teologi&kultur
  • Forsiden
    • Foredrag
    • CV
  • Artikler
    • Prædikener
    • Historie
  • Blog
    • Igangværende projekter
  • Slægt og samfund i Børsmose
    • slægtsarbejde på facebook
  • Hunderup og Vilslev sogne
    • Kongeåpastoratet
    • Kirkestatistik
    • Sognekalender (Vilslev og Hunderup)
    • Velkommen til nye borgere
    • Præster >
      • Arendse Dyssel
    • Kirker
    • Kirkeblade
    • Knud Langs mindelund
  • Konfirmander
  • Kontakt

Fjerde Søndag i Advent: De 9 Læsninger

12/20/2015

0 Comments

 
​De 9 læsninger i Vilslev og Hunderup kirker 20. december 2015
(De 9 bibeltekster kan læses længere nede)
​

Decemberkoret: “Halleluja”  / musik L. Cohen- tekst Erling Møllehave -arr. Pernille Troldborg
1. Læsning SKABELSE  - 1. Mos.1,1-4, 27-28 og 31a
FÆLLESSALME: 87 Det første lys
2. Læsning SYNDEFALD  1. Mos.3,4-7 og 23-24
orgelsolo: “Hvorledes skal jeg møde” / N.O.Raasted
3. Læsning PROFETI  Esajas 9,1-6a
FÆLLESSALME: 117 En rose så jeg skyde
4. Læsning PROFETI  Esajas 35,1-6
Decemberkoret: “Der var sikkert stjerneskær”  / tekst og musik Hans Thimes Christiansen
5. Læsning BEBUDELSE  Luk. 1,26-35
FÆLLESSALME: 115 Lad det klinge sødt i sky
6. Læsning JESU FØDSEL  Matt-1.18-21 og 24-25
Decemberkoret: “Født er vor Frelser”  / julesang fra Polen
7. Læsning DE VISE MÆND  Matt. 2,1-11
FÆLLESSALME: 136 Dejlig er den himmel blå
8. Læsning ORDET  Johs. 1,1-5 og 14
Decemberkoret: “Nu tændes tusind julelys” 
9. Læsning BEKENDELSE TIL KRISTUS  Fil. 2,5-11
Fadervor og velsignelse
FÆLLESSALME: 70 Du kom til vor runde jord
Fællessang: "Hvad er det, der gør jul til noget særligt" (Hør sangen herunder, teksten kan læses under videoen)
​


Hvad er det, der gør jul til noget særligt
 Musik: Peter Sander Andersen
 
1. Hvad er det, der gør jul til noget særligt,
gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat
mon ingenting,når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.
 
2. Er julen bare læssevis af gaver
og neonlys og overfyldte maver?
Er verdens og familiens korte fred
en våbenhvile, julen kommer med?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.
 
3. Er stjernen bare pynt som træets kærter,
og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,
og har du lad
et stjernen vise vej?
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.
 
Tekst: Svend Erik Petersen



​1. Læsning: 1 Mos 1,1-4.27-28.31a

v1  I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2  Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. v3  Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. v4  Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. (…)  v27  Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. v28  Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«  (…) v31  Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.
  
2. Læsning: 1 Mos 3,4-7 og 23-24:
”v4 Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! v5  Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.« v6  Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste. v7  Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. (…)  v23  Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. v24  Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.”
 
 3. Læsning: Esajas 9,1-6a:
” v1  Det folk, der vandrer i mørket,
      skal se et stort lys,
      lyset skinner for dem,
      der bor i mørkets land.
v2  Du gør jubelen stærk,
      du gør glæden stor;
      de glæder sig for dit ansigt,
      som man glæder sig over høsten,
      som man jubler,
      når man deler byttet.
 v3  For det tyngende åg,
      stangen over deres skulder,
      og slavefogedens kæp
      brækker du som på Midjans dag.
v4  Hver støvle,
      der tramper i larmen,
      og kappen,
      der er sølet i blod,
      skal brændes
      og fortæres af ild.
v5  For et barn er født os,
      en søn er givet os,
      og herredømmet skal ligge

      på hans skuldre.
      Man skal kalde ham
      Underfuld Rådgiver,
      Vældig Gud,
      Evigheds Fader,
      Freds Fyrste.
v6  Stort er herredømmet,
      freden uden ophør
      over Davids trone
      og over hans rige,
      så han kan grundfæste det
      og understøtte det
      med ret og retfærdighed
      fra nu af og til evig tid.”

 
 4. Læsning: Esajas 35,1-6:
”  v1  Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
      ødemarken skal juble og blomstre,
v2  den skal blomstre som rosen,
      juble med stor fryd.
      Den får Libanons herlighed,
      Karmels og Sarons pragt.
      De skal se Herrens herlighed,
      vor Guds pragt.
v3  Styrk de synkende hænder,
      gør de kraftesløse knæ stærke,
v4  sig til de urolige hjerter:
      Vær stærke, frygt ikke!
      Nu kommer jeres Gud med hævn,
      Guds gengæld,
      han kommer og frelser jer.
v5  Da skal blindes øjne åbnes
      og døves ører lukkes op;
v6  da springer den halte som hjorten,
      den stummes tunge bryder ud i jubel.
      For vand vælder frem i ørkenen,
      bække i ødemarken.”
 
 5. Læsning: Luk 1,26-35:
” v26  Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, v27  til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.v28  Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« v29  Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. v30  Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. v32  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; v33  han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« v34  Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«v35  Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. ”
 
 6. Læsning Matt 1,18-21 og 24-25:
” v18  Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. v19  Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. v20  Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. v21  Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« (…)v24  Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. v25  Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.”
 
7. Læsning: Mat 2,1-11:
” v1  Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem v2  og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« v3  Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. v4  Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. v5  De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
       v6  Du, Betlehem i Judas land,
      du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
      Fra dig skal der udgå en hersker,
      som skal vogte mit folk, Israel.«
v7  Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. v8  Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«v9  Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. v10  Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. v11  Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. ”
 
8. Læsning Joh 1,1-5 og 14:
” v1  I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. v2   Han var i begyndelsen hos Gud. v3  Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. v4  I ham var liv, og livet var menneskers lys. v5  Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. (…) v14  Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”
 
9. Læsning: Fil 2,5-11
 v5  I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,
       v6  han, som havde Guds skikkelse,
      regnede det ikke for et rov
      at være lige med Gud,
       v7  men gav afkald på det,
      tog en tjeners skikkelse på
      og blev mennesker lig;
      og da han var trådt frem som et menneske,
       v8  ydmygede han sig
      og blev lydig indtil døden,
      ja, døden på et kors.
   
    v9  Derfor har Gud højt ophøjet ham
      og skænket ham navnet over alle navne,
       v10  for at i Jesu navn
      hvert knæ skal bøje sig,
      i himlen og på jorden og under jorden,
       v11  og hver tunge bekende:
      Jesus Kristus er Herre,
      til Gud Faders ære.
0 Comments



Leave a Reply.

    Arkiv

    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020
    March 2020
    February 2020
    January 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    August 2019
    July 2019
    June 2019
    May 2019
    April 2019
    March 2019
    February 2019
    January 2019
    December 2018
    November 2018
    October 2018
    September 2018
    August 2018
    July 2018
    June 2018
    May 2018
    April 2018
    March 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    August 2013
    June 2013
    April 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012

Powered by Create your own unique website with customizable templates.