Af Johannes Møllehave
Bragt på bagsiden af Kristeligt Dagblad, 3. september 1965
En præst er en moderne tre-i-en mand,
en hurtig mand og langtfra nogen sen mand
en smart mand, en forretnings- og turist mand
en livlig mand og ikke nogen trist mand
en ivrig svømmer eller sports- og højre wings-mand
og folketaler, undertiden folketingsmand
i dag vel mere Bultmann end missionsmand
desuden diskussions- og mikrofonsmand
når det går vidt endda en rask omtrent fy-fy-mand
i dag såvel teater- som revymand.
En præst er en moderne tre-i-en-mand
en ja-desværre-har-jeg-osse-andre-ben-mand
en undertiden guldmedalje-videnskabsmand
i værste fald en hjemmeværns-og-stabs-mand
en atinato-fodformsko-information-mand
en vebeslået Volvo Amazon-mand
en ”Vi-bør-ha-noed-mer’-for-søndagsslid”-mand
en jeg-vil-gerne-komme-jeg-har-bare-ikke-tid-mand
en føjelig og gummielastisk polemikmand.
En præst er en moderne tre-i-en-mand
en rejseleder p.t. i Athen-mand
en læserbrevskribent og kronikmand
en jeg-ka-bedst-li’-prædikestol-i-teak-mand
en man-må-også-følge-med-i-sit-TV-mand
en muligvis-og-la-os-vente-lidt-og-se-mand
en der-er-ingen-som-jeg-der-betaler-skat-mand
en højskole-ide-kultur-debat-mand
en FDF, KFUM og K-mand
en det-er-ret-begrænset-hvad-man-kan-nå-mand.
En præst er en moderne tre-i-en-mand
en det-kan-være-det-er-tid-til-at-skifte-skeen-mand
en ungdommen-skal-ha-lidt-twist-og-pjank-mand
en hurtig-kom-en-tiger-i-min-tank-mand
en ivrigt engagerede socialistmand
en ultramodernist-avantgardistmand
en jeg-kan-bedst-li’-Biblens-billeder-i-iabstrakt-mand
en lisså-snart-jeg-har-sagt-det-så-er-det-sagt-mand
en fast besluttet mand, en meget stejl og sej mand
en jeg-vil-ikke-læse-Kirkens-Ja-og-Nej-mand
En præst er en moderne tre-i-en-mand
en det-er-mig-der-bygger-kirken-sten-på-sten-mand
en jeg-må-både-være-tømrer-sav-og-mur-mand
en er-det-sært-man-går-rundt-og-bliver-lidt-sur-mand.
Hvad der i dag måske skal siges standen
er jeg den gale til, det må en anden.
Dog kan man selv med en som min begrænset viden
forstå, at der er alt for ringe tid for tiden.
Så det, man egentlig gik ind for som præstevied til,
var det, man siden fik den allermindste tid til.