Klik på linket herunder og se optagelsen af andagten
Herunder kan du læse andagtens ord
Indledning
I dag er det Midfaste Søndag. Den seneste uges tid har budt på nye tiltag for at inddæmme og mindske risikoen for smitte med coronavirus. Frygten sniger sig ind på os alle, og vi går rundt og er bange for at blive smittet eller at smitte andre. Vore gamle, afholdte kirker står aflåste og tomme, men vi kan heldigvis på samme tid samles ved skærmen og både folde hænderne til bøn, løfte stemmerne til sang, og slå øret ud til de ord, der læses fra Bibelen og forkyndes til håb, mod og trøst i denne tid, hvor vi sandelig har brug for det. Det kristne fællesskab er i sin ånd ikke afhængig af fysisk samvær.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Lad os alle bede: Herre, Gud Fader i himlen, du åbner hånden og mætter os med dit brød. Men det varer ikke længe, før vores maver igen knurrer og vi sultne som katte på spring spejder efter anden føde. Vi beder dig: Forbarm dig over os og åbn vore øjne for din mad, det daglige brød som er godt og nærende og livets brød som rækker ud over alle grænser og som er mere end vand og gær, olie, mel og salt. Lad altid dit brød slå til, så vi får nye kræfter, og vi får del i dig og dit rige, du som er fra evighed og til evighed. Amen.
Vi skal synge Salme: 10: Alt hvad som fuglevinger fik
Nu vil jeg læse et stykke fra det gamle testamente. Det handler om dengang israelitterne var i ørkenen efter at være blevet befriet fra fangenskab og slaveri i Egypten. I ørkenen var de hjemløse, sultne og på flugt, og vi hører om, hvordan Gud selv tager sig af dem igennem mirakuløse naturfænomener. Da de beklager sig over sult, får de både kød om aftenen og brød om morgenen. Og der var ingen hamstring!
Læsning: * Denne hellige lektie skrives i Anden Mosebog: Herren sagde til Moses: »Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.« Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: »Hvad er det?« For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: »Det er det brød, Herren giver jer at spise. Dette er, hvad Herren har befalet: I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise, en omer til hver enkelt svarende til antallet af personer. Enhver skal tage til dem, der hører til i hans telt.« Det gjorde israelitterne, og nogle samlede meget, andre lidt. Da de målte det med omer-målet, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt; de samlede det, hver især kunne spise. Amen.
Anden Mosebog 16,11-18
Trosbekendelse (siges) Lad os bekende for kristne tro: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
Vi skal synge Salme: 457: Du, som gik foran os
Evangelielæsning
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. [Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.«] Amen.
Johannesevangeliet 6,24-35[36-37]
Prædiken
Min kone og jeg har lige været i vores sommerhus på Sydals, og det var virkeligt rart at komme lidt ud af se noget andet end de hjemmevante rammer, der så småt begyndte at blive trange. Få lidt frisk luft til tankerne og bare nyde forårssolens varme glød, der åbner forårsblomsterne i haven. Vi har kun et par minutters gang fra sommerhuset til stranden; det er virkelig en idyllisk plet, hvor man kan gemme sig og sunde sig lidt. I sommerhuset tænkte vi ikke meget på virus og nedlukning, og det er rart at have et sted, hvor man ikke konstant skal føle den frygt, som medierne puster til, når man hører om antal smittede, syge og døde. Jo mere, jeg hører om disse ting i medierne, desto dårligere får jeg det, og nogle gange tænker jeg panisk, om ikke også jeg er ved at få feber eller hoster lidt for meget?
Usikkerheden og frygten for morgendagen sidder i os alle, og frygt er den stærke drivkraft, der får folk til at hamstre og købe mere, end de har behov for. Man er bange for fremtiden og for, hvad der skal ske med os. Det er forståeligt, for nu mærker vi virkeligt, hvor skrøbelige vi er, og hvor udsatte vi er over for selv så lille en ting som en virus. Man kan ikke se en virus med sit blotte øje, og derfor er den så farlig en fjende. Den kan gemme sig alle steder, og man rammes forskelligt; unge som ældre kan blive alvorligt syge af sådan en lille gnalling.
