teologi&kultur
  • Forsiden
    • Foredrag
    • CV
  • Artikler
    • Prædikener
    • Historie
  • Blog
    • Igangværende projekter
  • Slægt og samfund i Børsmose
    • slægtsarbejde på facebook
  • Hunderup og Vilslev sogne
    • Kongeåpastoratet
    • Kirkestatistik
    • Sognekalender (Vilslev og Hunderup)
    • Velkommen til nye borgere
    • Præster >
      • Arendse Dyssel
    • Kirker
    • Kirkeblade
    • Knud Langs mindelund
  • Konfirmander
  • Kontakt

Man skal være et hvedekorn, der laver ballade

2/9/2014

1 Comment

 
Prædiken til Sidste Søndag efter Helligtrekonger. Læs bibelteksterne her. Salmerne til dagen var:  nr. 379, Der er en vej, som verden ikke kender, nr. 569, Ja, engang mine øjne skal, nr. 289, Nu bede vi den Helligånd, nr. 673, O Guddoms-sol fuldstærk og blid, nr. 476, Kornet, som dør i jorden. 

Igen taler Jesus om afgrøder. Jeg hørte engang en mand sige, at man jo nærmest skulle have en uddannelse som landmand for at kunne forstå, hvad det hele drejer sig om. Selvom vi ikke alle har en landmandsuddannelse, ved vi dog alligevel godt, hvad der sker, når et hvedekorn lægges i jorden; der sker det samme som havde man lagt en kartoffel: det spirer, vokser op og bliver større, og til sensommer og efterår kan man høste afgrøderne. 

Når vi som nysgerrige børn er gået ud i haven eller ud på marken for at se, hvad der er blevet af kornet eller den kartoffel man har sat, så har vi opdaget, at kornet og kartoflen forsvinder i mulden; i stedet er der enten vokset et strå op, der har sat aks med mange hvedekerner, eller måske er der kommet en fin håndfuld kartofler i jorden; den ene har givet næring til de mange. Èn lagde man i jorden, mange høster man deraf.

Ligesom vi ude på marken sår hvedekorn, sådan er der også i enhver af os sået et korn, et frø, et løfte om tro, håb og kærlighed. Det blev sået i os ved vor dåb, og det vokser, når det gødes og vandes. På det håb lever vi, og på det håb dør vi. Håbet er, at vi en dag vågner op til et hjem i Guds Paradis.

Som et hvedekorn bliver vi også selv plantet, når vi indgår i relationer med mennesker, når vi mødes med mennesker, når vi danner fællesskaber. Vi taler om at stikke en finger i jorden, om at få jord under neglene og det afspejler, at vi tænker meget på jord og afgrøder. Jeg siger ikke, vi har jord i hovedet, men at vort dagligdagssprog er så fyldt med billeder fra landbrugslivet, at vi sagtens kan forstå, hvad Jesus her taler om.

Han nævner, at ”den, der elsker sit liv, mister det”, og det betyder, at hvis hvedekornet ikke bliver sået og ikke går til grunde, så vil der ingen afgrøde komme. At elske sit liv i denne sammenhæng betyder, at man ikke vil investere sig selv, at man holder sig for sig selv, at man gemmer sig væk og ikke bliver plantet i den fede muld. At elske sig selv er at være et stædigt hvedekorn. Et stædigt hvedekorn sås ikke i jorden, og sås det ikke, kommer der ingen afgrøde, og hvedekornet er sådan set spildt. Et hvedekorns formål er at blive sået og bære mange fold. Hvis man forsøger at redde sig selv, så gavner man ingen, og man vil være et spildt hvedekorn på marken. Men hvis man i stedet giver sig hen, og så at sige ofrer sig selv, så bliver man til glæde og gavn for mange.

Da vi blev døbt, blev vi som hvedekornet sået i jorden; jorden her forstået som det kristne fællesskab. Vores formål med at blive sået er at bære mange fold, altså at skabe mere afgrøde. Vort formål her i kirken er at dele glæden, freden, velsignelsen med hinanden.

Kort sagt: Kun ved at vi giver afkald på os selv, og lader os så som et hvedekorn, kan vi blive frugtbare for det kristne fællesskab og for enhver relation og ethvert fællesskab, vi indgår i, hvad enten det er i skolen eller på arbejdet.

Der er mange, der gerne vil spare deres eget liv; sikre sig mod alverdens dårligdomme. Man vil helst ikke drage i krig – for det kan man dø af, ikke stikke næsen i noget – for så kan man få et slag over snuden, ikke række hånden frem – for den kan afvises; man vil allerhelst leve i sin rolige og sikre verden; passe sig selv og håbe, at andre også bare vil passe deres.

