Synges ”Det første lys er Ordet, talt af Gud, / det skabte liv, hvor alt var øde, / med fuglesang, med blomster, der sprang ud, / med glæde over markens grøde.” (DDS 87, v. 1)
Jeg er det første lys i adventskransen, men jeg er ikke selv lyset i verden; jeg skal bare fortælle om det lys, der kommer fra de himmelske sale til de jordiske dale. Er I overrasket over, at lys kan tale? Jamen der er da en grund til, at vi kaldes ’levende lys’. Min flamme og min glød og livsgnist kommer langt nede fra de sydlige egne ved Israel, og er gået i arv igennem min slægt og familie helt tilbage fra dengang, Jesus var et lille barn og dreng i Nazareth. Vi har altid været i nærheden af ham, for selv Guds søn skulle have lys for at kunne se.
Engang var der kun én særlig art af lys i verden; vi blev brændt fra toppen og ned, og det var rigtig ild i toppen, og vores krop var lavet af det, der kunne brænde og holde på ilden længe. I dag er der kommet en anden art til, som lyser ved hjælp af elektricitet, og man kan vel sige, at vores slægt derved har forgrenet sig på en måde, vi ikke lige havde regnet med; men mere slægt og en familie har også bragt os stor glæde. I gamle dage var vi kun en slægt med ild i toppen. Nogle var ud af en slægt med olie, andre af voks og atter andre af stearin osv. Der har været mange forskellige flammer i ildens slægt og historie, og vi er nogle ganske særlige væsner, for vi husker godt og fortæller gerne vores historier videre til alle de andre flammer og lys i vores omgangskreds. Som regel tændes vi om morgenen og slukkes om aftenen, og vi taler dagens igennem med hinanden med hinanden på sprog, som mennesker ikke forstår, uanset om vi danser vildt i vind og træk eller om vi står snorlige som en genert flamme, der ikke tør røre sig. Men hvor har vi dog altid meget at fortælle! Vi er jo altid placeret dér, hvor mennesker er og snakker og fortæller hinanden alt muligt, og vi kunne afsløre mange hemmeligheder, hvis mennesker forstod at lytte. Og i dag kan mange endelig høre lysenes historier, fordi det er første søndag i advent; der er i alt fire søndage i advent, inden de mange flotte lys tændes på juletræet, og det er en magisk tid, der ikke ligner alle andre tider. I denne søde juletid sker der noget hos børn og voksne, og altså også hos os lys, der her i december brænder og lyser lidt lystigere, end vi plejer. Nu kan jeg endelig fortælle, hvad jeg har hørt mine forfædre fortælle mig; og vi har haft ørerne langt ude over hele verden og i alle de små og store hjem igennem tusindvis af år. Kære mennesker, lån mig jeres øre, for nu skal I høre!
I dag vil jeg fortælle om dengang, selveste Jesus stod i skæret fra en af mine forfædre, som stod stolt i sin stage og lyste på Jesus, da han stillede sig op i synagogen. Synagogen var hans form for kirke, for Jesus var jøde, og jøder samles i synagoger ligesom kristne samles i kirker. Vi lys har altid beundret Jesus, for det var som om, han forstod os, eller – han lyste lidt ligesom os. Når vi var tæt på ham, var det som om, der var en aura eller glorie om ham, som lyste stærkere end selv de stærkeste af vore flammer. Et imponerende menneske var han, og han var meget mere end det. Dén dag læste han inde i synagogen fra den hellige bog, og først jublede folk over det, han læste, og de virkede så lettede og glade som om, Gud selv havde besøgt dem; ja, som om solen var gået op for dem endnu engang, og som om alle deres mørke mareridt og tunge bekymringer var forduftet. Men så sagde Jesus igen noget, og de andres miner blev stramme og sure, deres øjne blev hårde og deres ansigter så ud som dem, der lægger onde planer imod gode mennesker. Deres jubel og glæde blev pludseligt afløst af en vulkan af vrede, og de begyndte brutalt at skubbe manden med glorien ud af synagogen; hvis han for et sekund siden havde været et lys for dem og et håb i deres liv, så havde de for længst glemt det i al deres had og ønske om hævn. Alle lys rundt i hele synagogen gav et spjæt, så flammen i toppen lettede en meter. Men et dystert mørke af synd lagde sig over deres hjerte og øjne, så de hverken kunne se glorien eller velsignelsen, men bare så en mand, der skulle dø, så de kunne lukke munden på ham.
