Søndag den 7. februar 2021 kl. 9.30 i Vilslev og kl. 11 i Hunderup, Søndag Seksagesima (I)
Liturgi
Klokkeringning
Præludium
Nådeshilsen v. præsten
Læsning af GT
orgel + solosang 392, v. 1+2+3: Himlene, Herre, fortælle din ære
Læsning af NT
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
orgel + solosang 153, v. 1 + 6 + 10
Evangelium (med korsvar v. Hanne) + prædiken + lovprisning + meddelelser + kirkebøn
orgel + solosang 399, v. 1 + 2 + 6
Fadervor
Velsignelse (med korsvar v. Hanne)
Postludium
Prædiken
Denne lignelse kan jeg godt lide at sætte konfirmanderne til at arbejde med, for vi har både selve lignelsen OG forklaringen fra Jesu egen mund. Hvis man altså ikke forstår lignelsen i sig selv, så kan man altså få løsningen ved at høre forklaringen. Og det er jo dejligt for mig som præst, for så behøver jeg ikke bruge prædiken på at forklare, hvad lignelsens pointe er; det har Jesus jo forklaret. Dog kan jeg uddybe, at når Jesus taler om en ’sædemand’, ja, så er det Gud Fader, han taler om. Ordet, er evangeliet, altså dét glædelige budskab om, at der er frelse for os syndere. Ordet er ikke et hvilket som helt ord, og det skal ikke forstås som ét ord, men Ordet som det ord, Gud udtalte, da han skabte verden; det ord som Gud udtalte, da han skabte mand og kvinde; det Ord, Gud sagde, da han oprejse Jesus fra de døde. Det er ikke et menneskeord, men Ordet er et menneske. Ordet er Jesus.
Altså: Gud har sået Jesus som et frø iblandt mennesker. Og Jesus har sået sine budskaber som frø blandt mennesker. Og mennesker, som troede på Jesus, har båret disse budskaber ud og sået dem som frø i hele verden. Hele tiden var det de samme slags frø, der blev spredt, om det så var Gud, der såede eller Jesus eller kristne, så har det altid handlet om det, vi kalder ’evangeliet’, altså nyheden eller budskabet om, at Gud frelser. At han vil være vores Far og hjælpe os, uanset hvilken slags nød og elendighed, vi står i. Det er jo et super godt budskab for enhver, der føler sig fortabt, og det tror jeg de fleste gør på forskellige tidspunkter i livet.
Jeg har selv følt mig uendelig fortabt i sorg og synd og smerte, og jeg har talt med mange på forskellige steder i livet, som har følt, at deres liv er ramlet sammen, eller at de står uden for tilværelsen, eller at Gud har forladt dem, eller at Satans magt har revet dem ud af Guds kærlighed. Jo, der er sandelig brug for at Gud sår sit Ord. Og ikke bare hos os, men i os. For Ordet skal vokse i vore hjerter. Det skal ikke forstås romantisk; Gud er ikke en blød romantiker, men hjertet er et billede på samvittigheden og sjælen, og når først budskabet om Guds frelse slår rod derinde dybest i os, så sker der noget. Guds ord har altid en virkning; det skaber noget godt.
Det er netop dét, Jesus taler om i denne lignelse, at Gud glad og gerne strør om sig med Ordets frø så det kan slå rod i alt og alle. Men det er desværre ikke alles sind, hjerte, sjæl eller samvittighed, hvor Ordet får lov at vokse. Hos nogle mennesker kvæles det glade budskab af bekymringer over hverdagen og livet; hos andre vokser det straks op og skaber glade kristne, men det varer kun en kort tid – så bliver de atter triste og uden tro; igen hos andre får Ordet gode vækstbetingelser, så det vokser op og bliver mere, dvs. bærer frugt og sætter nye frø, der kan komme andre til glæde. Og det er jo dejligt, for på den måde spredes Guds barmhjertighed ud over hele jorden og giver det daglige brød af tro, håb og kærlighed til enhver, der trænger.
Noget, der altid har undret mig ved denne lignelse er, at ingen af jordtyperne jo selv kan bestemme, om kornet har gode muligheder for at blive til noget. Den smule jord på klippen kan ikke selv bestemme sig for at være andet end tør og afsvedet; jorden på vejen kan ikke beslutte sig for at være andet end nedtrampet, hårdt og overrendt af sultne fugle. Men hvis man forstår en lignelse bogstaveligt, så har man da jord i hovedet.
Vi kan ikke på forhånd sige, hvilken slags jord, vi eller andre er. Vi kan ikke vurdere, om vi eller andre er god jord, og det bekymrer sådan set heller ikke Gud; han strør glad og gerne sine frø ud af kærlighed til al slags jord og alle typer mennesker, og så må det slå rod og vokse, som det kan. Han viser sin barmhjertighed mod mennesker, og så må vi takke for det eller afvise ham. Personligt tror jeg, at jorden godt kan kultiveres og forbedres, så selv en tør og dårlig jord kan blive god og næringsfyldt for det Guds Ord, der sås.
