Igen i dag er Jesus kommet i mundhuggeri med jøderne. Jøderne læste det gamle testamente med stor passion, og der stod jo, at sabbatten var hellig, og de havde tænkt videre på sagen og fundet ud af, at man slet ikke måtte lave noget som helst, hvis man virkeligt mente noget med at være en god jøde og et godt menneske. Dengang måtte man ikke lave fysisk arbejde, og ikke løfte noget eller gå omkring ude på gaderne, butikkerne og alt andet var lukket, så man virkelig skulle bruge dagen på at hvile; altså tænke over sin rolle som menneske og jøde på jorden. Det betød desværre også, at de i alvor mente, at man ikke måtte hjælpe mennesker i nød, og derfor skældte de Jesus ud, når han helbredte på en sabbat. Jeg kender også historier om præster i folkekirken, som i tidens løb har skældt ud over, at folk arbejder på søndage og helligdage. Jesus svarede dengang, at sabbatten ikke stod over mennesker – altså: Mennesker er ikke til for sabbattens skyld, men omvendt: Sabbatten – og hviledagen – er til for menneskers skyld. På den måde var han forud for sin tid, for vi skal jo huske at hvile os! Det siger vi også mere og mere i vores tid, selvom vi alligevel arbejder mere og mere.
Arbejdet fylder utroligt meget. Når man er barn og ung, spørger de voksne: ”Hvad vil du så gerne være, når du bliver stor?” Når så man er blevet stor, bliver arbejdet et samtaleemne ved hver en fest og sammenkomst; nogle gange mere af høflighed end af oprigtig interesse: ”Nå, hvad laver du så?” – ”Ej, hvor spændende...” – ”Hvor længe har du så arbejdet med det?” – ”Har du altid gerne villet være…?” Og man må da indrømme, at en snak om arbejde trods alt ofte er mere spændende end at tale om vind og vejr. Nuvel, når man er færdig med arbejdslivet, og er gået ind i pensionstilværelsen, betyder det stadig meget, hvad man har været i sit arbejdsliv. Arbejdet står efterhånden på mange måder i centrum for vores tilværelse. Når Jesus derfor siger, at han og hans fader stadig arbejder, så kan vi sagtens relatere til, at det på den ene side må være et vigtigt arbejde, og på den anden side må være hårdt og opslidende at arbejde så meget, at også den hellige hviledag må tages i brug.
Men dette arbejdet må gøres, for det er vigtigt, og det er Guds vilje, og Jesus levede kun efter Gud vilje. Faderen i det høje og Sønnen i det lave har et ubrydeligt bånd. Jesus er Guds udtrykte billede, og sammenhængen er så tæt imellem Far og Søn, at de faktisk har samme vilje. Det betyder, at det gamle testamente og det nye testamente selvfølgelig hænger ubrydeligt sammen; vi kan ikke skære det gamle væk, selvom vi synes, det lyder uforståeligt. Jovist er noget af det uforståeligt, fordi vi er på så stor afstand af det, men budskabet er lige så sandt i dag, som det var for tusinde år siden.
Budskabet i både det gamle og det nye testamente er især, at vi har et håb, alene fordi Gud giver os grund til at have håb. På trods af alt modgang i livet og alle kriges rasen i verden, så må vi håbe på fred og glæde både her på jorden og i himmerigets evige boliger. Det er altså et håb, der er større end alle andre håb, og det er et håb, som vi ikke af os selv har mulighed for at opnå. For det er et håb, som bliver givet til os af Gud selv; et håb, der står over alt andet. Dét håb kan vi ikke finde i naturen, vi kan ikke finde det hos os selv – det ved vi jo godt; for det naturlige for os er krig og krise, ufred i sind og tanke, synd, sorg, skam og smerte. Det er vore almindelige erfaringer fra det liv, vi lever, at alting risikerer at blive håbløst. Men Jesus udfordrer vores erfaringer og siger, at han kan gøre håbet levende for os, han kan skabe troen i os, han kan vække næstekærligheden hos os. For han arbejder stadig. Så længe vi lever, så længe der er mennesker på jorden, og så længe jorden består, så arbejder Gud på sin plan om at hele verden skal omfattes af hans barmhjertighed – og at det skal kunne ses, høres og mærkes.
I dag kan vi fejre 100 året for fredsslutningen efter Første Verdenskrig, men det betyder desværre ikke, at der har været fred i 100 år. Der har været store og små krige siden 1918 såvel i Europa som rundt om i verden. Der er altså stadig meget at arbejde med for at få verdensfred. Når vi nu ikke kan gøre, som Faderen eller Sønnen gør ved at skabe liv og fred, så er det fordi, vi ikke er perfekte mennesker. Vi kan ikke leve et helt liv uden at såre hinanden eller ødelægge noget for os selv og hinanden. Det er jo heller ikke Gud, der fører krig på jorden, men os der fører krig mod hinanden.
Så vi kan med Paulus sagtens sukke efter en fremtid, hvor døden opsluges i livet, så vi skal leve og være, hvor Gud selv vil tørre hver tåre af vore øjne, og hvor døden ikke skal være mere; ej heller sorg, eller heller skrig, ej heller pine skal være mere. Men selvom det er godt at have himmeriget i udsigt, så må vi aldrig blive passive her på jorden, men derimod hver dag øve os i at blive bedre til at leve med Jesus som forbillede. Det betyder, at vi skal skabe fred, hvor der er ufred; skabe glæde, hvor der er sorg; række håb, hvor der er håbløshed. Som Jesus har gjort for os, må vi også gøre for hinanden. Amen.
Søndag den 11. november 2018, 24. søndag efter Trinitatis, kl. 9.30 Hunderup (kirkekaffe), kl. 11 Gredstedbro
Salmer: 1) 557: Her vil ties, her vil bies; 2) 325: Jeg ved et lille Himmerig; 3) 369: Du, som gi’r os liv og gør os glade; --- ; 4) 277: Herre, når din time kommer; 5) 366: Nogen må våge i verdens nat; 6) 778: Fred hviler over land og by Forslag til præd-/postludium Det haver så nyligen regnet - ”Stille nat”, da det var den, de sang d. 23. december 1914 ved julevåbenhvilen i Flandern.
MEDDELELSER
På søndag advarer Jesus imod falske profeter, som fordrejer vore hoveder og hjerter med lokkende toner om at vise os Guds rige. Men Guds rige er ikke alle mulige steder, men ét sted: hos Jesus. Hvad betyder det for vores liv? Der er noget på spil, ja, selve livet er i spil. ” Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det.” sådan siger Jesus, og vi skal prøve at finde ud af, hvad det betyder for os, når der er gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev – kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Jernved v. Kevin Asmussen.
Hunderup: Kirkekaffe
Søndag den 18. november:
kl.13.30 gåtur på kirkegården + kaffe + menighedsmøde
kl. 16.00 Gratis koncert med Beatsalmer – gruppen, der forener Bibelens tekster og Beatles sange
Gredstedbro: Præludium og postludium
hjælpeark_til_søndag_d._11._november_2018_24._søndag_efter_trinitatis_anden_tekstrække.pdf |