Søndag den 19. januar 2020, 2. søndag efter Helligtrekonger (II) Gredstedbro kl. 9.30. Trosbekendelsen siges og efterfølges af DDS 123, v. 7: "Lad verden ej med al sin magt..." Salmer: 1) DDS 411: Hyggelig, rolig, mel: Gether 2) DDS 324: Dig rummer ej himle 3) DDS 441: Alle mine kilder skal være hos dig --- 4) DDS 670: I Jesus søger jeg min fred, mel: Strassburg 5) DDS 453: Vort løsen er vor tro og dåb, mel: Laub 6) DDS 569: Ja, engang mine øjne skal
kl. 11 i Hunderup, dåb af 2 drenge. 1) DDS 749: I østen stiger solen op 2) DDS 369: Du, som gi’r os liv og gør os glade 3) DDS 674: Sov sødt, barnlille --- 4) DDS 411: Hyggelig, rolig, Gud er din bolig (Gethers melodi) 5) DDS 69, 5-6: Du fødtes på jord 6) DDS 750: Nu titte til hinanden
Indledning til GT
I det gamle testamente findes der to skrifter, der kaldes Kongebøger, og som handler om konger i Israel. I dag skal vi høre fra den første kongebog om Salomo, søn af kong David. Han levede for omkring 3.000 år siden; hans navn betyder ’fred’, og han fik bygget templet i Jerusalem. Det er om det tempel, vi skal høre, for Salomo vidste godt, at Gud ikke kunne bo i et jordisk hus, men han havde alligevel bygget templet, så mennesker (jøderne) havde et sted at bede til Gud.
Indledning til NT
I det nye testamente finder vi forskellige breve. De fleste er skrevet af apostlen Paulus, men i dag skal vi høre fra apostlen Johannes. Han har også har skrevet Johannesevangeliet og Johannes’ Åbenbaring. I brevet lægger han vægt på, at kærlighed kan omskabe et menneske; kærligheden kan gøre et menneske helt nyt. Ved at leve i Guds kærlighed bliver vi retfærdige og rene og kan se frem til at opstå i himmeriget som genskabte mennesker.
Prædiken
Hvorfor er vi egentlig herinde i kirken? Hvorfor beder vi til Gud med bønner? Hvorfor synger til salmer? Ja, hvorfor dyrker vi kristendommen på en måde, der ligger så langt fra den måde, vi normalt lever på? Det er gode spørgsmål, og vi må meget gerne spørge, hvorfor vi dog gør, som vi gør. Især når vi i dag hører, at Jesus siger, der slet ikke kommer an på, hvor vi samles for at tilbede Gud. Det kommer kun an på, at vi tilbeder Gud i ånd og sandhed. Intet hus kan rumme Gud, og Gud vil slet ikke lade sig indlogere i et hus af træ og sten, for Guds hus er i hjerterne på dem, der tror på ham.
Det er et gammelt skænderi mellem jøder og samaritanere, som Jesus i dag lægger låg på. Diskussionen går på, at jøderne kun vil tilbede Gud i templet i Jerusalem, og samaritanerne vil kun tilbede Gud i templet på bjerget Garizim. Samaritanere og jøder tror på den samme Gud, men er – stadig vores nutid – uenige om det sted, hvor Gud skal tilbedes. Både templet i Jerusalem og templet i Garizim er blevet ødelagt af krige, så både jøder og samaritanere må finde andre steder at tilbede Gud. Stedet er altså ikke det vigtige for Jesus, for alt, der bygges op, kan brydes ned; alle vore huse og alle vore anstrengelser kan pludselig blive taget fra os. Derfor skal vores tro på Gud og tillid til ham ikke låses fast på et bestemt sted; og man kan sagtens være kristen, selvom man ikke går i kirke hver søndag. Man kan også sagtens finde vand, selvom man ikke går til en brønd. Men det er dog nemmere at gå til brønden efter vand, end selv at grave et vandhul eller anlægge et vandværk.
Den samaritanske kvinde er tørstig og går ud til brønden; det er lige så logisk, som at vi åbner for hanen for at tage et glas vand. Men hun går ud midt på dagen, hvor ingen af de andre kvinder var derude for at hente vand – det er nemlig den varmeste tid på dagen. Hun undgår altså de andre kvinder, for hun vil ikke snakke med dem om, at hendes håb om lykke og kærlighedsliv er gået i stykker så mange gange. Hun skammer sig og skjuler sig for de andre og for sig selv. Selvom det er en almindelig dag for hende, er mødet med Jesus ualmindeligt, ligesom det er for os, når vi møder Ham. Han har det med at se os, som vi er; igennem alle vore masker, makeup, smil og forsvarsmekanismer, selvom vi ikke bryder os om det.
