”Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?” spørger vi de små og de unge, for det er godt at have et mål i livet og at arbejde hen mod det. Det er dog ikke altid nemt for dem at svare, for der er så mange valgmuligheder; og for hvert valg man træffer, former man sit liv. Det ved de godt, de unge, og derfor er det ikke kun positivt at spørge interesseret til, hvad de gerne vil i deres liv. Nogle kan slet ikke overskue det, mens andre allerede tidligt har lagt sig fast på et mål og en vej i livet.
I efterhånden en del år har der været nogle tendenser i vores samfund, der siger noget om, hvordan vores samfund har udviklet sig. Her tænker jeg blandt andet på den øgede fokus på uddannelse og job – og på at politikerne taler om Danmark som en ”konkurrencestat”. Studerende skal hurtigere igennem uddannelserne, kravene bliver højere, for de unge skal sikre os gode resultater i konkurrencerne med de andre riger og lande i verden. Det lyder til, at der på den måde skabes stærke borgere, der nemt kan tage hånd om deres liv og uddannelse.
Men ved siden af de tendenser, er der sket det, at forældre i højere grad hjælper deres unge på vej. De unge hjælpes på vej til og igennem uddannelse og til lejeboliger i de dyre studiebyer, ligesom de også hjælpes på vej til job. Betegnelser som ”curlingbørn” og ”helikopterforældre” findes tit i medierne, og de betyder, at forældrene svæver over deres børn og rydder alle forhindringer på deres vej. Desværre er det en bjørnetjeneste, da børnene ikke lærer at stå på egne ben og forholde sig til, at livet ikke er en dans på roser. I disse tider med de Olympiske Lege ved vi godt, at det kræver blod, sved og tårer – og en frygtelig masse hårdt arbejde – for at blive den bedste. Det opnår man ikke, bare fordi man er et curlingbarn med helikopterforældre.
En helikopter-mor kom en dag til Jesus, kastede sig dramatisk til jorden for at sikre nogle gode pladser til sine sønner. Man kan nemt forestille sig situationen; hvordan hendes sønner har stået i baggrunden, enten pinligt berørte over deres mor eller stolte over, at hun ville tale deres sag. Det er dog underligt, at det er deres mor og ikke deres far, der kastede sig for Herrens fødder, men måske var hun vant til med dramatisk udfoldelse og bløde øjne og moderlig hengivenhed at hjælpe sine sønner på vej på succes. Og hun var ikke bleg for endda at kaste sig ned på jorden og trygle og bønfalde. Det hjalp dog ikke denne gang.
Jesus henvendte sig ikke til moren men til de to sønner – de var vel store nok til at svare for sig selv, og de var endda en del af inderkredsen omkring Jesus. De virkede modige, og var friske på at drikke det bæger, Jesus selv skulle drikke – de var åbenbart ikke bevidste om, at bægeret var fyldt med lidelse og sorg, undergang og død. Men selvom de skulle drikke sådan et bæger, som vel er skænket os alle at drikke i løbet af livet, så gav Jesus ingen billetter til de bedste pladser i himmeriget, for det står alene i Gud Faders hånd. Det er en pæn måde at sige til dem, at de ikke skulle bekymre sig om alt muligt andet end det jordiske. Moderen fik ikke noget ud af sine kunster, og de to brødre blev straks skældt ud af de andre disciple.
Personer med magt og dem, der er nået langt i livet, beundrer vi nærmest helt automatisk, fordi de må have gjort noget særligt og fordi de må have nogle særlige talenter eller egenskaber. Jesus advarede dog sine tilhører imod at stræbe efter magt. Man kan sige, at magt korrumperer, at magten fordrejer hovedet på selv de bedste personer, at magt og muligheder fordærver sindet. Men vi ved jo også, at man kan udrette meget godt, hvis man har magt og indflydelse. Magt er derfor ikke som sådan noget ondt, ligesom heller ikke penge i sig selv er ondt. At kalde magt og penge for onde ting er for letkøbt; for i sidste ende er det jo os selv, der bruger både magt og penge enten til det gode eller det onde. Det er altså ikke magten, der korrumperer, eller pengene der er roden til alt ondt, men det er os, der naturligt har trang til at stræbe efter egen vinding og egen succes. Vi har valget mellem at tjene os selv eller tjene hinanden – spørgsmålet er, om vi stræber efter det gode liv for egen eller andres skyld.
