Vilslev 1) DDS 749: I østen stiger 2) DDS 390: Gud, lad dit ord i nåde lykkes 3) DDS 674: Sov sødt, barnlille --- 4) DDS 54: Hvad mener I om Kristus 5) DDS 192, v. 7: Hil dig, frelser og forsoner 6) DDS 356: Almagts Gud Hjortlund (uden nadver) 1) DDS 749: I østen stiger 2) DDS 390: Gud, lad dit ord i nåde lykkes 3) DDS 265: Om salighed og glæde --- 4) DDS 54: Hvad mener I om Kristus 6) DDS 356: Almagts Gud
Nå, men hvad mener I så om Jesus? En dag vil jeg gerne holde en gudstjeneste eller et arrangement, hvor det spørgsmål er temaet. For det er et ret vigtigt spørgsmål, må man sige. I dag holder vi gudstjeneste på traditionel vis, hvor I sidder på bænkene og lytter, og der er ikke tradition for at I undervejs byder ind med jeres tanker og refleksioner, selvom det kunne være interessant nok. I dag må I altså nøjes med de ord, jeg her fra prædikestolen lade strømme ud over jer, og jeg håber, at vi alligevel kan gå herfra berigede med nye vinkler på eller nye tanker om den gamle kristne tro.
Igennem Danmarks historie har mange ment meget om Jesus – og mange mener stadig mange forskellige ting om Jesus, for han er ikke til at komme uden om, selvom det er 2000 år siden, han rent fysisk gik på jorden og såvel opmuntrede trætte sjæle som provokerede selvsikre sind. Selvom vores samfund efterhånden bygger på meget andet end kristendom, så fylder kristendommen stadig meget; langt de fleste børn bliver døbt, og langt de fleste døbte bliver konfirmeret, og langt de fleste døde begraves eller bisættes fra kirken med en præst. Vores dronning er medlem af folkekirken, og folketinget åbner med en gudstjeneste. På et af de ældste runesten i Norden, der står i Jelling, ses den korsfæstede Jesus omslynget af Midgårdsormen; et symbol, der også er i alle danske pas – uanset hvilken trosretning, ejeren af passet har. Der findes omkring 2.400 sognekirker spredt ud over Danmark, der ofte ringer med klokkerne, så det høres vidt omkring, og der er omtrent lige så mange præster. Som en del af mit arbejde som sognepræst skal jeg registrere mange personfølsomme oplysninger på alle dem, der bor i sognet – såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Vores kirke og stat er så tæt knyttet sammen, at selv dem, der intet vil have med kirken at gøre, dog alligevel på en eller anden måde får noget med den af gøre. Det er så sikkert som amen – nå ja, her i kirken. Og tænk, hele det system med folkekirkens kirkebygninger og præster, arrangementer osv. bygger på én mand, der engang levede og påstod, at han var Guds søn og frelser. Hvad mener I om det?
Vi kan jo godt bare leve vores liv uden at tænke ret meget over det, og det ville gå ganske fint, men jeg synes nu alligevel, vi skal tænke over det samfund og det land vi bor og lever i, for det er jo ikke bare opstået tilfældigt. Der er så meget, der bygger på kristendommen, og kristendommen bygger jo altså på Jesus. Derfor kan man i vores moderne samfund ikke sådan bare komme uden om ham, der levede i Israel engang for længe, længe siden og virkeligt forsøgte at åbne folks hjerner og hjerter for, at Gud er barmhjertig, og at vi derfor skal være det over for vore venner og fjender. Eller sagt på en anden måde: Vi skal elske Gud og vor næste som os selv. Vores næste er ikke kun dem, vi godt kan lide, men især alle dem, der ikke kan lide os – eller som vi ikke kan lide. Det er store krav, Jesus stiller. Det gjorde han også dengang, hvor han tvang folk til at tage stilling. Han helbredte nogle, opvækkede nogle fra dødens søvn, gjorde mirakler og store ting og spurgte sine nærmeste, hvad de mente om det, han gjorde og sagde. Hvem mente de, at han var?
Peter var en af de nærmeste, og han var sådan en, der ikke var bange for at åbne munden. Det ene øjeblik kunne han ramme plet og sige præcist, hvem Jesus var, nemlig Kristus, den levende Guds søn, og i det næste kunne han klokke i det og sige, at Jesus endelig ikke måtte være Guds søn, og at han endelig ikke måtte dø. Som om det var det værste af alt at dø for sine venner. Jesus var en mand, der hele tiden kom i sammenstød med mennesker omkring sig, fordi han sagde og gjorde ting, som mennesker ikke kunne holde ud at se eller høre på. Selvom Jesus er Guds søn, havde han ikke pædagogisk rækkevidde nok til at få sine venner til at forstå, at han måtte dø for deres skyld.