Nu er der vinter-OL i Rusland, og vi ved jo godt, der foregår alverdens dårlige ting derovre; de tager ikke vare på deres fattige, de hader, forfølger og tæsker homoseksuelle, de sætter journalister i fængsel for et godt ord, de undertrykker folk. Men så er det da godt, vi kan sidde i sikker afstand og se OL i TV’et – for så får vi da ikke noget i klemme.

Der synes at være en tendens i Danmark til, at vi putter os lidt væk i forhold til konflikter og problemer. Måske er vi ligefrem et konfliktsky folk? Det siges, at danskerne er verdens lykkeligste folk, men måske er det, fordi vi gemmer os bag begrebet ”hyggeligt”, og har en andenplads som det folk i Europa, der indtager flest lykkepiller.

En af mine venner sagde engang, at livet går ud på at lave ballade. Mon mine konfirmander har hørt ham sige det? Jeg tror, vi alle har godt af at høre det i dag. Vi har for nemt ved at henfalde til vores hyggelige slumren på sofaen foran TV’et, hvor verdens grusomheder holdes på afstand med fjernbetjeningen. Hvis vi ikke blander os, hvis vi ikke laver ballade, hvis vi ikke engang imellem rejser os fra sofaen og reagerer imod det, vi ser, hører og oplever, så er vi som det hvedekorn, der blot ligger tilbage i sædesækken, tørrer ind og bliver til støv.

Det er egoismen og selvkærligheden, der i dag skal gøres op med. Egoisme og den selvkærlige bekvemmelighed er for mig at se to af arvesyndens værste følger. Af egoisme og bekvemmelighed blander vi os ikke i sagerne, når vi har nok i os selv. Vi kommer ikke i kirken, når vi mener, vi sagtens kan være kristne hjemme i stuerne. Vi indgår ikke i det kristne fællesskab, når vi mener, at vi er bedre end det fællesskab, eller sagtens kan være det foruden. Vi beder ikke, synger ikke salmer, hører ikke bibellæsningerne, siger ikke trosbekendelsen, går ikke til nadver, når vi mener, det bare er kedeligt eller forstyrrende for vores dagligdag og bekvemmelighed.

Det er nemt og bekvemt ikke at blande sig, men igen – når man ikke lader sig så i den gode muld, så ligger man tilbage i sædesækken og tørrer ud. Et hvedekorn der ikke sås, bliver til støv.

Der er en vej, som verden ikke kender, og det er den vej, Kristus viser os. Han var selv som et hvedekorn, der blev sået i jorden og døde; han ofrede sig selv til glæde og gavn for mange. Ved sin gerning og sit liv opfordrer han også os til at ofre os til glæde og gavn for mange.

Når vi som døbte har opdaget, at vi faktisk er sået i det kristne fællesskabs gode muld, så må vi også lade kornet slå rod. Her i kirken er der gødning og vand at hente, så enhver kan styrkes i sin vækst og derved være en frugtbar del af den levende Guds menighed på jord. Vi kan vande og gøde, og vi må bede Gud give vækst her i menigheden og hos enhver. Og så må bønnerne og salmerne samt nadveren styrke vor tro og håb, så vi atter engang kan gå herfra med løftede hoveder og vide, at så længe kornet får lov at vokse, så længe vi ikke kvæler spiren med vores bekvemmelige, danske hygge, så har vi muligheden for at række Kristi egen velsignelse ud til enhver, der har behov for den.

Hvad enten det er de forfulgte i Rusland, de fattige i Danmark, de sorgfulde eller dem, der er dødssyge, så har vi også muligheden for hos dem at plante et lille hvedekorn af håb og tro ved at blande os med dem, række ud til dem, være hos dem. Som kristent fællesskab er meningen ikke, at vi skal samles her i kirken som passive hvedekorn i sædesækken. Meningen er, at vi skal sætte aflæggere ud over vore egne grænser, sognegrænser og landegrænser og derved række den velsignelse videre, som vi selv modtog i dåben, og som vi stadig modtager i nadveren og i dette kristne fællesskab. En velsignelse der bæres frem i tro, håb og kærlighed.

Amen.

1 Comment
Bjarne Toldam
9/26/2016 01:28:44 pm

Denne tekst, var ganske god og brugbar - gav tydelig og god forståelse, om hvad det vitterligt betyder - at se os selv. Som det betydningsfulde menneske, som den enkelte er for Gud.
Og så er jeg ikke engang, medlem af folkekirken. Vh Bjarne Toldam

Reply



Leave a Reply.

    Arkiv

    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020
    March 2020
    February 2020
    January 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    August 2019
    July 2019
    June 2019
    May 2019
    April 2019
    March 2019
    February 2019
    January 2019
    December 2018
    November 2018
    October 2018
    September 2018
    August 2018
    July 2018
    June 2018
    May 2018
    April 2018
    March 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    August 2013
    June 2013
    April 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012

Powered by Create your own unique website with customizable templates.