Fulde af frygt og angst for fremtiden var også jøderne, da Moses havde taget dem med på en lang ørkenvandring mod det land, hvor de skulle bosætte sig og opleve frihed og glæde. De havde vandret i ørken i lang tid, og deres proviant var sluppet op; sulten gnavede, og i ørkenen var der en ulidelig varme om dagen og kulde om natten; intet vand og kun sand så langt øjet kunne se. De beklagede sig, for de var jo bange for at omkomme. Hvad var troen på Guds løfter om en gylden fremtid så overhovedet værd, hvis de var blevet lokket ud i ørkenen for bare at dø? Havde Gud holdt dem for nar? Havde han forladt dem? Hvordan kunne Gud være deres gode hyrde, hvis han bare overlod dem til deres triste skæbne i den hede ørkensands sikre bortgang? Gud hørte og greb ind og lovede, at de nok skulle få noget at spise. Om aftenen kunne de fange vagtler og få kød at spise, og om morgenen lå der manna på jorden, som de kunne mæske sig i. Gud sørgede for sit folk og havde omsorg for dem, selvom de gik på jorden i trængsler og med længsler efter at komme hjem i fred til deres nye land. Der skete to mirakler for dem; vagtlerne landede lige ved deres lejr, så de nemt kunne fange dem, og mannaen lå på jorden, så de bare kunne samle det op. Vi ved godt, at vagtler er små fugle, men hvad manna rent faktisk er, ved man ikke helt. Én forklaring er, at manna består af skjoldlusekskrementer; det er nemlig sådan, at der på en bestemt ørkenplante (tamarix mannijera) lever lus, som suger saften ud af planten. Lusene suger store mængder af saft, og de udskiller sukkerstoffet, der størkner og falder af i flager. Stoffet spises stadig af beduiner, der kalder det for nan. Guds mirakler sker altså også igennem naturen. Man kunne jo ellers have forestillet sig, hvordan hans engle ville have bragt himmelsk mad ud til de sultende; men Guds veje er underfundige, og det skulle måske heller ikke være alt for tydeligt, at Gud stod bag.
Anderledes er det for Jesus. Han tog fem brød og delte ud til 5000 personer, og de fyldte endda 12 kurve med resterne. Der var ikke noget skjult; det var tydeligvis et mirakel, og Jesus stod bag. Det er derfor ikke underligt, at folk ledte efter ham og flokkedes om ham; her havde de en mand, som kunne lave mad nok til alle. Tænk, de ville kunne udrydde frygten for hungersnød og de behøvede aldrig slide og slæbe for at få noget at spise. Men Jesus irettesætter dem, for man bør ikke arbejde for den mad, der forgår, men for den, der består til evig tid. Her handler det dog ikke om at finde et konserveringsmiddel, så brød kan holde sig i 1000 år; men det handler om at tro, at Jesus er det brød, som mætter sjælens sult og stiller den tørst, man bærer i sig. Han siger det ikke for at mobbe alle dem, der ikke har mad nok til dagen og vejen, men han siger det for at vi skal forså, at livet er mere end mad og drikke. Når kriserne rammer og frygten rejser sig i os, så kan vi begynde at hamstre; frygten i os er som sulten og tørsten, der driver os til instinktivt kun at tænke på os selv og vore egne behov. Det er den egoisme, Jesus vil have os væk fra, så vi tænker på andres liv og behov. I bønnen fadervor beder vi om det daglige brød, og det gælder både brødet, som vi spiser med pålæg og det brød, som mætter i liv og eksistens. Vi beder samtidigt om, at alle andre omkring os også må få del i både det daglige brød, der styrker legemet, samt det himmelske brød, der styrker troen, håbet og kærligheden imellem os.
Jesus tilbyder os mad at spise, som mætter den længsel, der bor dybt i os. Mætter sjælen og styrker ånden, og som bekæmper frygten for alt det, der kan ramme os. Det er jo netop det, der sker ved nadverbordet, som vi desværre ikke kan samles om denne søndag. Imens vi knæler og bøjer vore hoveder for Herren, så giver han os en del af sig selv, brød og vin bliver hans kød og blod, som han frivilligt ofrede på korset. Det gjorde han for at give os liv og for at mætte vores sult og tørst efter fred med os selv, efter tilgivelse og barmhjertighed. Nadver er det, vi med et gammelt ord kalder sjælesorg, der betyder, at her drages omsorg for sjælen. Netop fordi vi ikke kan samles fysisk, vil jeg på næste søndag holde endnu en live-streamet andagt, hvor jeg vil indstifte nadveren, og så kan I hver især følge med, hvor I er, og modtage nadveren hos jer. Og bare rolig. Provsten har sagt god for det. Det er ikke magi eller mirakler igennem skærmen. Alle døbte mennesker er værdige til at være præster i tider med nød og krise. Og når man følger indstiftelsen og i tro modtager brød og vin, så bliver det til Jesu kød og blod, til styrke og opmuntring, trøst og håb. Især i denne mærkelige tid har vi brug for at blive mindet om det håb, der er større end håbet om at have brød på bordet og nok toiletpapir. Et håb fra himlen om, at ingen efterlades i virussens onde fælder eller overlades til en skæbne værre end døden. I disse tider skal det især lyde her fra kirken til alle, der kan høre, at Jesus stadig er med os. Han er tilstede, når vi samles, også selvom vi samles på afstand. Ja, selvom vi skilles fra hinanden, kan intet skille os fra Gud; intet kan rive os ud af hans kærlighed.
