Dåbstallet er de seneste fem år faldet med 6,9% i Folkekirken. Det kan der være flere grunde til. JydskeVestkysten bragte d. 25. marts en kort artikel om sagen, hvor teolog Karen Marie Sø Leth-Nissen forklarer faldet med individualisering, og at ”forældrene ikke vil pådutte barnet den kristne tro, men selv lade barnet tage stilling senere i livet”. Det lyder umiddelbart tilforladeligt.
Straks er Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, på banen, og erklærer, at ”udfordringen bør mødes af en mere aktiv folkekirke, der skal diske op med attraktive arrangementer som eksempelvis babysalmesang for småbørnsfamilier.” Han forestiller sig altså, at der er en direkte sammenhæng mellem f.eks. babysalmesang og øget dåbsprocent. Mon der er belæg for sådan en påstand?
Forældrenes tilgang er for naiv. Forældre ”pådutter” rask væk deres børn alt muligt, og træffer alle barnets valg indtil barnet selv kan sætte sig til modværge. Forældre træffer valgene ud fra, hvad de selv er vokset op med, og hvis de ikke selv bryder sig om Folkekirken, er det forståeligt, at de ikke vil lade deres børn døbe og derved gøre dem til medlemmer af Folkekirken. Problemet er altså ikke ”pådutningen”, men Folkekirken. Hvorfor siger forældrene ikke bare sandheden: At de ikke ønsker at have med Folkekirken at gøre, og at de ikke ønsker deres børn som medlemmer? Det er simpelthen for usandt og naivt, at det skulle handle om det frie valg for barnet – for det eksisterer ikke. Det handler nok nærmere om vage forældre, der ikke kender ret meget til deres egen kultur, tradition og tro, og at de i nervøs uvidenhed og misforstået mangfoldighedstolerance hellere gemmer sig bag ytringer om ”det frie valg for barnet”, end at tage rolle som forældre på sig og stå ved deres tilvalg og fravalg på barnets vegne.
Straks er Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, på banen, og erklærer, at ”udfordringen bør mødes af en mere aktiv folkekirke, der skal diske op med attraktive arrangementer som eksempelvis babysalmesang for småbørnsfamilier.” Han forestiller sig altså, at der er en direkte sammenhæng mellem f.eks. babysalmesang og øget dåbsprocent. Mon der er belæg for sådan en påstand?
Forældrenes tilgang er for naiv. Forældre ”pådutter” rask væk deres børn alt muligt, og træffer alle barnets valg indtil barnet selv kan sætte sig til modværge. Forældre træffer valgene ud fra, hvad de selv er vokset op med, og hvis de ikke selv bryder sig om Folkekirken, er det forståeligt, at de ikke vil lade deres børn døbe og derved gøre dem til medlemmer af Folkekirken. Problemet er altså ikke ”pådutningen”, men Folkekirken. Hvorfor siger forældrene ikke bare sandheden: At de ikke ønsker at have med Folkekirken at gøre, og at de ikke ønsker deres børn som medlemmer? Det er simpelthen for usandt og naivt, at det skulle handle om det frie valg for barnet – for det eksisterer ikke. Det handler nok nærmere om vage forældre, der ikke kender ret meget til deres egen kultur, tradition og tro, og at de i nervøs uvidenhed og misforstået mangfoldighedstolerance hellere gemmer sig bag ytringer om ”det frie valg for barnet”, end at tage rolle som forældre på sig og stå ved deres tilvalg og fravalg på barnets vegne.
Indlægget blev bragt i JydskeVestkysten fredag d. 3. april 2015
