En dag var Maria budt til fest med sin søn Jesus. En bryllupsfest i nabobyen Kana, der ikke lå mange kilometer fra Nazareth, hvor Maria og Jesus boede, levede og arbejdede. Det er ikke meget, vi får at vide om bryllupsfesten, men vi ved fra os selv, at folk er glade til bryllup, hvor kærligheden mellem to personer fejres. Hvor hyldes livet og kærligheden ellers mere end ved et bryllup? Ved sådan en fest er det godt at være indbudt til at tage del i livet og glæden. Og det er tit som om, kærligheden og glæden hos brudeparret smitter gæsterne. De bedste fester er dem, hvor der ikke mangler noget, og hvor alle hygger sig med samtaler, dans og hinandens selskab. Og det er da nemt at have det godt og hyggeligt, så længe, der ikke er fare på færde, og så længe alt går som planlagt.
For Moses gik det hele ikke som planlagt, den dag han stod på Sinajs bjerg og bad om at se Guds herlighed. Det var et øjeblik, der på samme tid både var skræmmende og fascinerende, for prøv at tænk, hvor stort det ville være at få hele Guds herlighed, ja, Guds ansigt at se! Men Gud i det høje var usynlig for menneskeøje, og sådan måtte det være, for ingen synder kan bære at se den rene, skinbarlige herlighed – den rene kærlighed. Moses ville simpelthen være faldet død om, hvis Gud havde vist hele sin herlighed for ham. Så stor var afstanden i det gamle testamente mellem Gud og mennesker; men med Jesus befinder Gud sig pludseligt som et menneske til en bryllupsfest i Kana. Jesus viste sit ansigt og sin herlighed, og ingen døde af det – tværtimod.
Hvis vi nogle gange synes, at vores krop er lidt slasket og fyldig, så tænk på, at kroppen består af 70% væske. Væske er livsnødvendigt for os, og måske er det derfor, at omkring 70% af jordens overflade er dækket af vand. Vand er nødvendig for vores liv, men kan også true vores liv, hvis der er vand, hvor vi ikke ønsker det. Nu er det jo ikke særlig festligt bare at drikke vand, så til brylluppet var der vin. Måske var der ekstra mange gæster til festen, måske var de inviteret fra alle egne af området – eller måske var de bare tørstigere, end værten havde troet. For der skete det, der ikke må ske til en fest: vinen slap op! For brudeparret gik det altså ikke som planlagt! Gode råd var dyre, men løsningen var gratis.
Maria henvendte sig til Jesus, for hun kendte ham som en mor kender sit barn; hun vidste, han kunne redde situationen. Og selvom han afviste hende, fordi han endnu ikke skulle træde i karakter som Guds søn, kunne han alligevel ikke holde sin barmhjertighed tilbage. Vand blev til vin, brudeparrets dag var reddet, og dem der så miraklet må have undret sig meget.
Man kan undre sig over, at Jesus lavede sådan et under som at gøre vand til vin – hvorfor ikke helbrede folk i stedet? Det ville da på en måde være et større og mere nødvendigt under. Vi kan måske synes, at han ikke brugte sine evner rigtigt, for ærlig talt er det da et underligt under. Der er dog ingen tvivl om, at Jesu gerning rækker langt ud over selve underet. Miraklet i sig selv er ikke det store under. For det store under er, at Gud, der før var usynlig og skjult og nægtede at vise sin herlighed, pludselig lod sig se i skikkelse af en jævn mand. Og Jesus lærte os, at hvor barmhjertighed og nåde flyder rigere end vin, der ser man kendetegn på Guds tilstedeværelse.
Brudeparret havde ikke gjort sig fortjente til at få sådan et mirakel i bryllupsgave, men nåde er jo netop, at man får noget godt, uden at have gjort sig fortjent til det. Vinen er et billede på noget større, og det er begyndelsen på den historie om Jesus, vi hele tiden kredser om her i kirken. Allerede næste søndag skal vi høre om helbredelser, men i dag skal vi dvæle ved det lille tegn, der har stor betydning.
Imens vand er billedet på alt det, der er livsnødvendigt, er vin som krydderi i tilværelsen. Vinen er et billede på alt det, vi kan nyde i livet; venner, familie, kærlighed, glæde – alt det, der giver livet saft og kraft. Vi skal altså ikke nøjes med bare at overleve, bare nøjes med at have mange hverdage, ikke bare nøjes med at leve af vand og det daglige brød, men vi må også drikke de dråber af herlighed, der drypper ned i vores bæger, selvom vi ikke har fortjent det. Man slukker ild med vand, men vin kan tænde en hellig flamme af den kærlighed, der gør livet værd at leve.
Der sker altså noget for os, når Jesus træder ind på scenen. Vand bliver til vin, det almindelige bliver noget særligt, vi får glædens glød og kærlighedens glæde – selvom vi ikke har gjort os fortjente til det. Amen.
Læs prædikentekster til Anden Søndag efter Helligtrekonger
Salmer: 1. DDS 747: Lysets engel går med glans; 2. DDS 22: Gådefuld er du, vor Gud; 3. DDS 289: Nu bede vi den Helligånd; --- ; 4. DDS 144: Hvor saligt var det ægtepar; 5. DDS 319, 5-7: Vidunderligst af alt på jord; 6. DDS 471: O glædelig dag