Min erfaring er, at det landet over er et problem for sognekirker at tiltrække unge til højmessen og de kirkelige handlinger og aktiviteter. I frikirker, frimenigheder og valgmenigheder lykkes det tilsyneladende i højere grad at tiltrække unge, måske ved at være relevante for børnefamilier og unge, og man skæver fra folkekirkens sognegård over til ”de frie”, som man misunder med et par ikke så pæne ord.
Det har fået mig til at tænke lidt over sagen. Hvis det er sandt, at unge er optagede af det, der ikke findes i det kirkelige, har kirken så overhovedet noget at tilbyde? Kan det tænkes, at der er visse situationer og perioder i menneskelivet (fx teenager-årene), hvor kirken og evangeliet ikke er relevant? Det er ingen hemmelighed, at kirken kan være kedelig, irrelevant, dårlig etc., men kan kirken og forkyndelsen af evangeliet og forvaltningen af sakramenterne (dåb og nadver) også være relevant, nutidig, sjov og spændende? Børn, unge, voksne og gamle har det til fælles, at de/vi alle er mennesker, og som menneske kender vi til det at være menneske. Hvilket menneske gider bruge tid og liv på noget, man selv og andre synes er både irrelevant og kedelig? Bag ved spørgsmålet om unge i kirken ligger altså ikke blot ønsket om at få flere unge i kirke, men i det hele taget at få flere i kirke.
Man hævder til tider, at folkekirkens form og liturgi både er uforståelige og direkte fremmedgørende for folket, og at kirken derfor fravælges. Det interessante er blot, at liturgien ikke har ændret sig meget eller pludselig er blevet mere "forståeligt", når der fejres julegudstjenester med fyldte sognekirker af unge og ældre landet over, eller når der afholdes bryllup, barnedåb og begravelse. Folkekirken er altså stadig relevant og liturgien synes i en vis grad underordnet. I stedet for at ændre i liturgien eller nervøst fjerne visse elementer af misforstået hensyn til ungdom og uforstand, kunne man som præst og menighedsråd måske overveje at undervise og forklare og på den måde berige menigheden med større indsigt i gudstjenesternes form og liturgi?