(Side 1) Sidste år i april kom Inger Sørensen og gav mig denne bog, og bad mig skrive nogle af mine oplevelser i den. Jeg sagde først nej, men lovede hende det. Men tiden går og jeg blev ved med at opsætte det. Men så en dag, d. 17. marts 1996 kom det til mig, at jeg måtte se at få begyndt. Og så må jeg begynde med begyndelsen. Min fødsel; jeg er født påskemorgen d. 31. marts 1918, det har min mor fortalt mig, jeg kan ikke selv huske det. Hun har fortalt mig at moster Karoline kom cyklende til Børsmose til gudstjeneste påskedag og var omme ved mor og far, og da lå mor der med deres lille pige. Jeg er døbt i Børsmose kirke d. 5. maj 1918, og fik navnet Martha Kirstine Madsen, opkaldt efter mine bedsteforældre på fars side Mette Kirstine og Mads Christian Jeg har en søster Kathrine Marie, opkaldt efter mormor, hun er født d. 21. nov. 1916, hende har jeg altid set op til, og følt mig tryg i hendes nærhed.
(Side 2) Og jeg fik en bror Harry, som er født d. 17. juli 1921, og en søster Ninna født d. 15. januar 1924 og en bror Hans født d. 6. august 1931. Vi søskende voksede op sammen, vi 4 især, da Hans er en del yngre, og det første år tilbragte han på sygehuset; der var noget i vejen med hans mave. Og han blev forkælet og var sygeplejerskernes kæledægge. Han blev døbt hjemme, inden han kom på sygehuset, og da han kom hjem blev han fremstillet i Børsmose kirke. Min moster Karoline havde syet en hvid dragt til ham, og han var sød med langt krøllet hår. Vi har haft en god og kærlig mor og far, der har opdraget os i nøjsomhed og gudsfrygt, de lærte os tidligt at bede og synge. Vi skulle synge om aftenen, inden vi skulle i seng, og bede sammen og far læste i bibelen. Der er særligt et vers som jeg husker godt:
”Bevar o Gud i nat, min fader og min moder, vort land vor by vort hus, min søster og min broder, (Side 3) luk du vort øje til, i hvilket tårer stå, at styrket det din hjælp i morgen skue må.”
Vi sang også et vers om morgenen efter at far havde læst i bibelen.
”Giv os o Gud, vi på dit bud
må leve så tilsammen,
at vi hos dig evindelig
i Himmerig, kan få din glæde. Amen.”
”O Jesus, Morgenstjerne,
vort liv udi din vold
befaler vi så gerne,
vær du vor sol og skjold!
O Gud og Fader fromme,
din vilje med os ske,
og lad til dig os komme
en evig dag at se!” (Salme nr. 693 vers 2)
Og der var noget særligt ved vinteraftenerne, da læste far højt for os, mens vi sad med vort håndarbejde; vi har strikket strømper, luffer m. mere, af garn som mor havde spundet af uld fra vores får, og vi fik også lært at karte ulden til ”tøjer”, som mor så spandt. Når mor havde spundet og tvundet garnet, skulle det vindes op på en ”vindsel”, så det blev til store ”klaser”, så det kunne blive vasket og farvet. For det meste købte mor farvepulver, men hun har også farvet i ”løgskind”, der blev (side 4) en pæn brun farve, så vi har gået meget i brune ”hoser” strømper, og med spidsnuet trætræsko. Og vi har gået i kjoler og frakker der var syet af hjemmevævet stof, og uldne forklæder. Vi fik en god opdragelse, og fik lært at bestille noget. Mor har sagt at inden Katrine og jeg kom i skole, kunne vi hjælpe hende meget, bl.a. med at vaske op, feje gulve og tørre støv af. Og vi fik tidlig lært at malke køer; dengang blev der malket tre gange daglig. Om sommeren stod køerne tøjret, og så var det vores arbejde at gå ud at flytte dem, så fik vi en mellemmad i hånden, en ”hamburgermellemmad”, det er rugbrød og franskbrød lagt sammen med smør og sukker. Af og til kærnede vi fløde til smør; der var en tid hvor vi ikke leverede mælk om søndagen, så havde vi lørdagsmælken, så kogte mor god risgrød til os om søndagen, og vi fik tit svedskegrød ovenpå, det smagte. Og når vi havde råmælk, kogte mor budding af fløden deraf, og dertil fik vi sirup og ristet franskbrødsterninger. I den første tid bagte vi selv rugbrød i den store ovn, den var bygget op af mursten, og (side 5) det var bedstefars bestilling at fyre den op, så der kunne bages i den, og det skete med lyng, som far havde slået og bjerget på heden; det havde vi en del af, men senere blev en del plantet til med fyr og gran, jeg har været med til at plante en del. Og da det groede op blev der meget træ og kvas at fyre med. Der hørte også et stykke mosejord til, hvor far og en daglejer kastede ”klyne”, det var en indretning af jern de brugte til at trække det op af mosedyndet, og så var vi med til at bære det ud i store stykker, og splitte det op i passende stykke, med et redskab som vi kaldte en ”splitter”, da der var gået nogle dage og var tørret lidt skulle de vendes, og senere stuves, i nogle runde ”stuver”, men fik vi ikke begyndt rigtigt, og de blev skæve, skete det at de væltede, og så var det bare med at begynde forfra. Hen på sommeren når de var bleven tørre, skulle de køres hjem; en lang tid havde vi ikke plads til dem inde, men så blev de stuvet op i en aflang stak, ”en klynklåd”, så hentede vi deraf og fyldte i klynekassen i køkkenet.
