Hvis man som præst lige er kommet tilbage fra sin ferie, så er det noget af en opgave at skulle holde en prædiken over sådan en domstekst, som Jesus her lægger for dagen. Men hvis man gerne vil skælde ud på sin menighed, er det jo guf at få sådan en Bibeltekst serveret, og hvis man gerne vil slå folk i hovedet med, at de er nogle hyklere og åndeligt dovne kristne, ja, så kan man jo kun glæde sig.
Jeg vil gerne glæde mig denne søndag formiddag over kirkens budskab der igen skal lyde for os alle. Men jeg finder dog ingen glæde i hverken at slå jer i hovedet eller få jer til at svede af dårlig samvittighed under hårde ord om synd og omvendelse. Tværtimod ser jeg i disse tekster en mulighed for at tale til troens opmuntring og til sjælens glæde; for vi kan såmænd mange andre steder få at vide, at vi ikke er gode nok, og vi kan bare kigge os i spejlet eller stille os på badevægten, hvis vi ønsker at få det dårligt med os selv. Jesus Kristus og hans domsord har for mig aldrig stået som noget, der skal bruges til nedbryde mennesker eller gøre live uudholdeligt, men tværtimod kan vi selv i hans hårde ord finde de små frø, der kan spire til frelse og evig glæde.
Når Jesus taler til folkene i sin samtid, så lægger han ikke fingre imellem, for han er en mand, der kun taler sandhed, selvom det gør ondt på ham selv og andre; og han provokerer mange med sine udtalelser for at vække folk af deres dvaske tilstand i selvglæde og navlepillende egoisme. Hårdest taler han imod dem, der mener at være på god fod med Gud og dem, som har overbevist sig selv om, at de hverken behøver at bede eller synge eller græde. Han taler også imod dem, der tror, at de har regnet alting ud, og derfor kan sætte sig til dommer over andre. Derfor revser han også de byer, hvor han har gjort store gerninger, fordi indbyggerne dér har taget for let på hans mirakler, nåde og frelse. Jesu budskab var ikke blevet vedkommende for dem i deres daglige liv. Derimod priser Jesus de byer, som alle foragter, fordi de har ry for at være særligt syndige, uretfærdige og amoralske. Disse byers indbyggere tænker dog ikke mere eller højere om sig selv, end at deres samvittighed kunne vækkes, så de kunne omvende sig. Sådan tænker de selvgode ikke.
Hvis nu jeg havde været en sur præst, der gerne ville hjælpe Jesus med at skælde ud på verden, så kunne jeg have overført hans ord til vores landsby og samfund her i dag, og så kunne jeg sige noget i retning af: ”Puha, skammer I jer ikke over jeres hykleri? I går i kirke alt for sjældent, men kalder jer alligevel kristne, bare fordi I er medlemmer af folkekirken. Er I så også i god form, bare fordi I er medlemmer af motionscentret?”
Men sådan siger jeg ikke; og Jesus skammer os heller ikke ud. Tværtimod er han dygtig til at tale, for hans ord rører ved sjælen og samvittigheden; og det får os til at tænke over, hvad han siger. Så længe vi lytter og tænker, så er vi ikke fortabte, selvom vi kan tumle med mange ting, der gør os nedtrykte og udfordrer vores selvværd. Når Jesus fremhæver de dårlige byer, som alle foragter, så siger han dermed, at det netop er dem, som har det dårligt, der har brug for hans ord, hans nåde og hans frelse. Alle dem, der tror og mener, at de ikke har brug for kærlighedens guddommelig budskab er tværtimod dem, der befinder sig i et syndigt mørke af hovmod og egoisme.
Når vi læser i Bibelen og hører om, hvordan Jesus almindeligvis går omkring blandt folk, så ser vi jo, at han ikke rende i hælene på de kendte, berømte eller moralsk rigtige, eller dybt troende personer; tværtimod har han sans for at finde dem, der har det dårligt med sig selv, med andre og med Gud; dem, der tumler med tvivl og tro, håb og håbløshed. Og lige præcist disse personer har han noget at give; og han rejser dem op med Guds barmhjertighed og omsorg for at give dem en ny chance i livet og en ny mulighed i tilværelsen. Det er hans dom.