Jøderne i ørkenen så de naturlige fænomener som om, Gud selv greb ind i verden for at hjælpe mennesker på vej. Jeg håber, vi også kan finde ud af at se de små ting, som Guds hjælp og mirakler i en svær tid med mange prøvelser. Prøv at se velsignelserne rundt om jer; mennesker, der har omsorg for andre; folk, som tilbyder at hjælpe; og så må vi tænke på, hvordan vi selv kan være til gavn for hinanden. Vi er ikke blevet spurgt, om vi ønsker at stå i disse prøvelser, men vi kan blive opmuntret af Jesus til at finde miraklerne og få øje på velsignelserne. For livet er langt mere end mad og drikke. Tror man på det, kan man nemmere stå frygten imod og finde glæde i hverdagen på trods af tvivl og stort besvær. Amen.
Lad os alle bede: Gud, vor far – hør os i denne stund! Vi har foldet hænderne og samlet tankerne i denne underlige tid, hvor vores lille tro oplever store prøvelser. Lad Helligånden styrke vores tro på, at Jesus griber ind; lad os finde trøst i håbet og giv os styrke til at finde fred med os selv og hinanden. Vi længes efter svar på, hvorfor det går os, som det gør. Vi længes efter at forstå os selv og vores verden – hvordan hænger det sammen? Hvordan giver det mening? Hvorfor skal vi rammes af modgang og ulykke eller hvorfor må netop vi få tildelt lykke og glæde? Gud, skab lys i vore mange tanker. Vi beder for de syge og de døende, at du vil være hos dem og os med hele din vældige herlighed. Lad ikke frygten overmande os, men omslut os med barmhjertige hænder og skærm os fra alt for megen sygdom og modgang. Giv os kun det kors, vi kan bære. Du som er sandhedens Gud og livets herre. Amen.
Meddelelser: Og så har jeg et par meddelelser. I søndags sagde jeg, at alle kirker er åbne, selvom der ikke kunne afholdes gudstjenester. Det er siden blevet meldt ud, at alle kirker skal lukkes for offentligheden. Man kan altså ikke søge ind i kirken i disse krisetider, men man er altid velkommen til at ringe til mig.
- Dåb, vielser og begravelser kan stadig gennemføres dog med så få deltagere som muligt; det bliver smukt og stærkt i al sin enkelthed.
- Hvis alt går vel, vil jeg på næste søndag, Mariæ Bebudelsesdag, live-streame en andagt fra Vilslev Kirke kl. 11, hvor I derhjemme kan modtage nadver. I skal bare sætte jer klar med lidt brød og vin.
Hvis I har brug for en samtale eller har spørgsmål, må I endelig ikke tøve med at ringe eller skrive til mig. Jeg er nemlig stadig på arbejde og vil gerne høre fra jer, nu hvor vi ikke kan mødes, som vi plejede.
- Og så har jeg et ”ja tak”-tilbud. Hvis I ønsker at modtage en ugentlig nyhedsmail fra mig, så skal I bare skrive jeres mailadresse og ”ja tak” til mig, så får I en nyhedsmail med både søndagens andagt samt forskellige info fra kirken.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Vi skal nu synge Salme 662: Hvad kan os komme til for nød
Lad os i fællesskab bede Fadervor. Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. I Jesu navn. Amen.
Nu skal vi synge Salme 459: Herre, hvor skal vi gå hen
Tak for nu. Tak fordi I så med og deltog på hver jeres måde. Jeg håber, vi snart igen kan mødes i kirken og synge sammen. I er velkomne til at skrive jeres spørgsmål og kommentarer under videoen. God søndag.
