”Sikke lange Bibeltekster!” tænkte jeg, da jeg skulle forberede min prædiken til i dag. Forfatterne har vist ikke lært at udtrykke sig kort og præcist, selvom det kunne have været rart for os med nogle kortere og lettere forståelige tekster, som præsten jo er bundet af kirkens tradition til at læse op. Men vi kan næsten ikke holde til at høre disse lange tekster; vores fokus flakker, koncentrationen svigter, for der er så mange emner på spil, så mange ord, billeder og begreber, vi sjældent bruger. Ja, disse ældgamle ord er vi blevet fjernet fra efterhånden som tidens lokomotiv har ført os ind i en ny tidsalder, hvor politiske sager kan debatteres med få ord over Twitter!
Nå, men det er nu engang sådan her vi holder gudstjeneste og dyrker vores danske kristendom: Vi samles i den trofaste, gamle og hyggelige kirke, synger ældgamle og spritnye salmer, lytter til (lange) Bibeltekster og mange bønner – og vi tænker over, hvad kristendom dog har med os at gøre. Hvorfor giver det stadig mening for os at bruge en times tid på det gamle budskab om Jesus? Det giver mening, fordi Jesus sagde og gjorde ting, som har med de sider af os at gøre, som ikke er har ændret sig trods tusinde års forandringer. Jesus er relevant fra evighed og til evighed; han har noget at sige til hver enkelt person. Især til os, der nogle gange havner derude, hvor vi fortvivler i mangel på håb; eller går tabt for Gud i mangel på tro; eller går tabt for hinanden, fordi vores kærlighed er bukket under. Livet er ikke en dans på roser, men der er håb og trøst, frelse og fred at finde for enhver, som søger.
I dag hører vi om en kvinde og en mand. Manden vidste, at han var en vigtig del af samfundet; som mand havde han mange rettigheder, som kvinden aldrig ville få. Han kendte de ti bud og de andre love, som Moses havde nedskrevet, og han elskede at holde sig til loven, fordi han derved hævede sig op over de andre, der enten var kvinder eller børn, eller ikke var nær så hellige eller religiøse som han selv. Manden var dog fyldt af sig selv og forblændet af sin egen godhed, så han slet ikke indså sine egne fejl og mangler. Hans tydelige modsætning var kvinden, som absolut ikke havde noget at prale af. Den måde hun underkastede sig på og nedværdigede sig, er et tydeligt tegn på, at hun knap nok kunne holde sig selv ud. Hun var i høj grad tynget af sin dårlige samvittighed og lave selvværd. Dag og nat blev hendes samvittighed pint af hendes egen selvfordømmelse, og andre folk pinte hende med deres hårde, fordømmende blikke. Hun forsøgte at finde sjælefred hos ham Jesus, som hun havde hørt om. Den selvretfærdige mand fordømte straks det kvindagtige væsen, der havde sneget sig ind i hans hus for at stjæle hans gæsts opmærksomhed. Dermed fordømte han i sit hjerte også Jesus, fordi han ikke straks tog afstand fra den utugtige og syndige kvinde. En rigtig mand vidste vel, hvordan han skulle sætte sådan en kvinde på plads?
Igennem verdenshistorien har kvinder som regel fået tildelt den nederste plads i hierarkiet. Kvinder er blevet anset for at være det svagere køn lige siden skabelsen; og de er på mange måder blevet behandlet respektløst og umenneskeligt. På Jesu tid skulle man stene kvinder, der havde begået ægteskabsbrud; i middelalderen brændte man kvinder for at være hekse; og i vores tid er der mange undskyldninger for de steder, hvor der endnu ikke er ligestilling. Selv her i den danske kirke og det danske samfund er kvinder blevet forhandlet uretfærdigt og undertrykt, alene fordi de ikke var mænd. Hvorfor er det sådan?
