Prædiken
”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige”, sagde Jesus, og hvis man har set et nåleøje og en kamel, så kan man hurtig forstå, at et så stort dyr i hel tilstand på ingen måde kan komme igennem et normalt øje på en lille synål. Og hvis dét ikke kan lade sig gøre, ja, så har ingen rige personer den mindste chance for overhovedet at komme i nærheden af Guds rige. Mange af dem, der hørte på Jesus var fattige, usle og udstødte, og de har nok moret sig en del over, at de som fattige jo ikke var rige, og at de ikke var kameler, der skulle igennem et nåleøje; måske har de endda ligefrem tænkt, at netop de ville komme ind i Guds rige, bare fordi de var fattige.
Men sagen handler ikke om at være fattig eller rig, sagen handler ikke om penge, velstand eller overflod, selvom det vil være bekvemt og nemt at sige, at de fattige har plads i Guds rige, ligesom en tråd nemt kan gå igennem et nåleøje. Hvad enten vi er fattige eller rige materielt set, så er vi dog alle stillet lige over for Gud, og dén lighed består i, at vi alle har syndet og mistet herligheden fra Gud. Det er en lighed, der går i arv fra slægt til slægt; derfor kaldes den arvesynd, og derfor kan vi hverken komme med vores rigdom eller fattigdom og gøre krav på en plads i Guds rige; vi kan altså ikke med kontoudtoget i hånden vise det store plus eller minus og dermed tilkomme os noget i forhold til Gud. Pointen er nemlig, at ingen kan gøre sig fortjente til at få en plads i himlen. Den plads kan vi kun få, ved at Gud giver os den. For mennesker er det umuligt at kravle op i himlen, men for Gud er alting muligt, og han giver gerne himmelsk gode pladser til søgende.
Den unge rige mand ville gerne have en plads i evigheden i Guds rige, og han mente, at han kunne gøre sig fortjent til det. Han gik derfor hen til Jesus, som om han gik til eksamen for at få karakteren: God nok til Gud. Han kunne uden tvivl og tøven sige, at han overholdt alle love og regler og endda elskede sine venner og fjender; desuden var han rig og velanset - hvad mere kunne Gud ønske eller forlange at et menneske? Den unge mand ville gøre sig fortjent til en plads i det høje, og han levede op til både det ene og det andet, men alligevel kunne han ikke blive fuldkommen retfærdig, for han var som mange andre alligevel bundet af noget så kedeligt som penge og materiel velstand. Det gjorde ham bedrøvet at tænke på, at han skulle skaffe sig af med sin luksus og velstand og følge Jesus i hans fattige og enkle liv. Så meget var det evige liv og en plads i Guds rige måske alligevel ikke værd? Derved viste den unge mand sig at være lige så meget menneske som alle andre. Alle har syndet, og alle har vendt sig væk fra Gud.
På trods af alle vore erfaringer med vore ufuldkommenhed, lever idéen om det fuldkomne dog endnu; vi vil have det retfærdige, ligeværdige, racismefrie, klimavenlige, bæredygtige, ja, fuldkomne og perfekte samfund, men vi har en tendens til at glemme, at vi er de samme mennesker som vore forfædre, ufuldkomne og uperfekte, ja, kort sagt: syndere.
At vi er syndere kan være en stor kamel at sluge, men det er en indsigt om os, som vi ikke skal fornægte eller lade os slå ud af, men vi skal tage den som en forklaring på, hvorfor verden og vores samfund og liv ser ud, som det gør. Som syndere begår vi fejl og dumheder; vi ødelægger både liv, jord og tilværelse for os selv og hinanden; det gode vi vil, det gør vi ikke, men det onde som vi ikke vil, det gør vi. Det er en naturlig del af os, og som sådan må vi kende os selv. Det er befriende at vide, at vi ikke kan blive fuldkomne, og at vi ikke kan kravle op i himlen til Gud, men det gør heller ikke noget, for Gud er selv kravlet ned på jorden. Han kom til os som et barn i en krybbe - og han endte på korset som en ensom mand. Igen, når mennesker slår Guds søn og kærlighedsbudskab ihjel, så er vi meget langt fra fuldkommenhed.
Og her er vi så endnu – meget langt fra at være fuldkomne. Meget langt fra at kunne frelse os selv. Meget langt fra at kunne stå retfærdige over for den store dommer. Det er ikke fordi, jeg vil prædike jantelov eller slå jer i hovedet eller få samvittigheden til at svede fortabelsesangstens sved. Godt nok er jeg klædt i sort, men jeg er ikke sortseer. Der er en mental og åndelig befrielse i at vedkende sig, at man ikke kan leve op til det høje ideal, som Jesus lægger for dagen. For det betyder, at hvad vi ikke kan, må han gøre for os. Når vi ikke kan blive fuldkomne gode og retfærdige mennesker, og derfor ikke selv kan bane vejen ind i Guds rige, ja, så må Jesus jo gøre det. Det har han faktisk allerede gjort én gang for alle, da han døde og opstod og gik foran os.
