Johannes havde levet alene i mange år ude i ørkenen, og der var ikke så meget at spise derude, så han spiste mest honning og græshopper. Jeg tænker, det knaser som popcorn, når man tygger på en græshoppe, der er dyppet i den søde honning. De andre folk inde i byen syntes, det var noget underligt mad at spise – men på en måde var han jo egentlig foran os i forhold til at spise insekter. Han havde heller ikke tøj ligesom dem i byen, men han gik rundt i sine fattige klunser, der var lavet af hår fra kameler. Og fordi han levede i ørkenen, var der jo ikke særligt meget vand, så han har nok heller ikke været i bad særligt tit. Folk gættede på, hvem han var, og så satte de en slags maske på ham, så de så ham sådan, som de syntes, han så ud; de så ham altså ikke som den, han i virkeligheden var, men de så kun en underlig mand i ørkenen, der lugtede dårligt, og havde nogle virkeligt underlige madvaner.
En dag så de pludseligt Johannes stå ude midt i en stor flod, og så tænkte de, at det var godt, han endelig tog sig et bad, og måske endda fangede sig nogle fisk, så han kunne få noget ordentligt mad. Folk begyndte at tænke, at de måske havde taget fejl af Johannes, og at han endelig var ved at blive normal blive ligesom dem. De tænkte, at de nok måtte til at give ham en ny maske på; sådan én, der ligner de masker, de selv gik rundt med. De var jo gode og almindelige mennesker, der lignede hinanden; de spiste mad ligesom alle andre, og levede som de fleste andre.
Men det gjorde Johannes stadigvæk slet ikke. Han stod ikke i vandet for at vaske sig, men for at døbe andre. Dengang blev folk døbt som voksne ved at få hele kroppen ned under vandet. Dåben er godt nok et slags bad, men det foregår uden sæbe, og man skal bare hurtigt ned i vandet og op igen. Så hurtigt, at man slet ikke kan nå at få alt snavs vasket af sig. Dåben var et nyt tegn og et symbol på noget andet, nemlig en ny aftale mellem Gud og mennesker.
Den nye aftale handler om, at Gud vil kende os, som vi er; at han vil være vores ven hele livet igennem. Gud vil også lave en aftale med os om, at vi ikke skal bære masker over for ham; at vi ikke skal gemme os væk for ham, fordi vi måske tror, vi ikke er gode nok eller kønne nok. Gud behøver ikke gætte, hvem vi er, for han kender os bedre, end vi kender os selv. Vi skal derfor heller ikke sætte forskellige masker på hinanden.
Gud elsker os alle, sådan som vi er med vore skæve tænder, uglede hår, fregner, briller og alt det andet, vi kunne ønske var anderledes ved vores spejlbillede. I dåben omfavner Gud os med alt det vi er og det, vi skal blive, efterhånden som vi vokser op. Intet kan rive os ud af Guds kærlighed; heller ikke selvom vi alligevel kommer til at tage masker på eller kommer til at sætte forskellige masker på andre.
I dåben falder vores maske af, og Gud ser os som vi er, så vi kan se os selv, sådan som Gud ser på os. Da Jesus blev døbt så han sig selv på en ny måde, og andre begyndte at se Jesus på en ny måde. Det blev nemlig afsløret af Gud Fader i stemmen fra himlene og Gud Helligånd i skikkelse af en due, at Jesus i virkeligheden ikke bare var en tømrersøn, men at han var og er Guds egen søn. Ved dåben fandt alle ud af, hvem han i virkeligheden var, ligesom også vi ved vores dåb finder ud af, at vi i virkeligheden er Guds egne børn. Alle masker falder, for vi skal ikke leve et liv i maskerade.
Men skal vi så bare droppe fastelavn? Skal vi smide alle vore flotte kostumer og masker væk? Nej, bare rolig - det behøver vi ikke. Der skal være plads til leg og ballade. Vi ved jo godt, at vi ikke i virkeheden er hekse eller superhelte, og man må gerne lege med tankerne om, at man er en anden. Og det er jo kun sjovt for os at lege, man er en anden, fordi vi ved, hvem vi virkelig er. Men skulle vi en dag glemme, hvem vi i virkeligheden er, så kan vi spørge vore forældre eller søskende eller Gud selv. Der er mange, som kender os og ved, hvem vi er inde under masken. Mange, som holder af os, selvom vi tager masken af.