De to brødre havde ikke nok i det almindelige menneskeliv, men stræbte allerede efter succes og anseelse i himmeriget. Stikker man næsen så meget i sky og spejder efter karrieremuligheder i det hinsides, så har man slet ikke forstået, hvad Jesus ville lære - nemlig, at det er her på jorden, vi er skabt til at leve, sat til at elske og har fået befalingen om at være tjenere for hinanden. Vi skal altså ikke tjene på hinanden og ikke stræbe efter egen succes eller vort eget perfekte liv. Hvad nytter det at vinde hele verden, når man må betale med sin sjæl? Og hvordan man kan fokusere på sin egen lykke, hvis det medfører andres ulykke?
Magt kan bruges på forskellige måder, men meget magt på ét sted gavner kun ét enkelt menneske, og skader mange andre. Vi må altid overveje, hvad vi vil med vores stræben efter succes, stræben efter indflydelse og magt – jo, det er rart at være noget i verden, og jo, det er rart at få meget opmærksomhed, at blive respekteret og beundret. Men alt for meget fokus på os selv fjerner blikket for, at vi er sat her med et formål om at handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med vores Gud. Er det udtryk for retfærdighed eller kærlighed, når man kun har fokus på sine egne muligheder i verden eller sine pladser i himmeriget?
”Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?” Spørgsmålet bliver ved med at runge, for selvom vi er blevet store, blevet voksne, har fået uddannelse og job, stiftet familie, købt hus osv., så er vi altid i forandring, men uanset hvor store vi bliver, er der pladser i livet, vi aldrig selv kan indtage, for nogle pladser skal tildeles os af andre. Pladsen som den, man holder af, eller pladsen som den gode ven, kæreste eller kammerat.
Vores Gudgivne plads i livet er lige nu og her at være nærværende hos dem, vi er iblandt og ikke hele tiden spejde efter andre pladser hverken i himmeriget eller her på jorden. Lige nu og her er vi iblandt personer, der kan få glæde af vores nærvær og gavn af vore talenter. Vi kan give hinanden noget at vokse af, for hvis vi vil, kan vi være nærende med vort nærvær. Vi kan være barmhjertige, tilgive hinanden, hjælpe hinanden både i det små og det store – og derved være medarbejdere på hinandens liv og glæde. Amen.
Læs bibeltekster til 13. søndag efter Trinitatis
Salmer: 1. DDS 736: Den mørke nat forgangen er; 2. DDS 448: Fyldt af glæde / 276: Dommer over levende og døde; 3. DDS 369: Du, som gi’r os liv og gør os glade; --- ; 4. DDS 352: Herrens kirke er på jord; 5. DDS 260: Du satte dig selv i de nederstes sted; 6. DDS 728: Du gav mig o Herre en lod
I efterhånden en del år har der været nogle tendenser i vores samfund, der siger noget om, hvordan vores samfund har udviklet sig. Her tænker jeg blandt andet på den øgede fokus på uddannelse og job – og på at politikerne taler om Danmark som en ”konkurrencestat”. Studerende skal hurtigere igennem uddannelserne, kravene bliver højere, for de unge skal sikre os gode resultater i konkurrencerne med de andre riger og lande i verden. Det lyder til, at der på den måde skabes stærke borgere, der nemt kan tage hånd om deres liv og uddannelse.
Men ved siden af de tendenser, er der sket det, at forældre i højere grad hjælper deres unge på vej. De unge hjælpes på vej til og igennem uddannelse og til lejeboliger i de dyre studiebyer, ligesom de også hjælpes på vej til job. Betegnelser som ”curlingbørn” og ”helikopterforældre” findes tit i medierne, og de betyder, at forældrene svæver over deres børn og rydder alle forhindringer på deres vej. Desværre er det en bjørnetjeneste, da børnene ikke lærer at stå på egne ben og forholde sig til, at livet ikke er en dans på roser. I disse tider med de Olympiske Lege ved vi godt, at det kræver blod, sved og tårer – og en frygtelig masse hårdt arbejde – for at blive den bedste. Det opnår man ikke, bare fordi man er et curlingbarn med helikopterforældre.
En helikopter-mor kom en dag til Jesus, kastede sig dramatisk til jorden for at sikre nogle gode pladser til sine sønner. Man kan nemt forestille sig situationen; hvordan hendes sønner har stået i baggrunden, enten pinligt berørte over deres mor eller stolte over, at hun ville tale deres sag. Det er dog underligt, at det er deres mor og ikke deres far, der kastede sig for Herrens fødder, men måske var hun vant til med dramatisk udfoldelse og bløde øjne og moderlig hengivenhed at hjælpe sine sønner på vej på succes. Og hun var ikke bleg for endda at kaste sig ned på jorden og trygle og bønfalde. Det hjalp dog ikke denne gang.