I dag er det Midfaste Søndag. Den seneste uges tid har budt på nye tiltag for at inddæmme og mindske risikoen for smitte med coronavirus. Frygten sniger sig ind på os alle, og vi går rundt og er bange for at blive smittet eller at smitte andre. Vore gamle, afholdte kirker står aflåste og tomme, men vi kan heldigvis på samme tid samles ved skærmen og både folde hænderne til bøn, løfte stemmerne til sang, og slå øret ud til de ord, der læses fra Bibelen og forkyndes til håb, mod og trøst i denne tid, hvor vi sandelig har brug for det. Det kristne fællesskab er i sin ånd ikke afhængig af fysisk samvær.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Lad os alle bede: Herre, Gud Fader i himlen, du åbner hånden og mætter os med dit brød. Men det varer ikke længe, før vores maver igen knurrer og vi sultne som katte på spring spejder efter anden føde. Vi beder dig: Forbarm dig over os og åbn vore øjne for din mad, det daglige brød som er godt og nærende og livets brød som rækker ud over alle grænser og som er mere end vand og gær, olie, mel og salt. Lad altid dit brød slå til, så vi får nye kræfter, og vi får del i dig og dit rige, du som er fra evighed og til evighed. Amen.
Vi skal synge Salme: 10: Alt hvad som fuglevinger fik
Nu vil jeg læse et stykke fra det gamle testamente. Det handler om dengang israelitterne var i ørkenen efter at være blevet befriet fra fangenskab og slaveri i Egypten. I ørkenen var de hjemløse, sultne og på flugt, og vi hører om, hvordan Gud selv tager sig af dem igennem mirakuløse naturfænomener. Da de beklager sig over sult, får de både kød om aftenen og brød om morgenen. Og der var ingen hamstring!
Læsning: * Denne hellige lektie skrives i Anden Mosebog: Herren sagde til Moses: »Jeg har hørt, hvordan israelitterne giver ondt af sig. Sig nu til dem: Lige inden mørket falder på, skal I få kød at spise, og i morgen skal I spise jer mætte i brød; så skal I forstå, at jeg er Herren jeres Gud.« Om aftenen kom der et vagteltræk, som dækkede lejren, og om morgenen lå der dug rundt om lejren. Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: »Hvad er det?« For de vidste ikke, hvad det var. Men Moses sagde til dem: »Det er det brød, Herren giver jer at spise. Dette er, hvad Herren har befalet: I skal samle så meget af det, som hver enkelt kan spise, en omer til hver enkelt svarende til antallet af personer. Enhver skal tage til dem, der hører til i hans telt.« Det gjorde israelitterne, og nogle samlede meget, andre lidt. Da de målte det med omer-målet, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt; de samlede det, hver især kunne spise. Amen.
Anden Mosebog 16,11-18
Trosbekendelse (siges) Lad os bekende for kristne tro: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
Vi skal synge Salme: 457: Du, som gik foran os
Evangelielæsning
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden." De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. [Men som jeg har sagt til jer: I har set mig, og I tror ikke. Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.«] Amen.
Johannesevangeliet 6,24-35[36-37]
Prædiken
Min kone og jeg har lige været i vores sommerhus på Sydals, og det var virkeligt rart at komme lidt ud af se noget andet end de hjemmevante rammer, der så småt begyndte at blive trange. Få lidt frisk luft til tankerne og bare nyde forårssolens varme glød, der åbner forårsblomsterne i haven. Vi har kun et par minutters gang fra sommerhuset til stranden; det er virkelig en idyllisk plet, hvor man kan gemme sig og sunde sig lidt. I sommerhuset tænkte vi ikke meget på virus og nedlukning, og det er rart at have et sted, hvor man ikke konstant skal føle den frygt, som medierne puster til, når man hører om antal smittede, syge og døde. Jo mere, jeg hører om disse ting i medierne, desto dårligere får jeg det, og nogle gange tænker jeg panisk, om ikke også jeg er ved at få feber eller hoster lidt for meget?
Usikkerheden og frygten for morgendagen sidder i os alle, og frygt er den stærke drivkraft, der får folk til at hamstre og købe mere, end de har behov for. Man er bange for fremtiden og for, hvad der skal ske med os. Det er forståeligt, for nu mærker vi virkeligt, hvor skrøbelige vi er, og hvor udsatte vi er over for selv så lille en ting som en virus. Man kan ikke se en virus med sit blotte øje, og derfor er den så farlig en fjende. Den kan gemme sig alle steder, og man rammes forskelligt; unge som ældre kan blive alvorligt syge af sådan en lille gnalling.