Men Jesus fulgte ikke tidens fordømmelse af kvinder. Den smukkeste side af kristendommen er at lytte til Jesus’ egne ord og se på hans handlinger. Han havde et ganske andet kvindesyn og var aldrig ligeglad med uretfærdigheden imod kvinder; i stedet satte han villigt sit liv på spil for at få mændene til at tænke sig om en ekstra gang. Hvorfor gjorde han dog det? Ganske enkelt fordi han kendte Gud som dén, der skabte et Paradis, hvor mand og kvinde skulle leve i lighed. Det gik tabt, og verden gik fortabt i uretfærdige forestillinger om, at kvinden ikke var ligeværdig med manden. Jesus fokuserede dog på, at kvinder havde lige så lille værdi som mænd; og at mænd havde lige så stor værdi som kvinder. Fyldt af kærlighed så han ethvert menneske som et medmenneske under Guds skabelse og nåde; ethvert menneske har sit at tumle med, og Jesus ønskede kun at bringe frelse til de fortabte og glæde til de glædesløse. Hvilken forskel gør så et køn? Køn har det med at adskille os i vort samfund, men Jesus ønskede blot at samle os som ligeværdige.
Jesus havde en evne til altid at afsløre synden; det vil sige den kærlighedsløshed, der deler mennesker op i de svage og stærke og fører til en undertrykkelse og fordømmelse af de svage. Men sagde han ikke, at vi skulle elske vor næste som os selv? Kærligheden har ikke nemme kår her i verden, det er tydeligt, jo mere vi kender til verdens tilstand. Igen og igen udfordres det kristne budskab om nåde, barmhjertighed og frelse for hver en sjæl. Ifølge Jesus er ingen bedre eller har højere værdi end andre, og ingen er udelukket fra den barmhjertighed, der hele tiden leder med lys og lygte efter undertrykte for at sætte dem fri af deres selvfordømmelse, dårlige samvittighed, vanære, synd og skam. Der er nåde nok til alle; himlen er fuld af kærlighed til jorden. Når Jesus taler til os, ønsker han inderligt, at vi skal efterligne ham og gøre noget ude i verden.
Det kan der bruges mange flere ord på at beskrive, men han sammenfattede det jo selv i én sætning: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Er det så ikke bare at høre disse ord og handle derefter? Amen.
Søndag d. 12. august kl. 9.30 Vilslev (kaffe), kl. 11 Hunderup (dåb) kl. 16.30 Gørding (u. altergang)
Bibeltekster kan læses her: www.bibelselskabet.dk/11-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke
Salmer: 1) 13: Måne og sol; 2) 522: Nåden er din dagligdag; 3) 36: Befal du dine veje; --- ; 4) 151: Med sin alabaster-krukke; 5) 477: Som korn fra mange marker; 6) 592: I dag er nådens tid
Nå, men det er nu engang sådan her vi holder gudstjeneste og dyrker vores danske kristendom: Vi samles i den trofaste, gamle og hyggelige kirke, synger ældgamle og spritnye salmer, lytter til (lange) Bibeltekster og mange bønner – og vi tænker over, hvad kristendom dog har med os at gøre. Hvorfor giver det stadig mening for os at bruge en times tid på det gamle budskab om Jesus? Det giver mening, fordi Jesus sagde og gjorde ting, som har med de sider af os at gøre, som ikke er har ændret sig trods tusinde års forandringer. Jesus er relevant fra evighed og til evighed; han har noget at sige til hver enkelt person. Især til os, der nogle gange havner derude, hvor vi fortvivler i mangel på håb; eller går tabt for Gud i mangel på tro; eller går tabt for hinanden, fordi vores kærlighed er bukket under. Livet er ikke en dans på roser, men der er håb og trøst, frelse og fred at finde for enhver, som søger.
I dag hører vi om en kvinde og en mand. Manden vidste, at han var en vigtig del af samfundet; som mand havde han mange rettigheder, som kvinden aldrig ville få. Han kendte de ti bud og de andre love, som Moses havde nedskrevet, og han elskede at holde sig til loven, fordi han derved hævede sig op over de andre, der enten var kvinder eller børn, eller ikke var nær så hellige eller religiøse som han selv. Manden var dog fyldt af sig selv og forblændet af sin egen godhed, så han slet ikke indså sine egne fejl og mangler. Hans tydelige modsætning var kvinden, som absolut ikke havde noget at prale af. Den måde hun underkastede sig på og nedværdigede sig, er et tydeligt tegn på, at hun knap nok kunne holde sig selv ud. Hun var i høj grad tynget af sin dårlige samvittighed og lave selvværd. Dag og nat blev hendes samvittighed pint af hendes egen selvfordømmelse, og andre folk pinte hende med deres hårde, fordømmende blikke. Hun forsøgte at finde sjælefred hos ham Jesus, som hun havde hørt om. Den selvretfærdige mand fordømte straks det kvindagtige væsen, der havde sneget sig ind i hans hus for at stjæle hans gæsts opmærksomhed. Dermed fordømte han i sit hjerte også Jesus, fordi han ikke straks tog afstand fra den utugtige og syndige kvinde. En rigtig mand vidste vel, hvordan han skulle sætte sådan en kvinde på plads?