Vi er elsket - især af Gud. Han kalder os sine børn, så vi må kalde ham vores far. Som vores gode forældre holder han øje med os og følger med i vores liv, så vi aldrig skal føle os alene. Og derfor kan vi nu folde hænderne og sammen med hinanden bede: Fadervor….
*** * * * * LITURGI
1. Præludium
2. Sang:
Mel: Mariehønen evigglad
1) Nu er det tid til fastelavn,
vi holder fest i Jesu navn,
og menigheden er klædt ud,
har iført sig det store skrud:
2) Se der: en kriger stærk og stor,
og der: en modig brandmajor,
ja, selv en fortidsøgle grum
fandt vej til vor kirkerum.
3) Det vrimler med prinsesser her,
de pynter alle, hver især,
en heks er også sluppet ind,
hun har en vorte på sin kind.
4) Min søn skal også klædes ud,
som menneske, det tænkte Gud
og sendte ham på jorden ned
med nåde, fred og kærlighed.
5) Han går til Jordanfloden hen
og si’r: Johannes, fine ven,
du døber mange men’sker her
døb også mig, om det jeg be’r.
6) Johannes protesterer vildt,
men Jesus svarer bare mildt:
gør du nu blot, hvad Gud har sagt
og stol på kærlighedens magt.
7) Fra oven fløj en due ned
fra Gud lød denne her besked:
Du er min søn, jeg har dig kær
fra nu af er jeg altid nær.
8) Og vi fik også i vor dåb
tro, kærlighed og så et håb,
Gud elsker hver af sine små
med masker og kostumer på.
3. Læsning af søndagens evangelietekst fra Den Nye Aftale
4. Trosbekendelse (siges i fællesskab)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
5. sang
Mel: Dejlig er den himmel blå
1) Vi har drømme, store, små,
om at måtte himlen nå.
No’en vil gerne være seje,
andre som prinsesser neje.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
2) Bare jeg var kongesøn,
bare jeg fik mer’ i løn.
Bare jeg var mere modig,
som en Robin Hood koldblodig.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
3) Bag min maske, i min seng
er jeg kun en lille dreng,
jeg er bange for at sove,
fantasierne bliver grove.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
4) Bag min maske indeni,
er jeg kun en lille pi’
der vil puttes, der vil varmes
af min far og mo’ar krammes.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
5) Kære Gud, jeg takker Dig,
for at Du kan lide mig,
sådan som jeg er på bunden
uden maske? for i grunden
er det svært at elske sig
som man er, når man er mig.
6) Til den lille dreng og pi’
som vi gemmer indeni,
siger Gud ”Jeg holder af dig,
smid du bare masken fra dig,
jeg kan li’ dig som du er,
hvad behøver du så mer!”
6. Præsten fortæller
7. Fadervor (fælles)
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
8. Sang
1 Tak, Gud, for denne lyse morgen,
tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme
jeg kan leve af.
2 Tak, Gud, for mine gode venner,
tak, Gud, at nogen elsker mig.
Tak, Gud, at også mine fjender
elsket er af dig.
3 Tak, Gud, for evner og for kræfter,
tak, Gud, for hver ide jeg fik.
Tak, Gud, for ord at lytte efter
og for skøn musik.
4 Tak, Gud, for glæden ved at slide,
tak, Gud, for leg og dovneri.
Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide
at jeg har værdi.
5 Tak, Gud, selv når det hele ramler,
tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler
meningen hos dig.
6 Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig,
tak, Gud, for hjælp når jeg er svag.
Tak, Gud, for glæden ved at leve
denne lyse dag.
Fællesfoto ved alteret
9. Velsignelse
(børn og præst sammen)
Børnene finder deres forældre
10. Postludium
børn og forældre går ud sammen imens
Efter gudstjenesten tager vi til forsamlingshuset,
hvor der er fastelavnsboller,
og hvor vi slår katten af tønden.