I trosbekendelsen bekendes, at "vi tror på kødets opstandelse og det evige liv". På trosbekendelsens ord døbes vi, og når vi bekender den søndag efter søndag, står vi inde for trosbekendelsens ordlyd og indhold. Vi kan ikke se ind i hjerterne på hinanden og derved vide, hvad andre tror, så vi kan kun forholde os til, hvad vi siger og bekender.
Hele debatten om Jesu opstandelse drejer sig om to ting: 1) Ingen har set selve opstandelsen, og ingen kan forklare præcist, hvordan opstandelsen skete. 2) Kan opstandelsen fysisk lade sig gøre? Allerede hos de første kristne blev de ting diskuteret, og man var heller ikke dengang helt enige om, hvordan opstandelsen skulle forstås. Ja, faktisk diskuterede man, om Jesus overhovedet var død, og om han overhovedet opstod (eller om han var skindød, eller om liget var blevet stjålet).
I vores evangelisk-lutherske Folkekirke tror vi dog på, at Jesus var helt og aldeles død. Han var så død som den sten, der blev rullet for hans grav. Både sjæl, sind, psyke, ånd og mentalitet døde med kroppen. Fra døden undslipper intet liv. Kendetegnet ved døden er, at intet menneskeligt overlever mødet med den. Døden vinder, og den vandt Langfredag over selveste Guds Søn.
Påskemorgen skete det paradoksale, at det, som ikke kunne ske, alligevel skete - og det er et mysterium; noget, som fornuften ikke kan begribe, men som kun troen kan forholde sig til: Jesus opstod fra de døde. Man kan sige, at påskemorgen blev fornuften korsfæstet, og troen opstod. Jesus var ikke længere i graven. Liget fandtes ikke længere i gravhulen, højst nogle ligklæder.
Efter opstandelsen var Jesus ikke helt ligesom før sin død, der var altså ikke bare tale om en genoplivning - fx kunne det være svært for hans disciple at genkende ham, og han kunne dukke op og forsvinde sådan lige pludseligt. Desuden kunne han spise og drikke med sine disciple, og de kunne røre ham som var han et fysisk menneske.
Selvom ingen så selve opstandelsen eller har kunnet forklare, hvordan det hele præcist gik til, så viste Jesus sig for mange disciple, inden han fór til den himmel, der ikke er metafysisk, men åndelig. Det er disciplenes fortællinger om opstandelsen, som vi nu til dags forholder os til.
Julenat blev Jesus født, og begivenheden kaldes "inkarnation" - at ånd blev kød. På samme måde kan man måske sige, at der ved Jesu opstandelse skete det, at kød blev ånd. Vort håb som døbte og troende er, at vi på den yderste dag må opstå til evigt liv på samme måde som Jesus. Jesus har vundet over døden, som det vises med Christus Victor øverst på Vilslev kirkes altertavle. Det er da et glædeligt budskab både at leve og at dø på!
Artiklen er bragt i Vilslev-Hunderups kirkeblad for foråret 2015 - læs det her.