Gud er en høne. Sådan en, der gerne vil samle sine kyllinger under sine beskyttende vinger. Jeg husker fra min barndom disse sjove kyllingemødre, der går rundt og skrukker og kalder på sine gule kyllinger, så de kan komme ind under hønemorvingernes varme beskyttelse. Kyllingerne render rundt om benene på hønen og vover sig aldrig særligt langt væk, og hønen puster sig op, og kan rumme forbavsende mange kyllinger derinde under de lune fjer. Jo, Gud er en høne – sådan billedlig talt. Som den skrukke hønemor vil også Gud samle alle sine børn hos sig både for i sin omsorgsfulde kærlighed at varme vores tro og beskytte vores håb.
Derfor kan man også umiddelbart tænke, at en af de mærkeligste kirkedage i folkekirken nok er denne dag, Anden juledag, hvor vi hører om en mand, der dør for sin tro. Døden er et alvorligt emne, og selvom vi godt ved, at vi alle engang skal herfra, er det meget fremmed for os at tænke på døden som noget godt eller noget, man kan gå ind i med fred i sindet. Selvom folkekirken ikke dyrker helgener eller martyrer, holder vi stadig fast ved Sankt Hans og Santa Lucia, og i dag hører vi altså om Sankt Stefan. Er vi mon ved at vende tilbage til den katolske kirkes praksis med at have hellige mænd og kvinder imellem os og Gud? Nej, der er tværtimod nok tale om, at både Sankt Hans og Santa Lucia er helgener, der passer ind i vores kultur og kristendom, og derfor samler os til sommer og jul.
Men hvad skal vi stille op med Sankt Stefan? Ham fejrer vi hverken med bål om sommeren eller stearinlysoptog om vinteren. Tværtimod har han fået en underlig placering lige efter de hyggelige dage med fejring af Jesu fødsel. Hans helgendag ligger uhyggeligt tæt ved det julehyggelige. Stefan blev stenet, slået ihjel og døde for sin tro på Jesus, og det har der aldrig været noget hyggeligt ved. Så måske ligger hans helgendag netop her for at give en modvægt til alt det søde og forblommede, som vi fylder ører og maver med i de hyggelige juledage.
Stefan blev den første kristne martyr, altså den første der døde for sin tro på Jesus som Guds søn og frelser for verden. Ved Stefans stening hører vi dog om en mand, der hed Saulus. Han var som jøde fuld af glødende vrede over de kristnes forkyndelse, og Saulus drog omkring og kastede de kristne i fængsel, han spruttede af vrede, han hånede og spottede de kristne og det, han mente var en vantro og uhellig tro. Men Jesus viste sig fra sin himmel for ham i et blændende lys, der gjorde Saulus blind, og han blev bragt til et herberg, hvor han i tre dage led af forfærdelige samvittighedskvaler – han havde jo mødt selveste Jesus, hvis tilhængere han så ivrigt havde forsøgt at fjerne. Jesus sendte en discipel til herberget, som helbredte Saulus, og han omvendte til kristendommen og fik navnet Paulus, og vi kender ham som forfatter til 13 breve i det Nye Testamente ud af dets 27 skrifter. Paulus endte også selv sine dage med at blive martyr, da han døde for sin tro ved halshugning i Rom.
Både Stefan og Paulus levede med en så inderlig tro på Jesus, at de livet igennem kun stræbte efter at forkynde hans budskab, selvom folk blev sure, og selvom de blev udstødt af fællesskaber, og blev hånet for deres tro og håb. Folk med så inderlig en tro er der ikke mange af, og de kan skræmme os med deres fanatiske tro, som jo er så fremmed for os. Jeg tror, vi skal høre om disse martyrer for at vi selv kan finde mere mod og frimodighed i vores tro og til i hverdagen at være ved, at vi tror på Jesus som Guds søn og frelser for verden. Nu er det jo heldigvis ikke alle kristne, der ender som martyrer ved at blive henrettet, men på forskellige måder er alle vi kristne vidner om Jesus i det almindelige daglige liv, vi lever iblandt hinanden. Når man står ved sin kristne tro, kan man sagtens blive hånet og latterliggjort, også her i vort ellers så trygge lokalområde.
Der er opbrud og opgør i tiden, og mange stiller spørgsmålstegn ved kristendommen og ved folkekirken. Folkeskolen har før givet meget viden til børn og unge om Bibel og kristendom – den tid er ovre, ligesom den tid også er ovre, hvor salmesang og morgenbøn var en selvfølge i enhver skole. Det betyder, at mange voksne og endnu flere børn i dag ikke kender ret meget til kristendom hverken som grundlag for vores danske kultur eller som tro og håb i hverdagslivet.