(side 6) Far leverede også klyne til Bedstemor, og moster i Oksbøl, og vi var med og hjalp til med at bære dem ind i baghuset. Katrine og jeg var om sommeren på ferie hos Bedstemor, det glædede vi os til. Der er 7 km til Oksbøl, og vi gik og løb derop af og til på bare fødder, når det blev for varmt. Bedstemor havde en stor have med frugttræer og store ribsbuske, og hun ville gerne have os til at hjælpe med at plukke ribs, hun solgte dem til gartneren nede i byen. Men vi var ikke altid så glade for det, det var varmt og vi ville hellere lege, men vi fik da plukket en del. Og Bedstemors mad smagte os dejlig ved køkkenbordet. Der var også nogle gode blommer i hendes have. På den anden side vejen lå der et gammelt hus lige over for kirken, der boede en meget gammel kone, hende besøgte Bedstemor, og vi var med derovre. Vi oplevede lidt forskelligt.
(side 7) Jeg husker en sommersøndag vi var kørende om til Oksby med hestevogn, igennem Karlsmærsk hede, det var en lang køretur, der er vist 2 mil derom. Det er mors morbror Jakob og mostrene Hanne og Karoline, som boede i det hus der hedder ”Fædrifthus”. Det var meget interessant at besøge dem. Jeg stod engang og så ud af forstuevinduet mens de voksne sad inde ved kaffebordet, da jeg så en mand komme kørende i en ”kasvogn” med stude spændt for, det har jeg aldrig set før, og heller ikke siden. Mormors far har været lærer ved Oksby gamle skole, og han har også været ”degn”, kirkesanger, ved Oksby gamle kirke, som har ligget til højre for vejen ind til Oksby, når man kommer fra Oksbøl. Den blev senere flyttet ind til Oksby, da den var udsat for sandflugt.
(side 8) I vore børnedage var Katrine og jeg cyklende om til ”Fædrifthus” på besøg. I den anden ende af huset var der en butik, en købmandsbutik, og ham der ejede den var blind, men han kunne nok færdes omkring, og Katrine og jeg var inde at besøge dem.
(Side 9) Inger og Rudolf har bedt mig om at fortælle noget om min søster Ninna, hende har de også kendt. Hun har boet i Agerbæk missionshus i nogle år, og passet den med rengøring og lavet kaffe til møderne, og dækket borde. Men nu begynder jeg med begyndelsen. Ninna er født den 15 januar 1924 om middagen. Vor nabokone, Stine, kom ind til os for at hjælpe til, og jeg fik lov at komme ind til naboens, det ville jeg meget gerne, for de havde noget interessant legesager, bl.a. en lille kikkert, som man kunne sætte forskellige billeder i, så man rigtig kunne se dem. Jeg husker tydelig da jeg var på vej derover var Far ved at vaske malkespande, jeg sagde glad til ham ”a hår fåt lov til at kom om til Jens Karls” sådan hed manden. Hen på eftermiddagen kom bedstefar derind til dem, til naboens, de spurgte så, hvad blev det. Det blev en pige, sagde bedstefar.
