”Hvor blev tiden af?” spørger vi hinanden og kigger forundret på kalenderen, der viser, at det allerede er i dag. ”Jamen, det har da lige været jul, og nu er vi der snart igen!” Ja, tiden løber ubarmhjertigt, og vi forsøger at følge med, men når tiden flyver fra os, må vi undres over, hvorfor den dog har så travlt. Hvorfor haster vi sådan igennem livet? Hvorfor er der så meget, vi skal nå?
Det er klart, at noget er vigtigere for os end andet. Der er noget, vi skal nå, og noget vi skal finde tid til. Spise, drikke, sove – det siger lægerne, men også elske, glædes og nyde – det siger psykologerne! Og de har ret; der er meget vi skal have med, for at kunne være hele mennesker, men det lander oveni alt det andet, vi også gerne vil. Karriere, familie, venner, rejser og oplevelser, økonomisk tryghed og en tilværelse i sikkerhed. Vi prioriterer alting; noget er vigtigere end andet. Men for nogle personer løber det løbsk, og så bliver man trillet ned af de planer og forventninger, håb og drømme, man skubber foran sig som en stor boble op ad tilværelsens stejle bakke. Hvis nu vi skærer ind til benet, hvad er så egentligt det vigtigste i vores liv?
Når vi i dag hører episoden Jesus besøg hos Martha og Maria, kan jeg sagtens fra mig selv genkende det, Martha repræsenterer: Ansvarsfuldhed og pligtfølelse. Hun er en kvinde, der har lært at bestille noget. Hun kan ikke bare lade Jesus være gæst i sit hus uden at byde ham på det bedste; hun må simpelthen opvarte ham, fordi hun har en ambition om at være en god vært og en ansvarsfuld kvinde. Det er ædelt og nobelt. Alligevel er det ikke hende, der får ros for sin store indsats som husholderske, men derimod hendes irriterende lillesøster Maria, der bare har sat sig ved Jesu fødder, hvor hun kigger forgabt på ham og drømmende lytter til hans ord med et saligt smil. Martha kan slet ikke se fornuften i at lade Jesus vente på mad og drikke eller på de gode sager, som huset har at byde på. Og Maria skænker slet ikke Marthas travlhed en tanke. Overvældet og beruset af sine bekymringer og ambitioner forvandler Martha sig fra en god vært til en strid søster med en skarp tunge, der langer ud efter både søster og gæst. ”Herre, er du ligeglad…?”
Det tog kun et sekund at smide sætningen af sted som er verbal øretæve, men nu står den nedskrevet i Bibelen til evig tid. Martha er harmdirrende og vred, fuld af forargelse over, at hendes søster ikke er voksen nok til at påtage sig sin opgave som vært, og hun er skuffet over, at Jesus nærmest bifalder den lade og dovne indstilling, som Maria lægger for dagen. Desværre for Martha og for alle os pligtopfyldende personer her i kirken er Jesus slet ikke imponeret over hendes mange bekymringer.
Med et snuptag tager Jesus alt fra Martha; og hun bliver helt paf. Hvem er Martha egentlig, hvis man fjerner ansvarsfuldheden og bekymringerne? Jeg håber, Martha havde en stol at sætte sig på, for det må have været noget af en mavepuster at få serveret. Jesus vender Marthas forståelse om: Det er ikke hende, der skal opvarte ham; det er ikke hende, der skal tjene ham. Jesus er derimod kommet til Martha og Maria, fordi han har et budskab at give dem; og det eneste rigtige vil være at sætte sig og lytte – ligesom Maria gjorde det.
Men hvor er det dog svært bare at sidde stille og lytte! Både for små børn og for store voksne. Det er svært for os, fordi vore tanker helt naturligt ofte springer af sted til andre ting, der fylder og optager os - og måske vibrerer mobilen i lommen og lokker os med noget mere spændende end dette øjebliks nærvær. Man kan nogle gange tænke, at der aldrig før har været så mange muligheder for adspredelser som i vore dage. Hvilken ulykke! Vi har ikke brug for mere adspredelse eller underholdning, men vi har seriøst et stort behov for fokus og dybde og nærvær. På mange måder er vi blevet fraværende i vort liv – det ved jeg også fra mit eget liv - fordi der er så mange ting, vi gerne vil nå. Men nogle gange har vi så travlt med at nå alt det, vi vil, at vi slet ikke når hinanden.
Men nu tager vi os tid denne søndag formiddag, og det er der noget smukt ved. Vi mødes med kendte og fremmede og er sammen om noget, der er større end vore egne planer og egne ønsker. I dette pudsige rum kan vi komme til at høre noget, der sætter os på plads i livet på en måde, som vi måske har haft for travlt til selv at opdage; og her kommer det bare til os, uden at vi skal gøre noget.
