmer: 1) 749 I østen stiger solen op; 2) 22: Gådefuld er du, vor Gud; 3) 289: Nu bede vi den Helligånd; --; 4) 319: Vidunderligst af alt på jord; 5) 752 v. 4 “Gå da frit...” ; 6) 309: Bøj o Helligånd os alle (mel. Knud Jeppesen)
MEDDELELSER
En dag mødte Jesus en spedalsk, der kastede sig ned for ham og sagde: Hvis du vil, kan du gøre mig ren. Jesus svarede: Jeg vil, bliv ren – og manden blev helbredt. En anden man kom også for at bede ham om hjælp. Han var officer og havde en syg døende derhjemme, og ville bare have, at Jesus skulle sige et ord, så tjeneren ville blive helbredt. Og Jesus roste ham for hans store tro. Hvad nu alt dette går ud på og har at gøre med os, skal vi høre, når vi fejrer gudstjeneste næste søndag den 27. januar kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hjortlund v. Kevin Asmussen // kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup v. Ole Witte Madsen.
Hjortlund
Præl.: Mogens Wøldike: Nu bede vi den Helligånd.
Postl.: Johann Sebastian Bach: Fuga i B dur.
Vilslev:
Torsdag den 24. januar: Samtalecafé om treenigheden – og hvad det betyder for vores tro og kristendom. Mød op til en kop kaffe, hør et oplæg, og så snakker vi om emnet og kommer omkring andre emner. Alle er velkomne, og man må gerne bare dukke op.
Kirkebøn (januar 2019)
Kære Gud, vor Fader i det høje. Vi beder dig give os trøst og styrke til at bære det liv, vi har. Send os din vin i rigelige mængder, så vi indefra føler os styrkede i troen, håbet og kærligheden. Vi har vand uden smag i os, men skab det om til vin, og lad os fyldes med smag, saft og kraft.
Vi beder for mennesker af anden tro og mennesker af ingen tro, at de må omvende sig og tro på dig.
Vi beder for dem, der ikke har tid til at komme til gudstjeneste og for dem, der ikke har lyst. Skab tiden for dem og væk lysten i dem til at høre dit budskab om nåde og barmhjertighed i en verden, der hårdt trænger til tro, håb og kærlighed.
Vi beder for dronning, folketing og regering og vi beder om, at du vil vejlede os i vores personlige ansvar for hinanden, at vi må være til gavn og glæde.
I Jesu navn. Amen.
I mine små 5 år som præst har jeg viet nogle stykker, og det er altid rart at se, hvordan brudeparrets glæde har det med ligefrem at smitte eller brede sig til gæsterne. Gommen skal som regel sidde nervøst og vente på sin brud. Når så kirkedørene går op, og musikken sætter i gang, og bruden kommer skridende op ad gulvet i al sin skønhed, så går tiden både langsomt og hurtigt, og man kan blive helt bevæget over at se, hvordan gommen stråler af glæde over sin yndige udkårne, selvom de jo ellers nok kender hinanden. En bryllupsdag er bare noget særligt og noget særligt glædeligt.
Midt i den glade forsamling af gæster sidder en særlig mand, som er vores helt og som vi selvfølgelig kommer til at høre mere om. Jesus fra Nazareth, som var taget med sin mor og en flok disciple til brylluppet. Vi ved ikke præcist, hvordan brylluppet skred frem, men vi ved, at hvor mange mennesker samles til en glædens dag, og hvor der er godt med vin, vil stemningen være høj og humøret være fin. Men ak, de må have drukket godt og festet længe, for pludselig slap vinen op! Måske var det en god nyhed for bruden, der kunne synes at gommen og hans venner ikke ville savne en pause fra de mange ”Skål!”, men for gommen må det have været nedslående. Af alle de tilstedeværende gæster, var det så Maria, den fattige jomfru, som tog sagen i egen hånd. Skal der være fest, så lad der være fest. Hun, der havde båret Jesus under sit hjerte og båret ham igennem glæde, gråd, jubel og smerte, hun kendte sin søn som ingen anden, og selvom han kunne være flabet og svarede igen, så vidste hun måske mere om Guds plan, end hun sagde. Der er det sjove med Maria, at hun altid bevarede sin ydmyghed, selvom hun blev udvalgt af Gud til at føde verdens frelser; hun fik besøg af både fattige hyrder og vise mænd fra Østerland; hun var ud af en Gudsbenådet slægt, og var gift med Josef, som var ud af den stolte Davids slægt.
Alligevel gjorde hun ikke meget væsen af sig selv, men var den gode, kærlige og omsorgsfulde kone og mor, som ikke forandrer hele verden med et politisk program, men bliver hele verden for sine børn og sin mand. Sådan en kvinde er umådeligt meget værd, og det er kun af kærlighed, at sådan en kvinde formes og færdes. Nogle gange tænker jeg på, hvad Jesus tænkte om sin mor, for vi kan læse i Det Nye Testamente, at det bestemt ikke altid var sådan, at han svarede hende særligt pænt. ”Hvad vil du mig, kvinde?”, siger han i dag, og det giver et sug i maven, som om han er en utilpasset teenager, der svarer sin mor igen. Men Maria overhører den hårde tone og lader det fare, for brylluppet og glæden og hendes indsigt og kendskab til Jesus er dog langt større, end at hun vil forfalde til mundhuggeri med sin søn.