Det kan vi beklage og brokke os over i lang tid, men vi kan også forholde os mere positivt til sagen og tage et medansvar for, at vores egen familie og omgangskreds får lidt mere kristendom og kultur ind med kirkesang og salmesang. Til foråret er der konfirmation, men inden da skal konfirmanderne til gudstjeneste nogle gange. Det er en oplagt mulighed for at man kan tale med de unge om, hvad kirke og kristendom egentlig betyder for vores kultur og samfund, og hvad kristendom og den kristne tro kan, når livet går i sort, eller når man føler sig ensom og forladt.
Jeg har selv nogle at takke for, at jeg som barn og ung blev grebet af kristendommens budskaber; bl.a. min faster og mine faddere, som levede jævne liv, og som lærte mig at høre og at gøre, bede bordbøn og aftenbøn, synge salmer og meget andet. De lærte mig ikke tingene ved at undervise mig med tunge bøger og lange taler, men ganske simpelt ved selv at leve i deres tro. Det kan godt være, Sankt Stefan og de andre sankt-et-eller-andet er store personer, der med løftet hoved gik ind i døden og evigheden, men stærkest står de almindelige personer for mig, som havde kristendom med som en naturlig del ved deres helt almindelig liv. Så på det jævne og nære, kan vi også være inspiration for andre til at leve og dele vores fælles kristne tro, håb og kærlighed, og derved give trøst, mod og dybde til unge og gamle omkring os. Glædelig jul. Amen.
Anden juledag d. 26.12 kl. 9.30 Hunderup, kl. 11 Gredstedbro
Salmer: 1. DDS 122: Den yndigste rose er funden (8 vers); 2. DDS 129: Julebudet til dem, der bygge (4 vers); 3. DDS 130: Fredsløs er freden --- ; 4. DDS 128: Søde Jesus, jule-fyrste (6 vers) mel: Genève; 5. DDS 117: En rose så jeg skyde (3 vers); 6. DDS 118: Julen har englelyd (3 vers)
MEDDELELSER
Hunderup
Næste gudstjeneste er tirsdag den 1. januar kl. 16.30, hvor vi tager hul på det nye kalenderår ved at hilse på hinanden med et glas bobler og kransekage. Søndag den 6. januar fejrer vi gudstjeneste kl. 9.30 med kirkekaffe.
Mellemjulekoncert
Fredag den 28. december kl. 19.30 er der mellemjulekoncert. Vi skal høre Annemette Jørgensen synge nogle sange for os, og vi skal synge Kim Larsen sange med hinanden. Alle er velkomne, det er gratis, og der er rådvinsdrik undervejs.
Gredstedbro
Kevin Asmussen forestår gudstjenester søndag den 30. december kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Vilslev samt mandag den 31. december kl. 15 i Gredstedbro.
Foredrag
Torsdag den 3. januar kl. 19 er der foredrag i Sognehuset ved Svend Brinkmann, den landskendte professor i psykologi, som især er blevet kendt for sin kritik af vores frygt for at gå glip af noget. Man skal tilmelde sig foredraget, og man kan læse mere i kirkebladet.
Derfor kan man også umiddelbart tænke, at en af de mærkeligste kirkedage i folkekirken nok er denne dag, Anden juledag, hvor vi hører om en mand, der dør for sin tro. Døden er et alvorligt emne, og selvom vi godt ved, at vi alle engang skal herfra, er det meget fremmed for os at tænke på døden som noget godt eller noget, man kan gå ind i med fred i sindet. Selvom folkekirken ikke dyrker helgener eller martyrer, holder vi stadig fast ved Sankt Hans og Santa Lucia, og i dag hører vi altså om Sankt Stefan. Er vi mon ved at vende tilbage til den katolske kirkes praksis med at have hellige mænd og kvinder imellem os og Gud? Nej, der er tværtimod nok tale om, at både Sankt Hans og Santa Lucia er helgener, der passer ind i vores kultur og kristendom, og derfor samler os til sommer og jul.
Men hvad skal vi stille op med Sankt Stefan? Ham fejrer vi hverken med bål om sommeren eller stearinlysoptog om vinteren. Tværtimod har han fået en underlig placering lige efter de hyggelige dage med fejring af Jesu fødsel. Hans helgendag ligger uhyggeligt tæt ved det julehyggelige. Stefan blev stenet, slået ihjel og døde for sin tro på Jesus, og det har der aldrig været noget hyggeligt ved. Så måske ligger hans helgendag netop her for at give en modvægt til alt det søde og forblommede, som vi fylder ører og maver med i de hyggelige juledage.
Stefan blev den første kristne martyr, altså den første der døde for sin tro på Jesus som Guds søn og frelser for verden. Ved Stefans stening hører vi dog om en mand, der hed Saulus. Han var som jøde fuld af glødende vrede over de kristnes forkyndelse, og Saulus drog omkring og kastede de kristne i fængsel, han spruttede af vrede, han hånede og spottede de kristne og det, han mente var en vantro og uhellig tro. Men Jesus viste sig fra sin himmel for ham i et blændende lys, der gjorde Saulus blind, og han blev bragt til et herberg, hvor han i tre dage led af forfærdelige samvittighedskvaler – han havde jo mødt selveste Jesus, hvis tilhængere han så ivrigt havde forsøgt at fjerne. Jesus sendte en discipel til herberget, som helbredte Saulus, og han omvendte til kristendommen og fik navnet Paulus, og vi kender ham som forfatter til 13 breve i det Nye Testamente ud af dets 27 skrifter. Paulus endte også selv sine dage med at blive martyr, da han døde for sin tro ved halshugning i Rom.
