Det var som om Jesus havde en medfødt evne til at få øje på lige præcist dem, der havde det allersværest i tilværelsen. De levede på mange måder, som vi gør i dag, og dengang tumlede mange også med lavt selvværd, med stress og næsten halsbrækkende høje forventninger til sig selv; også dengang oplevede de, at livet gik skævt, eller at deres planer gik i vasken. Nogle blev mobbet pga. deres udseende, andre blev ikke en del af fællesskabet, fordi de på en eller anden måde var anderledes. Mennesker dengang ligner os i dag, og mange flød med strømmen og gjorde som alle andre – men Jesus gik imod strømmen og tidens tendenser; han gik sine egne veje og han viste mange, at man ikke behøver ligge under for, hvad andre forventer og mener om os. På den måde gav han mange et håb om, at livet også var noget for dem, og han fortalte alle, at ingen nogensinde var helt forladt, fordi Gud altid er til at træffe. For hos ham er der åbent 24-7.
Guds kærlighed afhænger ikke af, om vi tit går i kirke eller aldrig begår fejl, ja, faktisk ser han ikke på, om vi kan leve op til alle de krav, vi stiller til os selv og hinanden. Hvad er det for en Gud, som Jesus fortalte dem og fortæller os om? Det er den Gud, der skaber os som levende mennesker af ånd og kød, og som ønsker at forandre os, så vi kan være noget for andre.
Gud ønsker at bevæge os, så vi skaber bevægelse i verden – og sætter skub i tingene. Han er livets levende Gud, der driver os med trang og utålmodighed ad mange veje i vores tilværelse. Vi er nemlig altid på vej – et sted hen, og når vi er på vej til noget godt, kan vi fyldes af utålmodighed. Derfor kan tiden godt føles lang herinde i kirken, fordi vi ved, hvad der venter, når gudstjenesten er forbi; så slippes I fri som køerne ved forårstid, der efter en lang vinter kommer på græs. Fyldt af glæde over livets under. Sådan skal det være – man skal længes og være utålmodig, fordi der er noget godt at se frem til.
I dag kan de unge se frem til konfirmationsfesten; til ungdom og teenager-år; til kærligheden - den første forelskelse og det første kys; til at træde ind i de voksnes rækker og en dag stifte en stor familie og et dejligt hjem. Ungdom er lig med håb (selvom det dog ikke betyder at de ældre er håbløse), men hos de unge ser vi alt det, vi selv engang var igennem med usikkerhed over kroppens udvikling, den første forelskelse og nervøsiteten for, hvad man dog skulle med hele det liv, der lå foran én og bare ventede. Alle de dage der skulle komme, og alle de mennesker, man endnu ikke havde mødt. Vi har alle hver især stadig meget, vi kan se frem til. For vi ser frem til alt det, vi endnu ikke har fået eller opnået, men som ligger derude i den ukendte fremtid. Ja, hvem ved, hvad tiden bringer? Men det underlige er, at når vi længes utålmodigt efter noget, så går tiden nærmest langsommere, og det er der også en vigtig pointe i, som vi ikke må glemme. Vi skal nemlig ikke blive stresset af alle vore drømme og ønsker, men lære at tage livet som det kommer til os samtidigt med, at vi drømmer og håber og længes. Vi lever altid på håbet om det, der skal komme.
Desværre synes vores landsbysamfund at have mistet sin naturlige ro, fordi også vi skal være klar til hele tiden at skifte fra det ene til det andet, og fordi vi kan zappe rundt blandt rigtig mange tilbud og meget underholdning. Vi behøver ikke kede os; vi behøver ikke forholde os til det, der kræver standhaftighed og vedholdenhed, for vi kan bare skifte kanal, skifte retning og altid gøre det nemme. Men det nemme bliver også hurtigt tomt og hult. De store glæder ligger tværtimod i det, som vi må kæmpe for at opnå; og den store tilfredshed ligger dér, hvor man har ydet blod sved og tårer.
Det kan være hårdt sådan at leve, både som ung og som gammel. Derfor er kirken bygget her for at give os et pusterum, så vi kan høre, at det er okay at fejle, og at der er tilgivelse, når vi gør noget forkert. Der er ingen facitliste til livet, og man skal ikke til eksamen i sin kristne tro. Tværtimod er troen en livsstil, der indebærer, at man lærer at bære over med sig selv og hinanden; lærer at se med tilgivelse og barmhjertighed selv på dem, der mindst fortjener det. Det kan være hårdt og krævende, men glæden bliver så meget desto større. Jesus viste os vejen; han gik i forvejen, og ønsker blot, at vi følger med. Amen.
Bibeltekster til 5. søndag efter påske
Salmer: 1. DDS 331: Uberørt af byens travlhed ; 2. DDS 70: Du kom til vor runde jord; 3. DDS 371: Du fylder mig med glæde, mel: Jeg ved en lærkerede; 4. DDS 192: Hil dig, frelser og forsoner; 5. DDS 69: Du fødtes på jord; 6. DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner
MEDDELELSER
Næste gudstjeneste. På torsdag (Kristi Himmelfartsdag) er der gudstjeneste kl. 11 i Gredstedbro kirke. Søndag d. 13. maj er der gudstjeneste i Hunderup kirke kl. 9.30 med kirkekaffe og i Vilslev kirke kl. 11.
Onsdag d. 9. maj er der koncert kl. 19.30 med et kor fra Iowa. Der er gratis entre, og det bliver noget af en oplevelse at få en flok amerikanere på besøg.
Ved nadverbordet får vi brød og vin som et tegn på, at Jesus giver os sig selv – deri er der styrke for troen, for håbet og for glæden. Det kan vi alle have brug for, og derfor må alle deltage. Konfirmanderne får første bord. Som en del af nadverritualet skal vi synge første vers af nr. 439 i salmebogen, O du Guds lam.
Om lidt skal konfirmanderne gå op til alteret for at blive konfirmeret, og når konfirmandens navn nævnes, rejser dennes familie sig; så kan vi se, hvem de er, og de kan bedre se konfirmanden.
Foto. Man må gerne tage fotos undervejs. Dog uden blitz. Efter gudstjenesten er der mulighed for at få taget billeder.