Fulde af frygt og angst for fremtiden var også jøderne, da Moses havde taget dem med på en lang ørkenvandring mod det land, hvor de skulle bosætte sig og opleve frihed og glæde. De havde vandret i ørken i lang tid, og deres proviant var sluppet op; sulten gnavede, og i ørkenen var der en ulidelig varme om dagen og kulde om natten; intet vand og kun sand så langt øjet kunne se. De beklagede sig, for de var jo bange for at omkomme. Hvad var troen på Guds løfter om en gylden fremtid så overhovedet værd, hvis de var blevet lokket ud i ørkenen for bare at dø? Havde Gud holdt dem for nar? Havde han forladt dem? Hvordan kunne Gud være deres gode hyrde, hvis han bare overlod dem til deres triste skæbne i den hede ørkensands sikre bortgang? Gud hørte og greb ind og lovede, at de nok skulle få noget at spise. Om aftenen kunne de fange vagtler og få kød at spise, og om morgenen lå der manna på jorden, som de kunne mæske sig i. Gud sørgede for sit folk og havde omsorg for dem, selvom de gik på jorden i trængsler og med længsler efter at komme hjem i fred til deres nye land. Der skete to mirakler for dem; vagtlerne landede lige ved deres lejr, så de nemt kunne fange dem, og mannaen lå på jorden, så de bare kunne samle det op. Vi ved godt, at vagtler er små fugle, men hvad manna rent faktisk er, ved man ikke helt. Én forklaring er, at manna består af skjoldlusekskrementer; det er nemlig sådan, at der på en bestemt ørkenplante (tamarix mannijera) lever lus, som suger saften ud af planten. Lusene suger store mængder af saft, og de udskiller sukkerstoffet, der størkner og falder af i flager. Stoffet spises stadig af beduiner, der kalder det for nan. Guds mirakler sker altså også igennem naturen. Man kunne jo ellers have forestillet sig, hvordan hans engle ville have bragt himmelsk mad ud til de sultende; men Guds veje er underfundige, og det skulle måske heller ikke være alt for tydeligt, at Gud stod bag.
Anderledes er det for Jesus. Han tog fem brød og delte ud til 5000 personer, og de fyldte endda 12 kurve med resterne. Der var ikke noget skjult; det var tydeligvis et mirakel, og Jesus stod bag. Det er derfor ikke underligt, at folk ledte efter ham og flokkedes om ham; her havde de en mand, som kunne lave mad nok til alle. Tænk, de ville kunne udrydde frygten for hungersnød og de behøvede aldrig slide og slæbe for at få noget at spise. Men Jesus irettesætter dem, for man bør ikke arbejde for den mad, der forgår, men for den, der består til evig tid. Her handler det dog ikke om at finde et konserveringsmiddel, så brød kan holde sig i 1000 år; men det handler om at tro, at Jesus er det brød, som mætter sjælens sult og stiller den tørst, man bærer i sig. Han siger det ikke for at mobbe alle dem, der ikke har mad nok til dagen og vejen, men han siger det for at vi skal forså, at livet er mere end mad og drikke. Når kriserne rammer og frygten rejser sig i os, så kan vi begynde at hamstre; frygten i os er som sulten og tørsten, der driver os til instinktivt kun at tænke på os selv og vore egne behov. Det er den egoisme, Jesus vil have os væk fra, så vi tænker på andres liv og behov. I bønnen fadervor beder vi om det daglige brød, og det gælder både brødet, som vi spiser med pålæg og det brød, som mætter i liv og eksistens. Vi beder samtidigt om, at alle andre omkring os også må få del i både det daglige brød, der styrker legemet, samt det himmelske brød, der styrker troen, håbet og kærligheden imellem os.
Jesus tilbyder os mad at spise, som mætter den længsel, der bor dybt i os. Mætter sjælen og styrker ånden, og som bekæmper frygten for alt det, der kan ramme os. Det er jo netop det, der sker ved nadverbordet, som vi desværre ikke kan samles om denne søndag. Imens vi knæler og bøjer vore hoveder for Herren, så giver han os en del af sig selv, brød og vin bliver hans kød og blod, som han frivilligt ofrede på korset. Det gjorde han for at give os liv og for at mætte vores sult og tørst efter fred med os selv, efter tilgivelse og barmhjertighed. Nadver er det, vi med et gammelt ord kalder sjælesorg, der betyder, at her drages omsorg for sjælen. Netop fordi vi ikke kan samles fysisk, vil jeg på næste søndag holde endnu en live-streamet andagt, hvor jeg vil indstifte nadveren, og så kan I hver især følge med, hvor I er, og modtage nadveren hos jer. Og bare rolig. Provsten har sagt god for det. Det er ikke magi eller mirakler igennem skærmen. Alle døbte mennesker er værdige til at være præster i tider med nød og krise. Og når man følger indstiftelsen og i tro modtager brød og vin, så bliver det til Jesu kød og blod, til styrke og opmuntring, trøst og håb. Især i denne mærkelige tid har vi brug for at blive mindet om det håb, der er større end håbet om at have brød på bordet og nok toiletpapir. Et håb fra himlen om, at ingen efterlades i virussens onde fælder eller overlades til en skæbne værre end døden. I disse tider skal det især lyde her fra kirken til alle, der kan høre, at Jesus stadig er med os. Han er tilstede, når vi samles, også selvom vi samles på afstand. Ja, selvom vi skilles fra hinanden, kan intet skille os fra Gud; intet kan rive os ud af hans kærlighed.