Den store dommedag kan virke truende, når vi forstår den som livets undergang og troens fortabelse, men dommen hos Jesus udråbes over os for at vække vores eftertanke. Vi skal tænke over, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvem Jesus er for os. Det er et vigtigt skridt i retningen af at finde frihed i troen på, at Jesus også er en nådig frelser for os. Han skammer ingen ud, smider ingen ud i mørket, udelukker ingen; i stedet provokerer han os for at få vores opmærksomhed, og han rækker ud efter os for at vi må forstå den barmhjertighed, som er hele hans væsen og personlighed.
Når vi tænker om os selv, at vi er for dårlige til at efterleve hans bud om, at vi skal elske hinanden på jorden og Gud i det høje; når vi dømmer os selv som dårlige ægtefæller, venner eller naboer; og når vi skammer os over ting, vi har gjort eller sagt, så må vi huske, at vi står under Guds nådes domstol som tilsiger os, at Gud ved Jesus tilgiver vore synder; at han elsker os hver især trods alle de fejl og mangler, vi kan dunke os i hovedet med. Derfor skylder vi også at tilgive og elske hinanden. Det er dét, vi skal grunde vort kristne liv på; og det er dét, vi skal tænke over som dagens glædelige budskab. God søndag. Amen.
Bibeltekster: https://www.bibelselskabet.dk/10-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke
Salmer: 1) DDS 376: Lyksaligt det folk; 2) DDS 130: Fredløs er freden, melodi: Lovsynger Herren; 3) DDS 332: På Jerusalem det ny; --- ; 4) DDS 510: Nu har jeg fundet det, jeg grunder; 5) DDS 473: Dit minde skal; 6) DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik
MEDDELELSER
Gredstedbro
Næste gudstjeneste er søndag d. 12. august kl. 9.30 i Jernved kirke og kl. 11 i Hjortlund kirke ved Kevin Asmussen.
Præl.: Heinrich Scheidemann: Præludium i dorisk toneart
Postl.: Johann Sebastian Bach: Nu har jeg fundet det, jeg grunder
Vilslev
Næste gudstjeneste er søndag den 12. august kl. 9.30 i Vilslev kirke med kirkekaffe, og kl. 11 i Hunderup kirke.
Mandag den 20. august: Kirkegårdsvandring
Jeg vil gerne glæde mig denne søndag formiddag over kirkens budskab der igen skal lyde for os alle. Men jeg finder dog ingen glæde i hverken at slå jer i hovedet eller få jer til at svede af dårlig samvittighed under hårde ord om synd og omvendelse. Tværtimod ser jeg i disse tekster en mulighed for at tale til troens opmuntring og til sjælens glæde; for vi kan såmænd mange andre steder få at vide, at vi ikke er gode nok, og vi kan bare kigge os i spejlet eller stille os på badevægten, hvis vi ønsker at få det dårligt med os selv. Jesus Kristus og hans domsord har for mig aldrig stået som noget, der skal bruges til nedbryde mennesker eller gøre live uudholdeligt, men tværtimod kan vi selv i hans hårde ord finde de små frø, der kan spire til frelse og evig glæde.
Når Jesus taler til folkene i sin samtid, så lægger han ikke fingre imellem, for han er en mand, der kun taler sandhed, selvom det gør ondt på ham selv og andre; og han provokerer mange med sine udtalelser for at vække folk af deres dvaske tilstand i selvglæde og navlepillende egoisme. Hårdest taler han imod dem, der mener at være på god fod med Gud og dem, som har overbevist sig selv om, at de hverken behøver at bede eller synge eller græde. Han taler også imod dem, der tror, at de har regnet alting ud, og derfor kan sætte sig til dommer over andre. Derfor revser han også de byer, hvor han har gjort store gerninger, fordi indbyggerne dér har taget for let på hans mirakler, nåde og frelse. Jesu budskab var ikke blevet vedkommende for dem i deres daglige liv. Derimod priser Jesus de byer, som alle foragter, fordi de har ry for at være særligt syndige, uretfærdige og amoralske. Disse byers indbyggere tænker dog ikke mere eller højere om sig selv, end at deres samvittighed kunne vækkes, så de kunne omvende sig. Sådan tænker de selvgode ikke.