Ligesom hofmanden blev bevæget til at lade sig døbe, fordi han tog sig tid og lyttede til Filips forkyndelse, sådan kan også vi blive bevæget af Guds ord i dag, hvis vi tager os tid til at gøre det ene fornødne: at lytte. Det er dog ikke så nemt som det er sagt, for selvom vi lytter til hinanden, kan hjernen kører på højtryk med modargumenter eller associationer, så vi i virkeligheden slet ikke lytter til den anden men bare til os selv. Det kræver øvelse at lytte, og det kan man øve sig på livet igennem. At lytte er altså ikke en passiv handling, hvor vi bare læner os tilbage med armene over kors og en ligeglad mine i ansigtet. Tværtimod kalder Guds ord os til at lytte med opmærksomhed, fordi sagen handler om os; og derved bliver kristendom både nærværende og livsnært; for når vi lytter til, at Jesus talte til Martha dengang, taler han til os i dag.
Og hvad er det så, han siger? Menneske, menneske! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent.
Amen.
Læs Bibelteksterne til søndagen: www.bibelselskabet.dk/15-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke
Søndag d. 9. september kl. 9.30 i Vilslev (med dåb af 1 pige og kirkekaffe) kl. 11 i Hunderup
1) 10: Alt hvad, som fuglevinger fik; 2) 674: Sov sødt, barnlille / 331: Uberørt af byens travlhed; 3) 49: Ingen er så tryg i fare; --- ; 4) 61: Min Jesus er for mig, mel: Crüger; 5) 477: Som korn fra mange marker; 6) 729: Nu falmer skoven trindt om land
MEDDELELSER
Vilslev og Hunderup
På søndag mødes Jesus igen med Martha og Maria, men denne gang er det med stor sorg, for deres elskede bror er død. En stor og nysgerrig skare samles om Jesus, og de går alle ud til graven, hvor Jesus beder dem om at åbne ind til liget – og hvad der så sker, skal vi høre mere om til gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro v. Kevin Asmussen.
Tirsdag d. 18. september kl. 19 er der filmaften i Gredstedbro Sognehus. Vi skal se filmen The Wave fra 1981, der handler om et eksperiment, som en lærer på en skole i USA foretager med sine elever for at få dem til at forstå, hvordan nazismen kunne vinde så mange tilhængere.
Det er klart, at noget er vigtigere for os end andet. Der er noget, vi skal nå, og noget vi skal finde tid til. Spise, drikke, sove – det siger lægerne, men også elske, glædes og nyde – det siger psykologerne! Og de har ret; der er meget vi skal have med, for at kunne være hele mennesker, men det lander oveni alt det andet, vi også gerne vil. Karriere, familie, venner, rejser og oplevelser, økonomisk tryghed og en tilværelse i sikkerhed. Vi prioriterer alting; noget er vigtigere end andet. Men for nogle personer løber det løbsk, og så bliver man trillet ned af de planer og forventninger, håb og drømme, man skubber foran sig som en stor boble op ad tilværelsens stejle bakke. Hvis nu vi skærer ind til benet, hvad er så egentligt det vigtigste i vores liv?
Når vi i dag hører episoden Jesus besøg hos Martha og Maria, kan jeg sagtens fra mig selv genkende det, Martha repræsenterer: Ansvarsfuldhed og pligtfølelse. Hun er en kvinde, der har lært at bestille noget. Hun kan ikke bare lade Jesus være gæst i sit hus uden at byde ham på det bedste; hun må simpelthen opvarte ham, fordi hun har en ambition om at være en god vært og en ansvarsfuld kvinde. Det er ædelt og nobelt. Alligevel er det ikke hende, der får ros for sin store indsats som husholderske, men derimod hendes irriterende lillesøster Maria, der bare har sat sig ved Jesu fødder, hvor hun kigger forgabt på ham og drømmende lytter til hans ord med et saligt smil. Martha kan slet ikke se fornuften i at lade Jesus vente på mad og drikke eller på de gode sager, som huset har at byde på. Og Maria skænker slet ikke Marthas travlhed en tanke. Overvældet og beruset af sine bekymringer og ambitioner forvandler Martha sig fra en god vært til en strid søster med en skarp tunge, der langer ud efter både søster og gæst. ”Herre, er du ligeglad…?”