Kultiveringen og jordforbedringen sker, når vi går til gudstjeneste, når vi synger eller hører salmer, når vi lytter og tænker efter, når vi folder hænderne og beder. Så virker Gud i os, så vores tørre og ufrugtbare jord bliver til en fed og lækker muldjord, hvor Guds ord vokser op og sætter frugt i form af tro på håb om evig kærlighed. Så begynder der at ske noget, for så vokser Guds Ord ud igennem vore hænder, når vi rækker dem ud til dem, der er ensomme og syge, bange, fortabte, triste, ja, i det hele taget har brug for et medmenneske. Og så bærer vi også selv de frø med, der engang blev sået i os: Guds Ord med budskab om, at Han frelser! Amen.
Lovprisning (i fællesskab) Husk sedler
Kirkebøn Lad os alle bede
Gud, vor far i alle himlenes himle. Du går lang ud over vores forstand. Tak fordi du så ufornuftigt strør dine frø i al slags jord, så dine glædelige velsignelser kan vokse og gro, og skabe håb og tro. Jesus var den første af frøene, der bar god frugt, og hans frø bærer vi med os ud på vore veje i livet. Gud, send os derud, hvor der er brug for dagligt brød, daglig tro, håb og kærlighed. Om det så er et telefonopkald, en sms, en skilling til en fattig, så vis os, hvordan vi kan vandre i din næstekærlighed og barmhjertighed. Styrk os med din Helligånd så vi kan være din hånd. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
På søndag den 14/2 er det både Fastelavns søndag og Valentins dag. Pga. forsamlingsforbuddet holder vi dog ikke en traditionel fastelavnsgudstjeneste her i kirken, og der er ingen hyggelig og festlig tøndeslagning i forsamlingshuset. I stedet holder vi en andagt på ½ time kl. 9.30 i Hunderup og kl. 13 i Vilslev. Husk tilmelding til mig eller via hjemmesiden.
HUNDERUP: I samarbejde med Købmanden har jeg lavet nogle aktiviteter til fastelavn. Det er især interessant for børn op til 12 år. Til dem er der gratis slikposer hos Købmanden. De kan også deltage i en konkurrence ved at tælle katte i området. Og de kan dekorere fastelavnstønder ved Kirken, Købmanden og Forsamlingshuset med hjemmelavet pynt.
I uge 7 og 8 holder jeg ferie, og Katrine Gaub afløser mig ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Apostolsk velsignelse (i fællesskab) Husk sedler
Liturgi
Klokkeringning
Præludium
Nådeshilsen v. præsten
Læsning af GT
orgel + solosang 392, v. 1+2+3: Himlene, Herre, fortælle din ære
Læsning af NT
Trosbekendelse (siges i fællesskab)
orgel + solosang 153, v. 1 + 6 + 10
Evangelium (med korsvar v. Hanne) + prædiken + lovprisning + meddelelser + kirkebøn
orgel + solosang 399, v. 1 + 2 + 6
Fadervor
Velsignelse (med korsvar v. Hanne)
Postludium
Prædiken
Denne lignelse kan jeg godt lide at sætte konfirmanderne til at arbejde med, for vi har både selve lignelsen OG forklaringen fra Jesu egen mund. Hvis man altså ikke forstår lignelsen i sig selv, så kan man altså få løsningen ved at høre forklaringen. Og det er jo dejligt for mig som præst, for så behøver jeg ikke bruge prædiken på at forklare, hvad lignelsens pointe er; det har Jesus jo forklaret. Dog kan jeg uddybe, at når Jesus taler om en ’sædemand’, ja, så er det Gud Fader, han taler om. Ordet, er evangeliet, altså dét glædelige budskab om, at der er frelse for os syndere. Ordet er ikke et hvilket som helt ord, og det skal ikke forstås som ét ord, men Ordet som det ord, Gud udtalte, da han skabte verden; det ord som Gud udtalte, da han skabte mand og kvinde; det Ord, Gud sagde, da han oprejse Jesus fra de døde. Det er ikke et menneskeord, men Ordet er et menneske. Ordet er Jesus.
Altså: Gud har sået Jesus som et frø iblandt mennesker. Og Jesus har sået sine budskaber som frø blandt mennesker. Og mennesker, som troede på Jesus, har båret disse budskaber ud og sået dem som frø i hele verden. Hele tiden var det de samme slags frø, der blev spredt, om det så var Gud, der såede eller Jesus eller kristne, så har det altid handlet om det, vi kalder ’evangeliet’, altså nyheden eller budskabet om, at Gud frelser. At han vil være vores Far og hjælpe os, uanset hvilken slags nød og elendighed, vi står i. Det er jo et super godt budskab for enhver, der føler sig fortabt, og det tror jeg de fleste gør på forskellige tidspunkter i livet.