Maria gik tilbage til sin plads i fuld tillid til, at Jesus ville gøre det rigtige. Og han befalede over tjenerne, og han gjorde sit tegn: Vandet blev til vin. Festen kunne fortsætte, man kunne udråbe mange flere skål og hæve glasset i selskabets glade liv. Lad os lige zoome lidt ind på miraklet, for på den ene side er det jo et fint mirakel, på den anden side virker det lidt underligt, at Jesus begynder sin tid som frelser ved at være bartender. At gøre vand til vin handler om, hvordan Jesus ønskede at være som Guds søn og verdens frelser. Alt det, der synes at være vand for os, vil han gøre til vin, altså: Han vil give det smag, gøre det saftigt og kraftigt, overdådigt og med styrke. Det handler om vores tro, vort håb og vores kærlighed. Nogle gange kan det føles vandet; at vores tro er kold og vådt, at vores håb drukner i sorger og bekymringer, og at kærligheden udvandes af trælse ting. Jesus ønsker, at vi skal kunne fortsætte festen, at troen, håbet og kærligheden iblandt os skal have styrke og smage af noget andet end vand. Med vandet vasker vi os i det ydre, men Jesus ønsker, at vi drikker vinen og at vinen styrker os indefra.
Der er så mange ting, vi kan synes er trælse og udmattende – ting, som gør os triste og kede af det – ting, som gør os sure og irriterede; vi kan hver især tænke på vore egne problemer og udfordringer, men trøsten her i kirken er, at Jesus med dåbens vand og nadverens vin giver billeder på, hvordan han vil give os den gode vin i vores hverdag, sådan at vi hver dag kan tænke frem mod den bryllupsfest i Himlen, hvor Gud selv samler os alle som sine gæster til en fest med rigelige mængder af troens klarhed, håbets renselse af vore hjerter og kærlighedens skabende væsen. Vi skal blive smittet af Hans glæde, for det er en glæde, der trøster og rækker hånden ud mod hver enkelt af os, så vi kan gå glade fra kirke ud i den verden og tilværelse, hvor vi er sat til at leve; lad os leve i glæde og lad os herinde finde trøsten og styrken til at gå derud igen i dag. Amen.
Anden søndag efter Helligtrekonger, 20. januar 2019, kl. 9.30 Hjortlund, kl. 11 Vilslev
Salmer: 1) 749 I østen stiger solen op; 2) 22: Gådefuld er du, vor Gud; 3) 289: Nu bede vi den Helligånd; --; 4) 319: Vidunderligst af alt på jord; 5) 752 v. 4 “Gå da frit...” ; 6) 309: Bøj o Helligånd os alle (mel. Knud Jeppesen)
MEDDELELSER
En dag mødte Jesus en spedalsk, der kastede sig ned for ham og sagde: Hvis du vil, kan du gøre mig ren. Jesus svarede: Jeg vil, bliv ren – og manden blev helbredt. En anden man kom også for at bede ham om hjælp. Han var officer og havde en syg døende derhjemme, og ville bare have, at Jesus skulle sige et ord, så tjeneren ville blive helbredt. Og Jesus roste ham for hans store tro. Hvad nu alt dette går ud på og har at gøre med os, skal vi høre, når vi fejrer gudstjeneste næste søndag den 27. januar kl. 9.30 i Jernved og kl. 11 i Hjortlund v. Kevin Asmussen // kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup v. Ole Witte Madsen.
Hjortlund
Præl.: Mogens Wøldike: Nu bede vi den Helligånd.
Postl.: Johann Sebastian Bach: Fuga i B dur.
Vilslev:
Torsdag den 24. januar: Samtalecafé om treenigheden – og hvad det betyder for vores tro og kristendom. Mød op til en kop kaffe, hør et oplæg, og så snakker vi om emnet og kommer omkring andre emner. Alle er velkomne, og man må gerne bare dukke op.
Kirkebøn (januar 2019)
Kære Gud, vor Fader i det høje. Vi beder dig give os trøst og styrke til at bære det liv, vi har. Send os din vin i rigelige mængder, så vi indefra føler os styrkede i troen, håbet og kærligheden. Vi har vand uden smag i os, men skab det om til vin, og lad os fyldes med smag, saft og kraft.
Vi beder for mennesker af anden tro og mennesker af ingen tro, at de må omvende sig og tro på dig.
Vi beder for dem, der ikke har tid til at komme til gudstjeneste og for dem, der ikke har lyst. Skab tiden for dem og væk lysten i dem til at høre dit budskab om nåde og barmhjertighed i en verden, der hårdt trænger til tro, håb og kærlighed.
Vi beder for dronning, folketing og regering og vi beder om, at du vil vejlede os i vores personlige ansvar for hinanden, at vi må være til gavn og glæde.
I Jesu navn. Amen.
