Matt 13,24-30 eller 13,44-52 læses til 5. søndag efter helligtrekonger
Matt 18,21-35 læses til 22. søndag efter Trinitatis (Første Tekstrække)
Matt 20,1-16 læses til Septuagesima søndag (Første Tekstrække)
Matt 22,1-14 læses til 20. søndag efter Trinitatis (Første Tekstrække)
Matt 25,1-13 læses til 2. søndag i Advent (Anden Tekstrække)
Skriftsted Himmeriget ligner….
Matt 13,24-30 Den gode sædemand, der lader ukrudt og hvede vokse sammen
(Matt 13,31-43) Et sennepsfrø & en surdej
Matt 13,44-52 En skat, skjult i en mark & et vod der samlede alle slags fisk
Matt 18,21-35 En konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere
Matt 20,1-16 En vingårdsejer, der hyrede daglejere i løbet af en dag
Matt 22,1-14 En konge, der holdt sin søns bryllup
Matt 25,1-13 Ti brudepiger med lamper, fem var kloge, fem var tåbelige
Matt 13
v24 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26 Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27 Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28 Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29 Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30 Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«
(v31 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. v32 Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.« v33 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.« v34 Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, v35 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt. v36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« v37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, v39 og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle.v40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: v41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. v43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!)
v44 Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. v45 Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler;v46 og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den. v47 Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; v48 da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. v49 Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige v50 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.v51 Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« v52 Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«
Matt 18
v23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. v24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. v25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. v26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. v27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. v28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! v29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. v30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. v31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. v32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. v33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? v34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. v35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«
Matt 20
v1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. v2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. v3 Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, v4 og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. v5 De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. v6 Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? v7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. v8 Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. v9 Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. v10 Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. v11 Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren v12 og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. v13 Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? v14 Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. v15 Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? v16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
Matt 22
v1 Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: v2 »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. v3 Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. v4 Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! v5 Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, v6 og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. v7 Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. v8 Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. v9 Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. v10 Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. v11 Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. v12 Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. v13 Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. v14 Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«
Matt 25
v1 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. v2 Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. v3 De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. v4 De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. v5 Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. v6 Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! v7 Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. v8 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. v9 Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. v10 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. v11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! v12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. v13 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.