Hvad er så meningen med vores liv? Hvorfor skal vi forsøge at leve godt, når nu vi ikke selv kan gøre noget for at komme ind i himlen? Jamen vi skal sandelig leve det ufuldkomne og uperfekte liv her på jorden – ikke for vores egen skyld – men for andres. Ingen lever for sig selv, og ingen dør for sig selv, men om vi lever eller dør, tilhører vi Gud. Netop når vi ved, at vi er syndere, og når vi tror, at Jesus har banet vejen for retfærdiggjorte syndere til himlen, så kan vi være trofaste mod det kald, vi har fået til at være jævne mennesker under Guds nåde – det er kærlighedens og tilgivelsens gåde.
Det betyder helt konkret, at vi skal blive ved med frie og glade at spise vore daglige brød, dyrke vore kartofler, gøre dagens gode gerninger, elske vor næste og takke Gud for livet. Er man utilfreds med sin tilværelse, kan man jo lægge det om; der er mange veje, man kan gå ad, men ingen stier kan man betræde uden at Gud er med. Man kan dog fare vild for sig selv og blive forvirret og fortabt i sine holdninger, tanker og meninger, følelser og indtryk og tvivl om, hvorvidt man nu er et godt nok menneske. Det skal man ikke gå alene med, men tage det med i en bøn til Gud, og lægge alle de tunge tanker og triste følelser af hos Gud. Han ved, vi er uperfekte og fyldt med tvivl og dårlige ting, og han elsker os - alligevel. Også dét er en vigtig pointe at huske på, at Gud elsker os, selvom vi ikke formår at være gode for os selv eller hinanden. Det er nåde, når vi alligevel elskes, selvom vi ikke har fortjent det. Gud vil sig til os bøje, / så ingen skal fortvivle over det lille nåleøje / til himmeriget i det høje. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Gud, du som elsker os, selvom vi ikke fortjener det. Sæt os fri af alle vore domme over os selv og hinanden, så vi kan leve det liv, du har sat os til. Lad Jesus være vores forbillede i tro, håb og kærlighed, og lad os se ham som ven og frelser for os. Lad din Helligånd ruske i vores sind, sjæl og hjerte med både oplivende ild og opfriskende blæst, så byrderne falder af vore skuldre og sorgerne fra vort hjerte. Tænd altid dit håbslys for os, og giv os mod til at leve trofaste i kærlighedens uselviskhed. Vi beder for os selv og for dem omkring os; vi beder for kirken og menigheden her og alle dine kirker og menigheder i Danmark og i den hele verden. Giv mod og styrke til alle dem med magt, at de vil regere landet med retfærdighed og sandhed. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord. Velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
Vilslev
- Fra i morgen, mandag den 20. juli, holder jeg 2 ugers ferie og er tilbage på arbejde igen den 4. august. I den tid passer Katrine Gaub alle fire sogne i Kongeåpastoratet.
- næste gudstjeneste er søndag den 26. juli kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Gredstedbro v. Katrine Gaub
- dåbsforældrene har bedt mig sige, at de gerne vil trykke hånd, når man ønsker dem tillykke efter gudstjenesten. Det står enhver frit for at gøre, som man vil. Der er sprit ude i våbenhuset.
- efter prædiken er der nadver, og alle er velkomne, og det foregår på den måde, at kirketjeneren har sørger for brød og vin i små bægre. Når man går op, stiller man sig ved et sæt bægre; knæler og modtager nadveren og går tilbage igen. Så tørres alterskranken af, så den er klar til de næste.
- efter gudstjenesten er der tid til at nyde en kop kaffe i hinanden selskab. For at mindske smitterisikoen har vi opfordret til, at man selv tager noget te og kaffe med til i dag.
Jernved
- Fra i morgen, mandag den 20. juli, holder jeg 2 ugers ferie og er tilbage på arbejde igen den 4. august. I den tid passer Katrine Gaub alle fire sogne i Kongeåpastoratet.
- næste gudstjeneste er søndag den 26. juli kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Gredstedbro v. Katrine Gaub
- Der er ikke altergang i dag. Hvis nogen af jer ønsker at få nadveren, kommer jeg gerne på hjemmebesøg og deler nadveren med jer derhjemme.
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.