Jeg elsker min far og mor, min kone og hendes to børn; mine brødre og søstre og mit eget liv, men er jeg så en hykler, når jeg tror, at jeg er en discipel, og når jeg stiller mig herop på prædikestolen på søn- og helligdage for at prædike og forkynde? For mig at se, kan kristendommens budskaber koges ned til kærlighed; altså den kærlighed Gud viser os, når han tager os ind i sin frelsende nåde i en barmhjertighed af en anden verden, og så den kærlighed - i form af tilgivelse af al skyld, omsorg for sjælen og hjælp til hverdagen – som vi har pligt til at udvise mod enhver, ven eller fjende. Men dagens tekster synes næsten at kunne koges ned til ordene: ”Du skal elske dine fjender og hade dine venner”.
Det skurer i vore ører og skærer i vore hjerter, når Jesus forlanger, hvad vi ikke vil høre og da slet ikke vil gøre! Skulle det at hade nu virkelig være den nye form for næstekærlighed? Ej, men her må vi da forlange ærlighed! Han ønsker vel ikke at forgifte os med sine ord? Had står vel i modsætning til at det, vi kender fra Jesus, eller hvad? At hade kan være en følelse, men er også meget andet; det kan være en handling fuld af vilje og fokus; det man hader, afstår man fra. Vi kan gå med til at hade Djævelen, og forsage ham og alle hans gerninger og al hans væsen, men hvad er pointen med at hade sine nærmeste?
Vi må have lidt hjælp og derfor dykke ned i sagens baggrundshistorie: At være discipel betyder at være elev, og det betyder, at vi er elever for Jesus; vi står altså i mesterlære. Han var meget populær i sin tid blandt dem, der havde indset deres fejl og mangler; de syndige, syge, sorgfulde, de udstødte, forarmede og fattige, og de flokkedes som skarer om ham, fordi han gjorde alting godt for dem. Men det koster mer’, end man først betænker, fordi man må træffe et valg. Især da Jesus gik omkring på jord, stod valget virkeligt mellem ens egen familie og Jesus; for mange betød det et brud med familien, når man blev døbt og omvendte sig. De fleste almindelige borgere i samfundet brød sig ikke om ham, fordi han gjorde oprør imod de gamle traditioner og truede deres gamle kultur; de betragtede traditionerne som faste grundsten i samfundet, for ellers ville det hele måske bryde sammen.
Når man valgte at følge Jesus, tog man sådan set parti imod det etablerede, borgelige samfund. Dog ikke for at omstyrte samfundet ved revolution, men for i stedet at skifte fokus fra stat og samfund til at udbrede håb til dem, der led af manglende håb i deres almindelige tilværelse. Jesus skabte en ny bevægelse i et gammelt samfund, og han var ærligt talt revnende ligeglad med, hvad samfundets skik og brug var; hvis traditionerne brød med Guds kærlighedsbud og undertrykte mennesker, så gik han imod dem med en ophøjet sindsro og en stålsat vilje, der skabte frygt og had hos dem, der klyngede sig til de gamle traditioner, hvor umenneskelige de end var blevet. Hans lyse kærlighedsbudskab vækkede hadets mørke; han lyste i livets mørke, men mørket kunne ikke få bugt med ham.
Jesus havde meget at tilbyde disse forarmede mennesker, men det var hverken anseelse, indflydelse, sikkerhed eller magt; der var større ting på spil. Folk fandt nåde hos Jesus, og de forlod gerne deres familier og venner for at deltage i den Jesusbevægelse, hvor Guds nåde og barmhjertighed stod i centrum. Med andre ord satte de sig i tjeneste for en livsnær Gud, der ønsker at rejse de faldne og indgyde livsmod til de lidende. Familierne blev splittede, når en mor eller en søn blev grebet af budskabet, og følte, at de ikke kunne gøre andet end omvende sig og lade sig døbe; det var et direkte opgør mod det bestående. De var klar til at hade deres biologisk nærmeste for at vende sig mod det større. Det blev deres kors at bære. De stod i øjeblikket og skulle vælge mellem at fortsætte livet i den gamle verdens traditioner, eller synge med i den nye bevægelses toner med råb om håb til undertrykte og fortabte.
Se, her er eksemplet på, hvad Jesus ønsker af sine disciple. Her ser vi den inderste kerne og nerve af Jesu radikale fordring og fanatiske krav; at vi i valgets afgørende øjeblik er villige til at afsværge og hade og glemme og forsage alt det og alle dem, vi inderst inde og yderst ude har allermest nær og kær. Alt det gode vi elsker og holder af, skal vi da i det fordringens øjeblik forsage og hade for i stedet at vende hele vores opmærksom og al vor styrke hele fokus og al vores koncentration imod den foran os, der lider og i sin lidelse nøder os til at tilsidesætte alt vort eget for at give alt til den, der er ved at gå under i mangel på kærlighed, håb og tro.
Heldigvis betyder vores valg om dåb og kristendom til hverdag ikke, at vi skal hade og forsage vore nære og kære; og vi kan sagtens være kristne og gå til gudstjeneste, uden at vi skal vrage alt andet. Vi har en frihed her til lands, som ikke var de kristne forundt på Jesu tid. Men selvom vi kan fejre friheden og tilliden som grundlæggende sunde, danske værdier, så hænger vores tro stadig sammen med et valg; og hver gang vores tro, håb og kærlighed udfordres af vore omstændigheder, og vi står ved en skillevej, må vi vælge. Noget må vi elske, andet må vi hade. Jesus dvæler ikke ved sagen, taler ikke udenom, men rammer det ømme punkt - især hos os velnærede velfærdsdanskere -, når han peger på, at vi i næstekærlighedens kristelige navn skal være klar til at give afkald på alt vort eget til fordel for vores næste. Når vi står i det øjeblik og skal vælge, først da kender vi svaret på, om troen, håbet og kærligheden virkeligt er sået og dyrket hos os. Spørgsmålet er altså, om kærligheden har frit løb iblandt os? Amen.
Prædikentekster: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/Praedikentekster/2018/10-06-2018
Salmer: 1) 331: Uberørt af byens travlhed; 2) 660: Kom, hjælp mig, Herre Jesus; 3) 604: Det koster mer, end man fra først betænker; --- ; 4) 272: I lemmer, hvis hoved har himlen i vælde, mel: Freylinghausen 1704; 5) 473: Dit minde skal, o Jesus, stå; 6) 726: Gak ud, min sjæl
MEDDELELSER
Næste gudstjenester er søndag d. 17. juni kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Gredstedbro – begge ved Kevin Asmussen. I Gredstedbro er der familiegudstjeneste med afslutning på minikonfirmandforløbet.