Sådan går det også for hende; hun er tørstig efter mere end vandet i brønden, og det ved Jesus, som tilbyder hende at drikke det vand, der slukker tørsten efter sandhed, retfærdighed og evighed. Men Jesus giver mere end vand, for han gør vandet til vin med styrke, smag og kraft, og den vin drikker vi ved nadveren; der rækker Jesus os selv en dråbe af hans evighedskilde, rød som det blod, han bløder for os. For sådan er Jesus vores Gud; vi er ikke til gudstjeneste for at tjene Gud, men fordi Gud vil være tjener for os. Ikke som en julemand, der giver os alt, hvad vores hjerte begærer, men han giver os, hvad vi inderligt trænger til af sjælefred med os selv og hinanden.
Vi drikker vand for at slukke tørsten, så vi kan leve vores almindelige liv; og vi drikker det vand, Jesus gør til vin, for at vores tro, håb og kærlighed ikke skal blive tørstige eller tørre ud. Det er derfor, kirken her er blevet bygget, for den er ligesom en brønd eller en vandhane – det er herinde, vi nemt kan finde vand og vin at drikke, så tørsten slukkes. Det er altså ikke fordi, kirken er et helligt sted eller her, hvor Gud bor. Nej, Gud bor både i sin himmel og inde i vores hjerte. Og derinde bor også en længsel eller tørst efter at drikke vand, så vi ikke igen skal tørste. Den længsel handler salmerne om, og om det håb vi har på, at Gud vil svare, når vi beder og spørger: Hvad skal vi med os selv? Hvad er meningen med vores liv?
Derfor holder jeg så meget af at høre om den almindelige dag, hvor Jesus går ud til en brønd for at få noget at drikke, for han har en almindelig tørst. Dér møder han en kvinde, som har det dårligt med sig selv, men han fordømmer hende ikke og skælder hende ud. Hendes liv er gået i stykker, men et par minutters samtale gør det mirakel, at hun får øjnene op for, hvem Jesus er – også for hende personligt. Nu skal hun ikke længere tørste efter at retfærdiggøre sig over for sig selv eller de andre kvinder, for hun opdager, at hun skal tilgive sig selv, ligesom Jesus tilgiver hende den smertelige sandhed.
Kirken er bygget som en brønd, hvor Jesus taler sammen med os. Han ser os, som vi er, og han viser os hen til dåben og nadveren; til vandet og vinden. Drik og bliv styrket. Og gå så ud i det levende liv, Gud har givet dig. Herinde holder vi gudstjeneste, fordi Gud vil tjene os; derude i vores daglige liv skal vi leve det, vi kan kalde næste-tjeneste, fordi vi skal leve i næstekærlighed; altså, elske andre som os selv. Gå derfor ud og sæt handling bag håbet. Glædelig søndag. Amen.
Lovprisning
Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Kære Gud, det er mig igen. I dag vil jeg bede for folkene herinde i den kirke, der er bygget for at ære dig og gavne folk. Lad os herinde finde vand og vin, der kan slukke al vores tørst. Jesus er dit ansigt, lad os møde ham selvom han ser os, som vi er, - for han afviser os ikke. Gud, styrk os med din Ånd, så vi kan være din hånd. Vær med vore familier; vær hos de syge og de døende; vær hos de nyfødte, de spæde og de små. Inspirer og retled folketing, regering og Kongehuset til at arbejde for dem, der bor her i landet. Gud, velsign os med glæde og håb, som vi fik ved vor dåb. Amen.
MEDDELELSER
”Giv os en større tro” krævede de af Jesus, men Jesus svarede, at hvis de bare havde så stor en tro som et sennepsfrø, ville de kunne træer op med rod. Hvad nu det går ud på, skal vi høre til gudstjeneste på søndag kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Jernved v. Katrine Gaub, og kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev v. mig.
På fredag (24. januar) er der brætspilscafé i sognehuset kl. 13.30. Skolebørn i alle aldre er velkomne til et par hyggelige timer med at spille forskelige spil, spise kage of drikke saftevand.