Jesus henvendte sig ikke til moren men til de to sønner – de var vel store nok til at svare for sig selv, og de var endda en del af inderkredsen omkring Jesus. De virkede modige, og var friske på at drikke det bæger, Jesus selv skulle drikke – de var åbenbart ikke bevidste om, at bægeret var fyldt med lidelse og sorg, undergang og død. Men selvom de skulle drikke sådan et bæger, som vel er skænket os alle at drikke i løbet af livet, så gav Jesus ingen billetter til de bedste pladser i himmeriget, for det står alene i Gud Faders hånd. Det er en pæn måde at sige til dem, at de ikke skulle bekymre sig om alt muligt andet end det jordiske. Moderen fik ikke noget ud af sine kunster, og de to brødre blev straks skældt ud af de andre disciple.
Personer med magt og dem, der er nået langt i livet, beundrer vi nærmest helt automatisk, fordi de må have gjort noget særligt og fordi de må have nogle særlige talenter eller egenskaber. Jesus advarede dog sine tilhører imod at stræbe efter magt. Man kan sige, at magt korrumperer, at magten fordrejer hovedet på selv de bedste personer, at magt og muligheder fordærver sindet. Men vi ved jo også, at man kan udrette meget godt, hvis man har magt og indflydelse. Magt er derfor ikke som sådan noget ondt, ligesom heller ikke penge i sig selv er ondt. At kalde magt og penge for onde ting er for letkøbt; for i sidste ende er det jo os selv, der bruger både magt og penge enten til det gode eller det onde. Det er altså ikke magten, der korrumperer, eller pengene der er roden til alt ondt, men det er os, der naturligt har trang til at stræbe efter egen vinding og egen succes. Vi har valget mellem at tjene os selv eller tjene hinanden – spørgsmålet er, om vi stræber efter det gode liv for egen eller andres skyld.
De to brødre havde ikke nok i det almindelige menneskeliv, men stræbte allerede efter succes og anseelse i himmeriget. Stikker man næsen så meget i sky og spejder efter karrieremuligheder i det hinsides, så har man slet ikke forstået, hvad Jesus ville lære - nemlig, at det er her på jorden, vi er skabt til at leve, sat til at elske og har fået befalingen om at være tjenere for hinanden. Vi skal altså ikke tjene på hinanden og ikke stræbe efter egen succes eller vort eget perfekte liv. Hvad nytter det at vinde hele verden, når man må betale med sin sjæl? Og hvordan man kan fokusere på sin egen lykke, hvis det medfører andres ulykke?
Magt kan bruges på forskellige måder, men meget magt på ét sted gavner kun ét enkelt menneske, og skader mange andre. Vi må altid overveje, hvad vi vil med vores stræben efter succes, stræben efter indflydelse og magt – jo, det er rart at være noget i verden, og jo, det er rart at få meget opmærksomhed, at blive respekteret og beundret. Men alt for meget fokus på os selv fjerner blikket for, at vi er sat her med et formål om at handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med vores Gud. Er det udtryk for retfærdighed eller kærlighed, når man kun har fokus på sine egne muligheder i verden eller sine pladser i himmeriget?
”Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?” Spørgsmålet bliver ved med at runge, for selvom vi er blevet store, blevet voksne, har fået uddannelse og job, stiftet familie, købt hus osv., så er vi altid i forandring, men uanset hvor store vi bliver, er der pladser i livet, vi aldrig selv kan indtage, for nogle pladser skal tildeles os af andre. Pladsen som den, man holder af, eller pladsen som den gode ven, kæreste eller kammerat.
Vores Gudgivne plads i livet er lige nu og her at være nærværende hos dem, vi er iblandt og ikke hele tiden spejde efter andre pladser hverken i himmeriget eller her på jorden. Lige nu og her er vi iblandt personer, der kan få glæde af vores nærvær og gavn af vore talenter. Vi kan give hinanden noget at vokse af, for hvis vi vil, kan vi være nærende med vort nærvær. Vi kan være barmhjertige, tilgive hinanden, hjælpe hinanden både i det små og det store – og derved være medarbejdere på hinandens liv og glæde. Amen.
Læs bibeltekster til 13. søndag efter Trinitatis
Salmer: 1. DDS 736: Den mørke nat forgangen er; 2. DDS 448: Fyldt af glæde / 276: Dommer over levende og døde; 3. DDS 369: Du, som gi’r os liv og gør os glade; --- ; 4. DDS 352: Herrens kirke er på jord; 5. DDS 260: Du satte dig selv i de nederstes sted; 6. DDS 728: Du gav mig o Herre en lod