Jøderne i ørkenen så de naturlige fænomener som om, Gud selv greb ind i verden for at hjælpe mennesker på vej. Jeg håber, vi også kan finde ud af at se de små ting, som Guds hjælp og mirakler i en svær tid med mange prøvelser. Prøv at se velsignelserne rundt om jer; mennesker, der har omsorg for andre; folk, som tilbyder at hjælpe; og så må vi tænke på, hvordan vi selv kan være til gavn for hinanden. Vi er ikke blevet spurgt, om vi ønsker at stå i disse prøvelser, men vi kan blive opmuntret af Jesus til at finde miraklerne og få øje på velsignelserne. For livet er langt mere end mad og drikke. Tror man på det, kan man nemmere stå frygten imod og finde glæde i hverdagen på trods af tvivl og stort besvær. Amen.
Lad os alle bede: Gud, vor far – hør os i denne stund! Vi har foldet hænderne og samlet tankerne i denne underlige tid, hvor vores lille tro oplever store prøvelser. Lad Helligånden styrke vores tro på, at Jesus griber ind; lad os finde trøst i håbet og giv os styrke til at finde fred med os selv og hinanden. Vi længes efter svar på, hvorfor det går os, som det gør. Vi længes efter at forstå os selv og vores verden – hvordan hænger det sammen? Hvordan giver det mening? Hvorfor skal vi rammes af modgang og ulykke eller hvorfor må netop vi få tildelt lykke og glæde? Gud, skab lys i vore mange tanker. Vi beder for de syge og de døende, at du vil være hos dem og os med hele din vældige herlighed. Lad ikke frygten overmande os, men omslut os med barmhjertige hænder og skærm os fra alt for megen sygdom og modgang. Giv os kun det kors, vi kan bære. Du som er sandhedens Gud og livets herre. Amen.
Meddelelser: Og så har jeg et par meddelelser. I søndags sagde jeg, at alle kirker er åbne, selvom der ikke kunne afholdes gudstjenester. Det er siden blevet meldt ud, at alle kirker skal lukkes for offentligheden. Man kan altså ikke søge ind i kirken i disse krisetider, men man er altid velkommen til at ringe til mig.
- Dåb, vielser og begravelser kan stadig gennemføres dog med så få deltagere som muligt; det bliver smukt og stærkt i al sin enkelthed.
- Hvis alt går vel, vil jeg på næste søndag, Mariæ Bebudelsesdag, live-streame en andagt fra Vilslev Kirke kl. 11, hvor I derhjemme kan modtage nadver. I skal bare sætte jer klar med lidt brød og vin.
Hvis I har brug for en samtale eller har spørgsmål, må I endelig ikke tøve med at ringe eller skrive til mig. Jeg er nemlig stadig på arbejde og vil gerne høre fra jer, nu hvor vi ikke kan mødes, som vi plejede.
- Og så har jeg et ”ja tak”-tilbud. Hvis I ønsker at modtage en ugentlig nyhedsmail fra mig, så skal I bare skrive jeres mailadresse og ”ja tak” til mig, så får I en nyhedsmail med både søndagens andagt samt forskellige info fra kirken.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Vi skal nu synge Salme 662: Hvad kan os komme til for nød
Lad os i fællesskab bede Fadervor. Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. I Jesu navn. Amen.
Nu skal vi synge Salme 459: Herre, hvor skal vi gå hen
Tak for nu. Tak fordi I så med og deltog på hver jeres måde. Jeg håber, vi snart igen kan mødes i kirken og synge sammen. I er velkomne til at skrive jeres spørgsmål og kommentarer under videoen. God søndag.