(side 10) Jeg blev omme ved naboens til hen på eftermiddagen, så skulle jeg hjem at se min lillesøster, jeg kan ikke huske hvad jeg syntes om hende, jeg var 5 år, men hun vakste op og blev en sød pige med krøller, en rigtig krøltop. Og hun blev bedstefars yndling, hun var jo opkaldt efter ham; bedstefar hed Niels Adsersen Simonsen. Og han boede hos os til han døde, han havde jo ejet gården. Vi holdt meget af bedstefar, han hjalp os meget, blandt andet lærte han os bogstaver og tal, når han sad og lærte min store søster Katrine, sad jeg og lyttede med, og på den måde havde jeg lært at læse inden jeg skulle i skole; jeg kan huske jeg var med Katrine i skole førend jeg var skolepligtig, så fik jeg gerne en bog af lærerinden at sidde og se i. Vi havde ikke ret langt til skole, der gik en vej forbi vor mark derop, og det sidste stykke var en lille sti skrå over heden, jeg kan huske at jeg engang talte hvor mange skridt der var derop, det var 1000 skridt.
(side 11) Vi havde jo får derhjemme, og om vinteren var de inde om natten, når vi så om morgenen skulle i skole, kunne vi jo tage fårene med op på marken og tøjre dem. Hen ad foråret fik de små lam, og det var morsomt at se de små lam springe og hoppe. Ved vesterenden af Briks jord, var der nogle huller hvor der før i tiden var gravet ler, men nu var de groet til med græs, og der var vi tit oppe med fårene. Så en dag sagde Far til mig at jeg skulle gå op at flytte fårene, de stod jo tøjret, to og to sammen. Sa jeg kom derop var den ene kobbel løs, de løb med hele tøjret, så jeg skulle se om jeg kunne finde ”æ ståg” (side 12) jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde den, så stod jeg lidt stille og jeg bad Gud om han ville hjælpe mig med at finde den. Da jeg var færdig med at bede, gik jeg lige et skridt og sparkede til en knold og derunder var ”æ ståg”, og jeg blev meget glad over det, for jeg vidste at Far ikke var glad ved mig, hvis jeg ikke havde fundet den, når jeg kom hjem. Ja jeg har meget at sige Mor og Far tak for at de har lært mig at folde mine hænder, og bede til Gud, og huske at sige Ham tak for alt, hvad Han har gjort for os.
(side 14) Jeg husker at derhjemme i et værelse hang der et billede af Jesus korsfæstet, nedenunder stod der: ”Det har jeg gjort for dig, hvad har du gjort for mig.”Der er gået mange år, hvor jeg har oplevet Guds Godhed mod mig på mange måder, men i den senere tid kommer der flere gange, at jeg bliver minde om dette: ”Hvad har du gjort for Jesus” det kan nok tale til mig.
(Side 15) Jeg vil fortælle lidt mere om min søster Ninna, og bedstefar holdt meget af hende; når der kom en ”uldkræmmer”, og det gjorde der engang imellem, så købte bedstefar altid noget tøj til Ninna og Katrine, for Katrine var jo opkaldt efter hans kone, altså bedstemor. Men så købte mor da noget til mig, og det var jeg glad for. Men nu lidt om Ninna, hun voksede op og gik i skole og hjalp til derhjemme. Da hun blev konfirmeret, kom hun ud at tjene, som fjortenårig, oppe i Borre (side 16) hos to, bror og søster, der boede sammen i deres barndomshjem, en gård, hvor hun skulle hjælpe til både ude og inde. Hun var en dygtig pige, og kunne klare det hele. Når hun havde fri, kom hun cyklende hjem at se til os, en tur på 7 km og skulle derop samme dag. Min søster Katrine blev gift i 1939, og så var det jo Ninna og jeg der skulle skiftes til at være derhjemme, og vi var ude at tjene i 2 år ad gangen. Ninna havde jo samtidig plads på en nabogård, hvor hun skulle hjælpe konen, der var (side 17) en flok børn, så der var nok at se til. Der skulle jo vaskes tøj, gøres ren og bages og laves mad, og når der blev slagtet gris, var der jo også meget at gøre med at få den parteret, lavet til på forskellig måde, og saltet en del af det, der var jo ingen frysebokse dengang. Men Ninna klarede det godt, hun var ikke bange for at tage fat.