Jesus havde først sagt, at frelsen og Guds rige endelig var kommet til deres hverdag; for Jesus var sendt af Gud med omsorg og nåde ud, og det blev de så jublende glade for; de havde ventet i mange, mange år. Men den gode stemning blev ødelagt, da han pustede deres forestillingers flamme ud, idet han sagde, at det slet ikke var jøderne der i synagogen, som skulle opleve alt det gode, Gud ville sætte gang i; og ligesom når moderen nægter sit forkælede barn mere slik, sådan følte jøderne sig snydt for det, som Jesus lige havde lovet. Og de vrælede og skubbede ham væk og ud, de var slet ikke til at styre i deres raseri, de hørte ikke længere på fornuft, men var fyldte af misundelige følelser. De skulle ellers være så oplyste, de gamle mennesker, men lyset i deres indre var blevet slukket af vrede mod Gud og dette menneske. De skubbede ham helt ud til kanten af deres by, og det var lige før deres mørke had havde skubbet ham ud over klippen og ned i afgrundens mørke, hvor intet lys brændte, men han fik dem standset og banede sig vej imellem dem på samme måde som en lommelygte skærer en lyskegle igennem mørket.
Jøderne havde i århundrede haft deres mulighed for at nyde Guds velsignelser, men nu var det åbenbart alle andres tur. Solens lys og månens genskin var altså ikke kun for jøderne; livets lys og håbets flamme kunne og skulle de ikke bare holde for sig selv. Alle lys i byens små huse så Jesus gå fra den store flok vrede mørkemænd og ud til alle dem, som ikke var jøder og som ikke måtte være med i synagogen. Jesus selv var ikke tynget af deres vrede, men børstede deres sorte had og synd af sig. Han gik mere lysende end nogensinde før hen mod en alle de syge og fattige, udstødte og fremmede for at varme dem med alt det, han var. Et himmellys i menneskers mørke.
Det var virkelig en underlig dag, da alt dette skete, og lys i hele Nazareth brændte af iver efter at fortælle om Jesus; for selvom han var et menneske, skinnede han som et lys, og selvom han var en mand, lyste han op hos dem, der sad i deres livs mørke. De fattige blev rige, de syge blev raske, de ensomme fik venner og de triste blev trøstet. Han blev et håbslys, ligesom nogle i min familie er dåbslys. Jeg er det første lys i adventskransen, og hvad jeg i dag har fortalt, hører første søndag i advent til. På søndag vil det andet lys i adventskransen fortælle os en historie. Historien handler om 10 brudepiger, der skal holde liv i en flamme; det handler igen om lys og om, hvordan nogle er gode til at holde liv i flammen, mens andres flammer brænder ud. Lad os samles og høre, hvad det er for et budskab fra Gud. Glædelig første søndag i advent. Amen.
Lovprisning
Lov og tak, og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver, én sand treenig Gud højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Kirkebøn
Lad os alle bede. Kære Gud, vort himmelske lys på jord / lad os juble over dit glædelige ord / at kristendom for syndere og hedninge til jorden kom / for at frelse os og redde os fra andres og vor egen dom. / Jesus lyste for mange engang / lad ham også bliver vores håbslys og glædessang / vi længes efter tro, håb og kærlighed, så tak at du selv kom helt herned. / Helligånd, du er vor livskraft / og for vor tro en livgivende saft. / Gud, giv os din styrke og mod / til at stå det onde imod. / Vær du lys for vore fødder / giv vor tro dybe rødder / og lad håb og kærlighed nå alle mennesker fra evighed og til evighed. / Amen.
Søndag den 1. december 2019 fejrer vi Første Søndag i Advent (Anden Tekstrække) kl. 9.30 i Hunderup (med kirkekaffe) og kl. 11 i Vilslev (med skolekor)
Hunderup I Hunderup bæres fredslyset ind i begyndelsen af gudstjenesten i stilhed og mørke (det elektriske lys er blevet slukket), og fredslyset bruger Lone til at tænde det første lys i adventskransen. Derefter kommer præludium osv. Ved nadver vil jeg gerne bruge festmessehagel.
