Evangelietekst:
Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« Amen (Lukasevangeliet 18,9-14)
Prædiken
De to mænd vi har hørt om, er billeder på hele verdens befolkning. Nogle vil gerne frem i lyset af stolthed over, hvad og hvem de er, mens andre bare har lyst til at gemme sig af skam over, hvad og hvem de er. Vi kan nemt forstå det, for vi kender typerne fra arbejde og skole – og måske fra spejlet. Der er som sådan ikke noget galt med at være stolt, når bare man ikke træder på andre for at fremhæve sig selv; men der er noget galt med at føle sig tynget af synd og skam, for det ønsker Gud ikke for os. Vores himmelske Fader vil gerne tilgive os, så vi kan slippe den rygsæk af negativ energi og dumme oplevelser, der tynger os. En rygsæk fyldt med dårlige minder om ting, vi skammer os over og får os til at føle os mindre værd som mennesker. Den rygsæk tager Gud af os, når vi kommer hen i kirken og beder Ham om det. Man kan bede sin egen bøn, og man kan f.eks. sige: ”Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!” Eller man kan slå sig for brystet og sige: Gud, vær mig arme synder nådig. Det er fremmede ord for mange, men vi er jo syndere, når vi ikke gør det gode, som vi gerne vil, men gør det onde, som vi ikke vil. Vi er syndere, når vi mobber eller håner eller lyver osv. Måske gør vi de onde og dumme ting, fordi vi har det dårligt med os selv? Men hvem får det godt med sig selv ved at gøre ondt mod andre?
Når vi kommer i kirke, skal vi ikke være bange for at bede om at få en ny chance. For Gud kender vores inderste tanker, og han ønsker bare, at vi vokser i næstekærlighed. Ved døbefonten blev vi en del af Guds hær af tjenere her på jorden; vi skal derfor leve for at være lys i mørke, være trøst i sorgen, og bare være til stede med glæde, der hvor mennesker vil græde. Det er for nemt at komme højere op ved at træde på andre, men gør man det, så bliver der koldt på toppen. Man får derimod flere venner og mere glæde i livet ved at hjælpe hinanden til at have det godt, og derfor kan vi sige: ”Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå.” Og det er glædeligt, selvom man ikke kommer helt derop som den eneste på sejrspodiet, hvor man af stolthed kan klappe sig selv på skulderen.
Vi lever jo hernede på jorden i øjenhøjde med hinanden. Det er der en grund til, så vi ikke bliver høje i hatten eller stikker næsen i sky. Vores forbillede er Jesus selv, som levede for andre og døde for at forandre vores forhold til døden. Vi skal ikke være bange for døden; den kommer en dag, men ligesom Jesus stod op af graven, skal også vi op af graven og ind i evigheden. Hvad betyder det så, alt det vi er stolte af nu? Vi kan jo ikke tage noget med os over på den anden side. Lad os derfor ikke være stolte af, hvad og hvem vi er i os selv, men være stolte af, hvad vi kan være for hinanden. Vi er Guds arme i verden; vi er det lys, der skinner med håb om opstandelse; vi er den levende Guds flok og folk og skal derfor ikke leve for os selv, men leve for andre for at forandre alting til det bedre. ”Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små!” Der er nok at tage fat på, og nogle gange kan det blive for meget. Derfor skal vi komme til gudstjeneste, så vi kan blive fyldt op igen af lyst og mod til at være Guds hær af håbefulde, tilgivende personer, som lever i troen på Gud, håbet op opstandelse og i kærlighed til vores næste. Amen.