Onsdag den 29. januar er der filmaften i sognehuset, Gredstedbro, kl 19. Der vises den danske film ’I krig og kærlighed’, som handler om menneskeliv og kærlighed i tiden omkring Første Verdenskrig. Alle er velkomne.
Apostolsk velsignelse Så skal jeg bede jer rejse jer, så vi med apostlen kan tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab, være med os alle. Amen.
kl. 11 i Hunderup, dåb af 2 drenge. 1) DDS 749: I østen stiger solen op 2) DDS 369: Du, som gi’r os liv og gør os glade 3) DDS 674: Sov sødt, barnlille --- 4) DDS 411: Hyggelig, rolig, Gud er din bolig (Gethers melodi) 5) DDS 69, 5-6: Du fødtes på jord 6) DDS 750: Nu titte til hinanden
Indledning til GT
I det gamle testamente findes der to skrifter, der kaldes Kongebøger, og som handler om konger i Israel. I dag skal vi høre fra den første kongebog om Salomo, søn af kong David. Han levede for omkring 3.000 år siden; hans navn betyder ’fred’, og han fik bygget templet i Jerusalem. Det er om det tempel, vi skal høre, for Salomo vidste godt, at Gud ikke kunne bo i et jordisk hus, men han havde alligevel bygget templet, så mennesker (jøderne) havde et sted at bede til Gud.
Indledning til NT
I det nye testamente finder vi forskellige breve. De fleste er skrevet af apostlen Paulus, men i dag skal vi høre fra apostlen Johannes. Han har også har skrevet Johannesevangeliet og Johannes’ Åbenbaring. I brevet lægger han vægt på, at kærlighed kan omskabe et menneske; kærligheden kan gøre et menneske helt nyt. Ved at leve i Guds kærlighed bliver vi retfærdige og rene og kan se frem til at opstå i himmeriget som genskabte mennesker.
Prædiken
Hvorfor er vi egentlig herinde i kirken? Hvorfor beder vi til Gud med bønner? Hvorfor synger til salmer? Ja, hvorfor dyrker vi kristendommen på en måde, der ligger så langt fra den måde, vi normalt lever på? Det er gode spørgsmål, og vi må meget gerne spørge, hvorfor vi dog gør, som vi gør. Især når vi i dag hører, at Jesus siger, der slet ikke kommer an på, hvor vi samles for at tilbede Gud. Det kommer kun an på, at vi tilbeder Gud i ånd og sandhed. Intet hus kan rumme Gud, og Gud vil slet ikke lade sig indlogere i et hus af træ og sten, for Guds hus er i hjerterne på dem, der tror på ham.
Det er et gammelt skænderi mellem jøder og samaritanere, som Jesus i dag lægger låg på. Diskussionen går på, at jøderne kun vil tilbede Gud i templet i Jerusalem, og samaritanerne vil kun tilbede Gud i templet på bjerget Garizim. Samaritanere og jøder tror på den samme Gud, men er – stadig vores nutid – uenige om det sted, hvor Gud skal tilbedes. Både templet i Jerusalem og templet i Garizim er blevet ødelagt af krige, så både jøder og samaritanere må finde andre steder at tilbede Gud. Stedet er altså ikke det vigtige for Jesus, for alt, der bygges op, kan brydes ned; alle vore huse og alle vore anstrengelser kan pludselig blive taget fra os. Derfor skal vores tro på Gud og tillid til ham ikke låses fast på et bestemt sted; og man kan sagtens være kristen, selvom man ikke går i kirke hver søndag. Man kan også sagtens finde vand, selvom man ikke går til en brønd. Men det er dog nemmere at gå til brønden efter vand, end selv at grave et vandhul eller anlægge et vandværk.
Den samaritanske kvinde er tørstig og går ud til brønden; det er lige så logisk, som at vi åbner for hanen for at tage et glas vand. Men hun går ud midt på dagen, hvor ingen af de andre kvinder var derude for at hente vand – det er nemlig den varmeste tid på dagen. Hun undgår altså de andre kvinder, for hun vil ikke snakke med dem om, at hendes håb om lykke og kærlighedsliv er gået i stykker så mange gange. Hun skammer sig og skjuler sig for de andre og for sig selv. Selvom det er en almindelig dag for hende, er mødet med Jesus ualmindeligt, ligesom det er for os, når vi møder Ham. Han har det med at se os, som vi er; igennem alle vore masker, makeup, smil og forsvarsmekanismer, selvom vi ikke bryder os om det.