Hvis nu jeg havde været en sur præst, der gerne ville hjælpe Jesus med at skælde ud på verden, så kunne jeg have overført hans ord til vores landsby og samfund her i dag, og så kunne jeg sige noget i retning af: ”Puha, skammer I jer ikke over jeres hykleri? I går i kirke alt for sjældent, men kalder jer alligevel kristne, bare fordi I er medlemmer af folkekirken. Er I så også i god form, bare fordi I er medlemmer af motionscentret?”
Men sådan siger jeg ikke; og Jesus skammer os heller ikke ud. Tværtimod er han dygtig til at tale, for hans ord rører ved sjælen og samvittigheden; og det får os til at tænke over, hvad han siger. Så længe vi lytter og tænker, så er vi ikke fortabte, selvom vi kan tumle med mange ting, der gør os nedtrykte og udfordrer vores selvværd. Når Jesus fremhæver de dårlige byer, som alle foragter, så siger han dermed, at det netop er dem, som har det dårligt, der har brug for hans ord, hans nåde og hans frelse. Alle dem, der tror og mener, at de ikke har brug for kærlighedens guddommelig budskab er tværtimod dem, der befinder sig i et syndigt mørke af hovmod og egoisme.
Når vi læser i Bibelen og hører om, hvordan Jesus almindeligvis går omkring blandt folk, så ser vi jo, at han ikke rende i hælene på de kendte, berømte eller moralsk rigtige, eller dybt troende personer; tværtimod har han sans for at finde dem, der har det dårligt med sig selv, med andre og med Gud; dem, der tumler med tvivl og tro, håb og håbløshed. Og lige præcist disse personer har han noget at give; og han rejser dem op med Guds barmhjertighed og omsorg for at give dem en ny chance i livet og en ny mulighed i tilværelsen. Det er hans dom.
Den store dommedag kan virke truende, når vi forstår den som livets undergang og troens fortabelse, men dommen hos Jesus udråbes over os for at vække vores eftertanke. Vi skal tænke over, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvem Jesus er for os. Det er et vigtigt skridt i retningen af at finde frihed i troen på, at Jesus også er en nådig frelser for os. Han skammer ingen ud, smider ingen ud i mørket, udelukker ingen; i stedet provokerer han os for at få vores opmærksomhed, og han rækker ud efter os for at vi må forstå den barmhjertighed, som er hele hans væsen og personlighed.
Når vi tænker om os selv, at vi er for dårlige til at efterleve hans bud om, at vi skal elske hinanden på jorden og Gud i det høje; når vi dømmer os selv som dårlige ægtefæller, venner eller naboer; og når vi skammer os over ting, vi har gjort eller sagt, så må vi huske, at vi står under Guds nådes domstol som tilsiger os, at Gud ved Jesus tilgiver vore synder; at han elsker os hver især trods alle de fejl og mangler, vi kan dunke os i hovedet med. Derfor skylder vi også at tilgive og elske hinanden. Det er dét, vi skal grunde vort kristne liv på; og det er dét, vi skal tænke over som dagens glædelige budskab. God søndag. Amen.
Bibeltekster: https://www.bibelselskabet.dk/10-s-efter-trinitatis-fra-anden-raekke
Salmer: 1) DDS 376: Lyksaligt det folk; 2) DDS 130: Fredløs er freden, melodi: Lovsynger Herren; 3) DDS 332: På Jerusalem det ny; --- ; 4) DDS 510: Nu har jeg fundet det, jeg grunder; 5) DDS 473: Dit minde skal; 6) DDS 10: Alt hvad, som fuglevinger fik
MEDDELELSER
Gredstedbro
Næste gudstjeneste er søndag d. 12. august kl. 9.30 i Jernved kirke og kl. 11 i Hjortlund kirke ved Kevin Asmussen.
Præl.: Heinrich Scheidemann: Præludium i dorisk toneart
Postl.: Johann Sebastian Bach: Nu har jeg fundet det, jeg grunder
Vilslev
Næste gudstjeneste er søndag den 12. august kl. 9.30 i Vilslev kirke med kirkekaffe, og kl. 11 i Hunderup kirke.
Mandag den 20. august: Kirkegårdsvandring