Bedeslag - Stilhed, fredslyset bæres ind – adventskransen tændes, fredslyset bæres ud Præludium – og så almindelig højmesse 74 Vær velkommen Herrens år - 78 Blomstre som en rosengård - 80 Tak og ære være Gud --- prædiken 87 Det første lys (Peter Møllers melodi) 84, 5-7: Gør døren høj gør porten vid 70 Du kom til vor runde jord Efter gudstjenesten er der kirkekaffe
Vilslev: I Vilslev deltager skolekoret fra Gredstedbro, og de erstatter både en læsning og en salme. Sidste år kom børnekoret kl. 10.15. De skal bruge el-klaver. Henriette Bahne Jørgensen leder koret ligesom de tidligere år. Paula laver nogle slikposer til børnene, som jeg deler ud til dem oppe ved knæfaldet efter gudstjenesten. Ved nadver vil jeg gerne bruge festmessehagel.
Præludium Indgangsbøn 74 Vær velkommen Herrens år Hilsen + kollekt Læsning + trosbekendelse Børnekor 80 Tak og ære være Gud --- 87 Det første lys (Peter Møllers melodi) 84, 5-7: Gør døren høj gør porten vid 70 Du kom til vor runde jord
Indledning GT
I dag skal vi fra det gamle testamente høre fra profeten Esajas. Profetens opgave er at lytte til Gud og fortælle mennesker, hvad Gud har sagt. I dette stykke hører vi en profeti om en tjener, der skal få en særlig rolle i Guds plan for verden, og den tjener er traditionelt set blevet forstået som Jesus Kristus.
Indledning NT
Manden Paulus var blevet kaldet af Jesus til at grundlægge menigheder og kirker, og i dag skal vi høre det afsnit fra hans brev til menigheden i Rom, hvor han kalder til orden. Som god kristen skal man ikke leve udsvævende, men tro fromt og leve inderligt.
MEDDELELSER
Hunderup:
Tak til Lis Andersen fra Sct.-Georgs-gilderne, som bragte fredslyset herind til at tænde adventskransen med.
Jeg skal også meddele, at menighedsrådet har konstitueret sig på følgende måde: Lena Randrup er formand / Mette Fredslund er næstformand / Jan Skovsgaard Christensen er kirkeværge / Hans Jørgen Kristensen er kasserer / Mette Fredslund er sekretær / Inga Jensen er kontaktperson.
Mellem høst og nytår samler vi her i kirken penge ind til Børnesagens fællesråd, der arbejder på at forbedre udsatte børns rettigheder og uligheder, bl.a. ved at give julehjælp. Alt, hvad der lægges i kirkebøssen, går ubeskåret til deres arbejde. Vi takker for enhver gave dertil.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe.
I morgen mandag er der sangaften i Vilslev konfirmandstue kl. 19, hvor der synges fra højskolesangbogen, og hvor Kongeådal Husholdningsforening byder på glögg og småkager. Alle er velkomne.
På søndag har jeg gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Jernved, hvor vi skal høre det 2. lys i adventskransen fortælle om 10 brudepiger, hvis eneste job var at holde lys i deres lygte. Det var ikke så nemt, som det lyder. Næste gudstjeneste her i Hunderup Kirke er søndag den 15. december kl. 17, hvor vi har Lucia-optog ved sognets konfirmander og andre piger.
Vilslev:
Mange tak til skolekoret fra Gredstedbro og til Henriette Jørgensen, som har øvet med børnene, så de kunne synge for os i dag. Efter gudstjenesten har jeg en pose med godter til hvert barn i skolekoret, og dem får I oppe ved knæfaldet.
Jeg skal også meddele, at menighedsrådet har konstitueret sig på følgende måde: Ivan Binger er formand / Lisbet Knudsen er næstformand / kirkeværge er Inge Helle / kasserer er Paula Andersen / sekretær er Lisbet Knudsen / kontaktperson er Paula Andersen.
Mellem høst og nytår samler vi her i kirken penge ind til Bibelskabet, der arbejder med at udgive Bibler og bibelsk materiale om Bibelen til flygtninge, hospitaler, fængsler og andre steder, hvor materialet kan skinne som lys i deres mørke. Alt, hvad der lægges i kirkebøssen, går ubeskåret til deres arbejde. Vi takker for enhver gave dertil.
I morgen mandag er der sangaften i Vilslev konfirmandstue kl. 19, hvor der synges fra højskolesangbogen, og hvor Kongeådal Husholdningsforening byder på glögg og småkager. Alle er velkomne.
På søndag har jeg gudstjeneste kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Jernved, hvor vi skal høre det 2. lys i adventskransen fortælle om 10 brudepiger, hvis eneste job var at holde lys i deres lygte. Det var ikke så nemt, som det lyder.
Der er altergang, når vi har sunget den næste salme, og alle er velkomne. Da der er alkohol i vinen, får børn ikke af vinen men kun af brødet.