Det var nu heller ikke nemt at være ven med Jesus, når han var så dyster og talte meget om sin lidelse og død. Først da han var opstået fra de døde kunne de endelig tro, at han havde talt sandt. Men det kneb nok stadig med at forstå ham med forstanden. De forstod ham dog efterhånden med hjertet, hvis man kan sige det sådan, for Jesus blev deres bedste ven, som kendte deres inderste drømme og sorg, og han løftede dem fra deres tankers mørke ud i livets glædelige lys. Han blev deres frelser, som reddede dem fra dødsangst og livsfrygt, så de turde leve deres liv imellem både venner og fjender. Det var ikke sådan, at Jesus løste alle deres problemer, men byrdernes tyngde blev løftet af deres skuldre, og sorgernes sten faldt fra deres hjerter. De så tilværelsen på nye måder; de så deres medmennesker på nye måder; de tænke om Gud på nye måder. Gud blev virkelig deres far, som de bad til og sang af glæde for; og de begyndte at se mennesker som de brødre og søstre, de skulle hjælpe og glæde. De så sig selv som tjenere for hinanden, så ingen krævede ret meget, men alle krævede retfærdighed, sandhed og barmhjertighed.
Man kan mene så meget om ham Jesus, men man må sige, at han gør, hvad han kan, så vi på forskellige måder kan se, hvem han er for os. Det er nemlig ikke sådan, at Jesus gemmer sig bag folkekirken eller bag ved vor danske samfunds etiske normer; tværtimod træder han frem som vores ven og frelser hver gang vi kommer til gudstjeneste. Herinde samles vi for at finde tid og rum til at blive hørt og for selv at høre. Herinde sættes vores liv under evangeliets belysning, så også vore byrder bliver lettere og vore sorger bliver mindre. Herinde bliver Jesus vores tjener, og han opmuntrer os til at være glade i livet med al dens medgang og modgang. Kirken er ikke et træt, gammelt hus med uforståelige ritualer, men er tværtimod livsglædens højborg og håbets åndehul i et samfund, der altid er i forandring. Herinde har vi forankring i Guds rige, og derfor kan vi oprigtigt sige: Jesus er for os / til håb og glæde på trods / af tvivl og stort besvær / så kærligheden bliver livet værd. / For livet bliver bare større, / når vi har med Gud at gøre. Amen.
Lovprisning
Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn Lad os alle bede:
Kære Gud, tak for søvnen vi fik og dagen, du har givet os. Tak for fællesskaber, familie og venner. Tak fordi, vi kan finde husrum og hjerterum hos andre, når vi har brug for det. Tak for din søn, Jesus, som også er Kristus for os, vores ven i nøden og frelser i døden. Gør ham levende for øjne og gør hans ord levende for vore øre, / så vi i hjertet tror, og vover at gøre. Tak for tro, håb og kærlighed, / som du skænker os drypvist fra evighed til evighed. Send hver dag din Helligånd som livsglæde og opmuntring til hver enkelt her i menighede og i menigheder verden over. Gud, vor Far, vær hos dem, der lider, og trøst dem, der sørger. Send os ud som dine sendebud til dem, der mangler en hjælpende hånd, en trøstende skulder, et lyttende øre eller et medfølende blik. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
MEDDELELSER
Vilslev
- Næste gudstjeneste holder jeg søndag den 19. juli kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Jernved. I Vilslev er der kirkekaffe, men vi vil afprøve at man selv medbringer lidt kaffe eller te, så vi kan mindske smitterisiko og alligevel samles til hyggeligt kaffesamvær efter gudstjenesten.
- Katrine Gaub er tilbage fra sin ferie mandag den 20. juli, hvor jeg så tager 2 ugers ferie.
- I dag har vi nadver, og det foregår på den måde, at kirketjeneren har sørger for brød og vin i små bægre. Når man går op, stiller man sig ved et sæt bægre; knæler og modtager nadveren og går tilbage igen. Så tørres alterskranken af, så den er klar til de næste.
Hjortlund
- Næste gudstjeneste holder jeg søndag den 19. juli kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Jernved. I Vilslev er der kirkekaffe, men vi vil afprøve at man selv medbringer lidt kaffe eller te, så vi kan mindske smitterisiko og alligevel samles til hyggeligt kaffesamvær efter gudstjenesten.
- Katrine Gaub er tilbage fra sin ferie mandag den 20. juli, hvor jeg så tager 2 ugers ferie.
- Der er ikke altergang i dag, da alterskranken er så lille. Hvis nogen af jer ønsker at få nadveren, kommer jeg gerne på hjemmebesøg og deler nadveren med jer derhjemme.
Apostolsk velsignelse
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.