Jeg har selv følt mig uendelig fortabt i sorg og synd og smerte, og jeg har talt med mange på forskellige steder i livet, som har følt, at deres liv er ramlet sammen, eller at de står uden for tilværelsen, eller at Gud har forladt dem, eller at Satans magt har revet dem ud af Guds kærlighed. Jo, der er sandelig brug for at Gud sår sit Ord. Og ikke bare hos os, men i os. For Ordet skal vokse i vore hjerter. Det skal ikke forstås romantisk; Gud er ikke en blød romantiker, men hjertet er et billede på samvittigheden og sjælen, og når først budskabet om Guds frelse slår rod derinde dybest i os, så sker der noget. Guds ord har altid en virkning; det skaber noget godt.
Det er netop dét, Jesus taler om i denne lignelse, at Gud glad og gerne strør om sig med Ordets frø så det kan slå rod i alt og alle. Men det er desværre ikke alles sind, hjerte, sjæl eller samvittighed, hvor Ordet får lov at vokse. Hos nogle mennesker kvæles det glade budskab af bekymringer over hverdagen og livet; hos andre vokser det straks op og skaber glade kristne, men det varer kun en kort tid – så bliver de atter triste og uden tro; igen hos andre får Ordet gode vækstbetingelser, så det vokser op og bliver mere, dvs. bærer frugt og sætter nye frø, der kan komme andre til glæde. Og det er jo dejligt, for på den måde spredes Guds barmhjertighed ud over hele jorden og giver det daglige brød af tro, håb og kærlighed til enhver, der trænger.
Noget, der altid har undret mig ved denne lignelse er, at ingen af jordtyperne jo selv kan bestemme, om kornet har gode muligheder for at blive til noget. Den smule jord på klippen kan ikke selv bestemme sig for at være andet end tør og afsvedet; jorden på vejen kan ikke beslutte sig for at være andet end nedtrampet, hårdt og overrendt af sultne fugle. Men hvis man forstår en lignelse bogstaveligt, så har man da jord i hovedet.
Vi kan ikke på forhånd sige, hvilken slags jord, vi eller andre er. Vi kan ikke vurdere, om vi eller andre er god jord, og det bekymrer sådan set heller ikke Gud; han strør glad og gerne sine frø ud af kærlighed til al slags jord og alle typer mennesker, og så må det slå rod og vokse, som det kan. Han viser sin barmhjertighed mod mennesker, og så må vi takke for det eller afvise ham. Personligt tror jeg, at jorden godt kan kultiveres og forbedres, så selv en tør og dårlig jord kan blive god og næringsfyldt for det Guds Ord, der sås.
Kultiveringen og jordforbedringen sker, når vi går til gudstjeneste, når vi synger eller hører salmer, når vi lytter og tænker efter, når vi folder hænderne og beder. Så virker Gud i os, så vores tørre og ufrugtbare jord bliver til en fed og lækker muldjord, hvor Guds ord vokser op og sætter frugt i form af tro på håb om evig kærlighed. Så begynder der at ske noget, for så vokser Guds Ord ud igennem vore hænder, når vi rækker dem ud til dem, der er ensomme og syge, bange, fortabte, triste, ja, i det hele taget har brug for et medmenneske. Og så bærer vi også selv de frø med, der engang blev sået i os: Guds Ord med budskab om, at Han frelser! Amen.
Lovprisning (i fællesskab) Husk sedler
Kirkebøn Lad os alle bede
Gud, vor far i alle himlenes himle. Du går lang ud over vores forstand. Tak fordi du så ufornuftigt strør dine frø i al slags jord, så dine glædelige velsignelser kan vokse og gro, og skabe håb og tro. Jesus var den første af frøene, der bar god frugt, og hans frø bærer vi med os ud på vore veje i livet. Gud, send os derud, hvor der er brug for dagligt brød, daglig tro, håb og kærlighed. Om det så er et telefonopkald, en sms, en skilling til en fattig, så vis os, hvordan vi kan vandre i din næstekærlighed og barmhjertighed. Styrk os med din Helligånd så vi kan være din hånd. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Meddelelser
På søndag den 14/2 er det både Fastelavns søndag og Valentins dag. Pga. forsamlingsforbuddet holder vi dog ikke en traditionel fastelavnsgudstjeneste her i kirken, og der er ingen hyggelig og festlig tøndeslagning i forsamlingshuset. I stedet holder vi en andagt på ½ time kl. 9.30 i Hunderup og kl. 13 i Vilslev. Husk tilmelding til mig eller via hjemmesiden.
HUNDERUP: I samarbejde med Købmanden har jeg lavet nogle aktiviteter til fastelavn. Det er især interessant for børn op til 12 år. Til dem er der gratis slikposer hos Købmanden. De kan også deltage i en konkurrence ved at tælle katte i området. Og de kan dekorere fastelavnstønder ved Kirken, Købmanden og Forsamlingshuset med hjemmelavet pynt.
I uge 7 og 8 holder jeg ferie, og Katrine Gaub afløser mig ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Apostolsk velsignelse (i fællesskab) Husk sedler