Igennem verdenshistorien har kvinder som regel fået tildelt den nederste plads i hierarkiet. Kvinder er blevet anset for at være det svagere køn lige siden skabelsen; og de er på mange måder blevet behandlet respektløst og umenneskeligt. På Jesu tid skulle man stene kvinder, der havde begået ægteskabsbrud; i middelalderen brændte man kvinder for at være hekse; og i vores tid er der mange undskyldninger for de steder, hvor der endnu ikke er ligestilling. Selv her i den danske kirke og det danske samfund er kvinder blevet forhandlet uretfærdigt og undertrykt, alene fordi de ikke var mænd. Hvorfor er det sådan?
Men Jesus fulgte ikke tidens fordømmelse af kvinder. Den smukkeste side af kristendommen er at lytte til Jesus’ egne ord og se på hans handlinger. Han havde et ganske andet kvindesyn og var aldrig ligeglad med uretfærdigheden imod kvinder; i stedet satte han villigt sit liv på spil for at få mændene til at tænke sig om en ekstra gang. Hvorfor gjorde han dog det? Ganske enkelt fordi han kendte Gud som dén, der skabte et Paradis, hvor mand og kvinde skulle leve i lighed. Det gik tabt, og verden gik fortabt i uretfærdige forestillinger om, at kvinden ikke var ligeværdig med manden. Jesus fokuserede dog på, at kvinder havde lige så lille værdi som mænd; og at mænd havde lige så stor værdi som kvinder. Fyldt af kærlighed så han ethvert menneske som et medmenneske under Guds skabelse og nåde; ethvert menneske har sit at tumle med, og Jesus ønskede kun at bringe frelse til de fortabte og glæde til de glædesløse. Hvilken forskel gør så et køn? Køn har det med at adskille os i vort samfund, men Jesus ønskede blot at samle os som ligeværdige.
Jesus havde en evne til altid at afsløre synden; det vil sige den kærlighedsløshed, der deler mennesker op i de svage og stærke og fører til en undertrykkelse og fordømmelse af de svage. Men sagde han ikke, at vi skulle elske vor næste som os selv? Kærligheden har ikke nemme kår her i verden, det er tydeligt, jo mere vi kender til verdens tilstand. Igen og igen udfordres det kristne budskab om nåde, barmhjertighed og frelse for hver en sjæl. Ifølge Jesus er ingen bedre eller har højere værdi end andre, og ingen er udelukket fra den barmhjertighed, der hele tiden leder med lys og lygte efter undertrykte for at sætte dem fri af deres selvfordømmelse, dårlige samvittighed, vanære, synd og skam. Der er nåde nok til alle; himlen er fuld af kærlighed til jorden. Når Jesus taler til os, ønsker han inderligt, at vi skal efterligne ham og gøre noget ude i verden.
Det kan der bruges mange flere ord på at beskrive, men han sammenfattede det jo selv i én sætning: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Er det så ikke bare at høre disse ord og handle derefter? Amen.
Søndag d. 12. august kl. 9.30 Vilslev (kaffe), kl. 11 Hunderup (dåb) kl. 16.30 Gørding (u. altergang)
Bibeltekster kan læses her: www.bibelselskabet.dk/11-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke
Salmer: 1) 13: Måne og sol; 2) 522: Nåden er din dagligdag; 3) 36: Befal du dine veje; --- ; 4) 151: Med sin alabaster-krukke; 5) 477: Som korn fra mange marker; 6) 592: I dag er nådens tid