Tale til konfirmanderne
Kære konfirmander. Hvilket ord begynder med C og slutter på A? Jeg kan hjælpe jer lidt på vej. Det er et fremmedord fra latin, og I har hørt det uendeligt mange gange den seneste tid. Ordet er selvfølgelig CORONA. En forfærdelig sygdom og træls pandemi, som i lang tid har hærget og ødelagt meget for os - også vores konfirmationsforberedelse. Det var altså sjovere at mødes med jer i virkeligheden end bare at sidde bag skærmen. Og for bare få dage siden så det ud til, at dagen i dag ville blive sådan en halvtam oplevelse, men lige pludseligt blev det hele ændret, så vi i dag både kan være mange samlet OG synge sammen. Coronaen er endnu ikke væk og forsvundet, men den er skubbet i baggrunden, så i dag skal vi ikke fokusere på dét ord, selvom det begynder med C og ender på A. Corona symboliserer alt det trælse, vi har været udsat for og er blevet undertrykt af igennem mange måneder, men i dag skal vi have fat i et andet ord, som symboliserer hygge og glæde, en boblende fornemmelse af noget godt. Det begynder med C og ender på A – ordet er COLA!
Ja ja, jeg ved det godt, cola er fyldt med sukker og er et amerikansk produkt osv., men det symboliserer bare så meget andet og glædeligere, og det er dét, vi skal fokusere på i dagens anledning, hvor konfirmanderne kan føle, at det bobler indvendigt at forventning om, hvad der skal ske, når de træder ud af kirken og kommer hjem til festen. Det er en stor dag, og den danske kultur hylder jo, at vi ved store dage og glade sammenkomster indtager rigelige mængder af usunde ting. Så på den måde er ordet cola en passende erstatning for ordet corona! Det er da et interessant ordspil.
Nå, vi er jo ikke samlet for at hygge os med ordspil, men fordi disse 9 unge mænd og kvinder i dag vil konfirmeres. I dag er I i centrum for vores opmærksomhed, fordi I tager nogle skridt hen imod at blive mere selvstændige og modne mennesker. I er et særligt hold. Ikke bare pga. bøvlet med corona, undervisning bag skærm osv., men også fordi I er det første hold, jeg har konfirmeret, som går i 8. klasse. Kan I mærke, at I er blevet mere modne siden 7. klasse? At I er blevet mere voksne i kroppen og tankerne? Hvad vil det egentlig sige at blive voksen? Ja, I kan jo se på de halvgamle personer, som sidder på bænkene ved siden af jer – det er efterhånden en del år siden, at de blev konfirmeret. Måske kan de fortælle jer noget om det med at træde ind i de voksnes rækker; hvordan er det arbejde meget for at betale alle regninger? Hvordan er det at stå tidligt op og gå sent i seng for at sikre et godt hus og hjem for familien? Hvordan er det at leve i et forhold til et andet menneske med alt hvad et indebærer af glade og romantiske dage såvel som uenigheder og kompromisløsninger? Jo, at blive voksen er meget andet end selv at bestemme, hvad man vil spise morgen, middag og aften og at bestemme, hvornår man vil i seng. At blive voksen handler også om at tage ansvar på sig for andres liv og lykke. Jeres forældre har ansvar for jer konfirmanders liv og opdragelse; I skal jo vokse op og blive gode borgere og skatteydere i dette danske land. Og hvad så? Er det alt, hvad det handler om i dag – at se frem mod selv at bestemme og at sørge for sig selv og andre?
Der er meget mere. Det er derfor, vi er samlet her i kirken. Her er plads til både at tale om corona og cola, det triste og det glædelige. Kirken er et rum for alle mennesker, alle tanker og alle følelser. Derfor vil jeg opfordre jer til at gå i kirke; for jeres egen skyld og så kirken fortsat kan bestå i fremtiden og holde åbent, når folk har brug for kirken. Som Nikes slogan lyder: Just do it! Og det er jo interessant at det netop lyder sådan fra Nike, for Nike stammer fra den oldgræske mytologi og betyder ”sejr”. Vi følger dem, der sejrer, de er de seje og de er de bedste, og her i kirken har vi én der sejrede på en måde, som ingen har gjort før eller efter. Han står øverst på altertavlen med sejrsflaget i den ene hånd og laver – næsten – et victory-tegn med den anden. Han har sejret for, og derfor bliver vi også vindere. Amen.
Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.« Amen (Lukasevangeliet 18,9-14)
Prædiken
De to mænd vi har hørt om, er billeder på hele verdens befolkning. Nogle vil gerne frem i lyset af stolthed over, hvad og hvem de er, mens andre bare har lyst til at gemme sig af skam over, hvad og hvem de er. Vi kan nemt forstå det, for vi kender typerne fra arbejde og skole – og måske fra spejlet. Der er som sådan ikke noget galt med at være stolt, når bare man ikke træder på andre for at fremhæve sig selv; men der er noget galt med at føle sig tynget af synd og skam, for det ønsker Gud ikke for os. Vores himmelske Fader vil gerne tilgive os, så vi kan slippe den rygsæk af negativ energi og dumme oplevelser, der tynger os. En rygsæk fyldt med dårlige minder om ting, vi skammer os over og får os til at føle os mindre værd som mennesker. Den rygsæk tager Gud af os, når vi kommer hen i kirken og beder Ham om det. Man kan bede sin egen bøn, og man kan f.eks. sige: ”Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!” Eller man kan slå sig for brystet og sige: Gud, vær mig arme synder nådig. Det er fremmede ord for mange, men vi er jo syndere, når vi ikke gør det gode, som vi gerne vil, men gør det onde, som vi ikke vil. Vi er syndere, når vi mobber eller håner eller lyver osv. Måske gør vi de onde og dumme ting, fordi vi har det dårligt med os selv? Men hvem får det godt med sig selv ved at gøre ondt mod andre?
Når vi kommer i kirke, skal vi ikke være bange for at bede om at få en ny chance. For Gud kender vores inderste tanker, og han ønsker bare, at vi vokser i næstekærlighed. Ved døbefonten blev vi en del af Guds hær af tjenere her på jorden; vi skal derfor leve for at være lys i mørke, være trøst i sorgen, og bare være til stede med glæde, der hvor mennesker vil græde. Det er for nemt at komme højere op ved at træde på andre, men gør man det, så bliver der koldt på toppen. Man får derimod flere venner og mere glæde i livet ved at hjælpe hinanden til at have det godt, og derfor kan vi sige: ”Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå.” Og det er glædeligt, selvom man ikke kommer helt derop som den eneste på sejrspodiet, hvor man af stolthed kan klappe sig selv på skulderen.
Vi lever jo hernede på jorden i øjenhøjde med hinanden. Det er der en grund til, så vi ikke bliver høje i hatten eller stikker næsen i sky. Vores forbillede er Jesus selv, som levede for andre og døde for at forandre vores forhold til døden. Vi skal ikke være bange for døden; den kommer en dag, men ligesom Jesus stod op af graven, skal også vi op af graven og ind i evigheden. Hvad betyder det så, alt det vi er stolte af nu? Vi kan jo ikke tage noget med os over på den anden side. Lad os derfor ikke være stolte af, hvad og hvem vi er i os selv, men være stolte af, hvad vi kan være for hinanden. Vi er Guds arme i verden; vi er det lys, der skinner med håb om opstandelse; vi er den levende Guds flok og folk og skal derfor ikke leve for os selv, men leve for andre for at forandre alting til det bedre. ”Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små!” Der er nok at tage fat på, og nogle gange kan det blive for meget. Derfor skal vi komme til gudstjeneste, så vi kan blive fyldt op igen af lyst og mod til at være Guds hær af håbefulde, tilgivende personer, som lever i troen på Gud, håbet op opstandelse og i kærlighed til vores næste. Amen.
Tale til konfirmanderne
Kære konfirmander. Hvilket ord begynder med C og slutter på A? Jeg kan hjælpe jer lidt på vej. Det er et fremmedord fra latin, og I har hørt det uendeligt mange gange den seneste tid. Ordet er selvfølgelig CORONA. En forfærdelig sygdom og træls pandemi, som i lang tid har hærget og ødelagt meget for os - også vores konfirmationsforberedelse. Det var altså sjovere at mødes med jer i virkeligheden end bare at sidde bag skærmen. Og for bare få dage siden så det ud til, at dagen i dag ville blive sådan en halvtam oplevelse, men lige pludseligt blev det hele ændret, så vi i dag både kan være mange samlet OG synge sammen. Coronaen er endnu ikke væk og forsvundet, men den er skubbet i baggrunden, så i dag skal vi ikke fokusere på dét ord, selvom det begynder med C og ender på A. Corona symboliserer alt det trælse, vi har været udsat for og er blevet undertrykt af igennem mange måneder, men i dag skal vi have fat i et andet ord, som symboliserer hygge og glæde, en boblende fornemmelse af noget godt. Det begynder med C og ender på A – ordet er COLA!