Sådan går det også for hende; hun er tørstig efter mere end vandet i brønden, og det ved Jesus, som tilbyder hende at drikke det vand, der slukker tørsten efter sandhed, retfærdighed og evighed. Men Jesus giver mere end vand, for han gør vandet til vin med styrke, smag og kraft, og den vin drikker vi ved nadveren; der rækker Jesus os selv en dråbe af hans evighedskilde, rød som det blod, han bløder for os. For sådan er Jesus vores Gud; vi er ikke til gudstjeneste for at tjene Gud, men fordi Gud vil være tjener for os. Ikke som en julemand, der giver os alt, hvad vores hjerte begærer, men han giver os, hvad vi inderligt trænger til af sjælefred med os selv og hinanden.
Vi drikker vand for at slukke tørsten, så vi kan leve vores almindelige liv; og vi drikker det vand, Jesus gør til vin, for at vores tro, håb og kærlighed ikke skal blive tørstige eller tørre ud. Det er derfor, kirken her er blevet bygget, for den er ligesom en brønd eller en vandhane – det er herinde, vi nemt kan finde vand og vin at drikke, så tørsten slukkes. Det er altså ikke fordi, kirken er et helligt sted eller her, hvor Gud bor. Nej, Gud bor både i sin himmel og inde i vores hjerte. Og derinde bor også en længsel eller tørst efter at drikke vand, så vi ikke igen skal tørste. Den længsel handler salmerne om, og om det håb vi har på, at Gud vil svare, når vi beder og spørger: Hvad skal vi med os selv? Hvad er meningen med vores liv?
Derfor holder jeg så meget af at høre om den almindelige dag, hvor Jesus går ud til en brønd for at få noget at drikke, for han har en almindelig tørst. Dér møder han en kvinde, som har det dårligt med sig selv, men han fordømmer hende ikke og skælder hende ud. Hendes liv er gået i stykker, men et par minutters samtale gør det mirakel, at hun får øjnene op for, hvem Jesus er – også for hende personligt. Nu skal hun ikke længere tørste efter at retfærdiggøre sig over for sig selv eller de andre kvinder, for hun opdager, at hun skal tilgive sig selv, ligesom Jesus tilgiver hende den smertelige sandhed.
Kirken er bygget som en brønd, hvor Jesus taler sammen med os. Han ser os, som vi er, og han viser os hen til dåben og nadveren; til vandet og vinden. Drik og bliv styrket. Og gå så ud i det levende liv, Gud har givet dig. Herinde holder vi gudstjeneste, fordi Gud vil tjene os; derude i vores daglige liv skal vi leve det, vi kan kalde næste-tjeneste, fordi vi skal leve i næstekærlighed; altså, elske andre som os selv. Gå derfor ud og sæt handling bag håbet. Glædelig søndag. Amen.
Lovprisning
Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Kære Gud, det er mig igen. I dag vil jeg bede for folkene herinde i den kirke, der er bygget for at ære dig og gavne folk. Lad os herinde finde vand og vin, der kan slukke al vores tørst. Jesus er dit ansigt, lad os møde ham selvom han ser os, som vi er, - for han afviser os ikke. Gud, styrk os med din Ånd, så vi kan være din hånd. Vær med vore familier; vær hos de syge og de døende; vær hos de nyfødte, de spæde og de små. Inspirer og retled folketing, regering og Kongehuset til at arbejde for dem, der bor her i landet. Gud, velsign os med glæde og håb, som vi fik ved vor dåb. Amen.
MEDDELELSER
”Giv os en større tro” krævede de af Jesus, men Jesus svarede, at hvis de bare havde så stor en tro som et sennepsfrø, ville de kunne træer op med rod. Hvad nu det går ud på, skal vi høre til gudstjeneste på søndag kl. 9.30 i Hjortlund og kl. 11 i Jernved v. Katrine Gaub, og kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Vilslev v. mig.
På fredag (24. januar) er der brætspilscafé i sognehuset kl. 13.30. Skolebørn i alle aldre er velkomne til et par hyggelige timer med at spille forskelige spil, spise kage of drikke saftevand.
Onsdag den 29. januar er der filmaften i sognehuset, Gredstedbro, kl 19. Der vises den danske film ’I krig og kærlighed’, som handler om menneskeliv og kærlighed i tiden omkring Første Verdenskrig. Alle er velkomne.
Apostolsk velsignelse Så skal jeg bede jer rejse jer, så vi med apostlen kan tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab, være med os alle. Amen.