Både Stefan og Paulus levede med en så inderlig tro på Jesus, at de livet igennem kun stræbte efter at forkynde hans budskab, selvom folk blev sure, og selvom de blev udstødt af fællesskaber, og blev hånet for deres tro og håb. Folk med så inderlig en tro er der ikke mange af, og de kan skræmme os med deres fanatiske tro, som jo er så fremmed for os. Jeg tror, vi skal høre om disse martyrer for at vi selv kan finde mere mod og frimodighed i vores tro og til i hverdagen at være ved, at vi tror på Jesus som Guds søn og frelser for verden. Nu er det jo heldigvis ikke alle kristne, der ender som martyrer ved at blive henrettet, men på forskellige måder er alle vi kristne vidner om Jesus i det almindelige daglige liv, vi lever iblandt hinanden. Når man står ved sin kristne tro, kan man sagtens blive hånet og latterliggjort, også her i vort ellers så trygge lokalområde.
Der er opbrud og opgør i tiden, og mange stiller spørgsmålstegn ved kristendommen og ved folkekirken. Folkeskolen har før givet meget viden til børn og unge om Bibel og kristendom – den tid er ovre, ligesom den tid også er ovre, hvor salmesang og morgenbøn var en selvfølge i enhver skole. Det betyder, at mange voksne og endnu flere børn i dag ikke kender ret meget til kristendom hverken som grundlag for vores danske kultur eller som tro og håb i hverdagslivet.
Det kan vi beklage og brokke os over i lang tid, men vi kan også forholde os mere positivt til sagen og tage et medansvar for, at vores egen familie og omgangskreds får lidt mere kristendom og kultur ind med kirkesang og salmesang. Til foråret er der konfirmation, men inden da skal konfirmanderne til gudstjeneste nogle gange. Det er en oplagt mulighed for at man kan tale med de unge om, hvad kirke og kristendom egentlig betyder for vores kultur og samfund, og hvad kristendom og den kristne tro kan, når livet går i sort, eller når man føler sig ensom og forladt.
Jeg har selv nogle at takke for, at jeg som barn og ung blev grebet af kristendommens budskaber; bl.a. min faster og mine faddere, som levede jævne liv, og som lærte mig at høre og at gøre, bede bordbøn og aftenbøn, synge salmer og meget andet. De lærte mig ikke tingene ved at undervise mig med tunge bøger og lange taler, men ganske simpelt ved selv at leve i deres tro. Det kan godt være, Sankt Stefan og de andre sankt-et-eller-andet er store personer, der med løftet hoved gik ind i døden og evigheden, men stærkest står de almindelige personer for mig, som havde kristendom med som en naturlig del ved deres helt almindelig liv. Så på det jævne og nære, kan vi også være inspiration for andre til at leve og dele vores fælles kristne tro, håb og kærlighed, og derved give trøst, mod og dybde til unge og gamle omkring os. Glædelig jul. Amen.
Anden juledag d. 26.12 kl. 9.30 Hunderup, kl. 11 Gredstedbro
Salmer: 1. DDS 122: Den yndigste rose er funden (8 vers); 2. DDS 129: Julebudet til dem, der bygge (4 vers); 3. DDS 130: Fredsløs er freden --- ; 4. DDS 128: Søde Jesus, jule-fyrste (6 vers) mel: Genève; 5. DDS 117: En rose så jeg skyde (3 vers); 6. DDS 118: Julen har englelyd (3 vers)
MEDDELELSER
Hunderup
Næste gudstjeneste er tirsdag den 1. januar kl. 16.30, hvor vi tager hul på det nye kalenderår ved at hilse på hinanden med et glas bobler og kransekage. Søndag den 6. januar fejrer vi gudstjeneste kl. 9.30 med kirkekaffe.
Mellemjulekoncert
Fredag den 28. december kl. 19.30 er der mellemjulekoncert. Vi skal høre Annemette Jørgensen synge nogle sange for os, og vi skal synge Kim Larsen sange med hinanden. Alle er velkomne, det er gratis, og der er rådvinsdrik undervejs.
Gredstedbro
Kevin Asmussen forestår gudstjenester søndag den 30. december kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Vilslev samt mandag den 31. december kl. 15 i Gredstedbro.
Foredrag
Torsdag den 3. januar kl. 19 er der foredrag i Sognehuset ved Svend Brinkmann, den landskendte professor i psykologi, som især er blevet kendt for sin kritik af vores frygt for at gå glip af noget. Man skal tilmelde sig foredraget, og man kan læse mere i kirkebladet.