Det tog kun et sekund at smide sætningen af sted som er verbal øretæve, men nu står den nedskrevet i Bibelen til evig tid. Martha er harmdirrende og vred, fuld af forargelse over, at hendes søster ikke er voksen nok til at påtage sig sin opgave som vært, og hun er skuffet over, at Jesus nærmest bifalder den lade og dovne indstilling, som Maria lægger for dagen. Desværre for Martha og for alle os pligtopfyldende personer her i kirken er Jesus slet ikke imponeret over hendes mange bekymringer.
Med et snuptag tager Jesus alt fra Martha; og hun bliver helt paf. Hvem er Martha egentlig, hvis man fjerner ansvarsfuldheden og bekymringerne? Jeg håber, Martha havde en stol at sætte sig på, for det må have været noget af en mavepuster at få serveret. Jesus vender Marthas forståelse om: Det er ikke hende, der skal opvarte ham; det er ikke hende, der skal tjene ham. Jesus er derimod kommet til Martha og Maria, fordi han har et budskab at give dem; og det eneste rigtige vil være at sætte sig og lytte – ligesom Maria gjorde det.
Men hvor er det dog svært bare at sidde stille og lytte! Både for små børn og for store voksne. Det er svært for os, fordi vore tanker helt naturligt ofte springer af sted til andre ting, der fylder og optager os - og måske vibrerer mobilen i lommen og lokker os med noget mere spændende end dette øjebliks nærvær. Man kan nogle gange tænke, at der aldrig før har været så mange muligheder for adspredelser som i vore dage. Hvilken ulykke! Vi har ikke brug for mere adspredelse eller underholdning, men vi har seriøst et stort behov for fokus og dybde og nærvær. På mange måder er vi blevet fraværende i vort liv – det ved jeg også fra mit eget liv - fordi der er så mange ting, vi gerne vil nå. Men nogle gange har vi så travlt med at nå alt det, vi vil, at vi slet ikke når hinanden.
Men nu tager vi os tid denne søndag formiddag, og det er der noget smukt ved. Vi mødes med kendte og fremmede og er sammen om noget, der er større end vore egne planer og egne ønsker. I dette pudsige rum kan vi komme til at høre noget, der sætter os på plads i livet på en måde, som vi måske har haft for travlt til selv at opdage; og her kommer det bare til os, uden at vi skal gøre noget.
Ligesom hofmanden blev bevæget til at lade sig døbe, fordi han tog sig tid og lyttede til Filips forkyndelse, sådan kan også vi blive bevæget af Guds ord i dag, hvis vi tager os tid til at gøre det ene fornødne: at lytte. Det er dog ikke så nemt som det er sagt, for selvom vi lytter til hinanden, kan hjernen kører på højtryk med modargumenter eller associationer, så vi i virkeligheden slet ikke lytter til den anden men bare til os selv. Det kræver øvelse at lytte, og det kan man øve sig på livet igennem. At lytte er altså ikke en passiv handling, hvor vi bare læner os tilbage med armene over kors og en ligeglad mine i ansigtet. Tværtimod kalder Guds ord os til at lytte med opmærksomhed, fordi sagen handler om os; og derved bliver kristendom både nærværende og livsnært; for når vi lytter til, at Jesus talte til Martha dengang, taler han til os i dag.
Og hvad er det så, han siger? Menneske, menneske! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent.
Amen.
Læs Bibelteksterne til søndagen: www.bibelselskabet.dk/15-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke
Søndag d. 9. september kl. 9.30 i Vilslev (med dåb af 1 pige og kirkekaffe) kl. 11 i Hunderup
1) 10: Alt hvad, som fuglevinger fik; 2) 674: Sov sødt, barnlille / 331: Uberørt af byens travlhed; 3) 49: Ingen er så tryg i fare; --- ; 4) 61: Min Jesus er for mig, mel: Crüger; 5) 477: Som korn fra mange marker; 6) 729: Nu falmer skoven trindt om land
MEDDELELSER
Vilslev og Hunderup
På søndag mødes Jesus igen med Martha og Maria, men denne gang er det med stor sorg, for deres elskede bror er død. En stor og nysgerrig skare samles om Jesus, og de går alle ud til graven, hvor Jesus beder dem om at åbne ind til liget – og hvad der så sker, skal vi høre mere om til gudstjeneste kl. 9.30 i Hunderup og kl. 11 i Gredstedbro v. Kevin Asmussen.
Tirsdag d. 18. september kl. 19 er der filmaften i Gredstedbro Sognehus. Vi skal se filmen The Wave fra 1981, der handler om et eksperiment, som en lærer på en skole i USA foretager med sine elever for at få dem til at forstå, hvordan nazismen kunne vinde så mange tilhængere.