Ja ja, jeg ved det godt, cola er fyldt med sukker og er et amerikansk produkt osv., men det symboliserer bare så meget andet og glædeligere, og det er dét, vi skal fokusere på i dagens anledning, hvor konfirmanderne kan føle, at det bobler indvendigt at forventning om, hvad der skal ske, når de træder ud af kirken og kommer hjem til festen. Det er en stor dag, og den danske kultur hylder jo, at vi ved store dage og glade sammenkomster indtager rigelige mængder af usunde ting. Så på den måde er ordet cola en passende erstatning for ordet corona! Det er da et interessant ordspil.
Nå, vi er jo ikke samlet for at hygge os med ordspil, men fordi disse 9 unge mænd og kvinder i dag vil konfirmeres. I dag er I i centrum for vores opmærksomhed, fordi I tager nogle skridt hen imod at blive mere selvstændige og modne mennesker. I er et særligt hold. Ikke bare pga. bøvlet med corona, undervisning bag skærm osv., men også fordi I er det første hold, jeg har konfirmeret, som går i 8. klasse. Kan I mærke, at I er blevet mere modne siden 7. klasse? At I er blevet mere voksne i kroppen og tankerne? Hvad vil det egentlig sige at blive voksen? Ja, I kan jo se på de halvgamle personer, som sidder på bænkene ved siden af jer – det er efterhånden en del år siden, at de blev konfirmeret. Måske kan de fortælle jer noget om det med at træde ind i de voksnes rækker; hvordan er det arbejde meget for at betale alle regninger? Hvordan er det at stå tidligt op og gå sent i seng for at sikre et godt hus og hjem for familien? Hvordan er det at leve i et forhold til et andet menneske med alt hvad et indebærer af glade og romantiske dage såvel som uenigheder og kompromisløsninger? Jo, at blive voksen er meget andet end selv at bestemme, hvad man vil spise morgen, middag og aften og at bestemme, hvornår man vil i seng. At blive voksen handler også om at tage ansvar på sig for andres liv og lykke. Jeres forældre har ansvar for jer konfirmanders liv og opdragelse; I skal jo vokse op og blive gode borgere og skatteydere i dette danske land. Og hvad så? Er det alt, hvad det handler om i dag – at se frem mod selv at bestemme og at sørge for sig selv og andre?
Der er meget mere. Det er derfor, vi er samlet her i kirken. Her er plads til både at tale om corona og cola, det triste og det glædelige. Kirken er et rum for alle mennesker, alle tanker og alle følelser. Derfor vil jeg opfordre jer til at gå i kirke; for jeres egen skyld og så kirken fortsat kan bestå i fremtiden og holde åbent, når folk har brug for kirken. Som Nikes slogan lyder: Just do it! Og det er jo interessant at det netop lyder sådan fra Nike, for Nike stammer fra den oldgræske mytologi og betyder ”sejr”. Vi følger dem, der sejrer, de er de seje og de er de bedste, og her i kirken har vi én der sejrede på en måde, som ingen har gjort før eller efter. Han står øverst på altertavlen med sejrsflaget i den ene hånd og laver – næsten – et victory-tegn med den anden. Han har sejret for, og derfor bliver vi også vindere. Amen.
Andre ord, der begynder med C og ender på A:
Cirka, Coda, Conga, Chakra, Charta, CIA, Casata, Candela, Capsula, Celesta.
Cirka, Coda, Conga, Chakra, Charta, CIA, Casata, Candela, Capsula, Celesta.
