Liturgien:
Bedeslag på triangel v. Ole
Kort indledning + fotografering v. Ole
Præludium
Sang: Måne og sol
Læsning af evangelieteksten til Fastelavnssøndag (første tekstrække) om Jesu dåb
Fortælling om Jesu dåb med blåt vand
Trosbekendelse, siges i fællesskab
Sang: Vi har drømme
Præsten fortæller
Sang: Se, min kjole
Fadervor, bedes i fællesskab
Sang: Tak Gud, for denne lyse morgen
Fællesfoto ved alteret
Velsignelse (præst og børn sammen)
Postludium, børn og forældre går ud sammen
1. Præludium
2. Måne og sol
1) Måne og sol,
vand, luft og vind
og blomster og børn
skabte vor Gud.
Himmel og jord,
alting er hans,
Herren vor Gud vil vi takke.
Herre, vi takker dig.
Herre, vi priser dig.
Herre, vi synger dit hellige navn.
2) Jesus, Guds søn,
levede her
og døde for os,
lever i dag,
ja, han er her,
ja, han er her,
Herren vor Gud vil vi takke.
Herre, vi takker dig.
Herre, vi priser dig.
Herre, vi synger dit hellige navn.
3) Ånden, vor trøst,
levende, varm
og hellig og stærk,
taler om Gud,
bærer os frem
dag efter dag.
Herren vor Gud vil vi takke.
Herre, vi takker dig.
Herre, vi priser dig.
Herre, vi synger dit hellige navn.
Læsning før trosbekendelse
Folk rejser sig
”Jesus forlod nu Galilæa og tog til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. Men Johannes vægrede sig: Jeg trænger til at blive døbt af dig – og nu kommer du til mig”, sagde han. Men Jesus svarede: ”Gør det alligevel, for så gør vi begge det, der er Guds vilje.” Det fik Johannes til at give efter, og han døbte Jesus. I det samme øjeblik Jesus steg op af vandet, åbnedes Himlen over ham, og Guds Ånd kom ned som en due, og en stemme fra Himlen sagde: ”Dette er min elskede Søn. Jeg glæder mig over ham.” (Det Nye Testamente på hverdagsdansk, 1997). Amen.
Folk sætter sig
Engang imellem kommer der små børn herind i kirken. De bliver båret af en af deres forældre eller en anden voksen, og så kommer de herop til døbefonten. Der er vand i døbefonten, og her bliver de døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Da Jesus blev døbt, stod han med vand i håret og hørte, at Gud talte fra himlen, så alle kunne høre det, og Helligånden viste sig som en due over hans hoved. Selvom jeg har været præst her i mange år, har jeg ikke hørt Gud tale eller set Helligånden flyve rundt. Men Jesus var nu altså også helt speciel. Men fordi Jesus blev døbt, døber vi også vore børn, og ved hver dåb tror jeg, at Gud kigger med og at Helligånden flyver rundt, selvom vi ikke kan se den. Vores dåb er et håb – vi håber på, at kærligheden altid vil leve og vinde.
Lad os bekende vores kristne tro
3. Trosbekendelse (siges)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.
4. Vi har drømme, store, små
1) Vi har drømme, store, små,
om at måtte himlen nå.
No’en vil gerne være seje,
andre som prinsesser neje.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
2) Bag min maske, i min seng
er jeg kun en lille dreng,
jeg er bange for at sove,
fantasierne bliver grove.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
3) Bag min maske indeni,
er jeg kun en lille pi’
der vil puttes, der vil varmes
af min far og mo’ar krammes.
Alle er vi nu klædt ud.
Kom og vær hos os, vor Gud.
4) Til den lille dreng og pi’
som vi gemmer indeni,
siger Gud ”Jeg holder af dig,
smid du bare masken fra dig,
jeg kan li’ dig som du er,
hvad behøver du så mer!”
5. Præsten fortæller
Prædiken
”Se min kjole, den er sort som kullet.” Hvor er I alle sammen fine og udklædte. Det ser ud til, at I er klar til at give fastelavnstønden nogle på sinkadusen! Nogle af jer bliver lige om lidt kattedronninger og andre bliver kattekonger – men I skal kæmpe for det. Slå hårdt, ram præcist og slå katten af tønden! Nu er det tid til fastelavn.
Åhhhh hvor ville jeg bare gerne være en anden end mig. Min kjole er sort, min krave er hvid, men nogle gange vil jeg gerne være noget andet. Måske en bygning – ej, man kan vel ikke være et kirketårn? Selvom Kirken har et ret fedt og højt tårn. Hvad så med et dyr – et æsel, måske? Måske det æsel, der red ind i Jerusalem med Jesus på ryggen. Eller det, som Maria sad på, da hun og Josef rejste helt til Betlehem. Sådan et æsel har store ører og kan høre mange ting! Det er stærkt og stædigt, og så kan det sige sådan et helt utrolig fantastisk lyd – ved, I hvordan æsler siger?
Nej, ved I hvad, jeg vil måske hellere være en fin mand, med sådan en fin, hvid hat på, der ikke må blive beskidt. Sådan en mand, der går til mange fester og har hvide handsker på og drikker champagne af fine glas! SKÅL! (Bare rolig, det er kun vand!)
Vil I høre en hemmelighed? Nogle gange vil jeg faktisk hellere gå med denne store hat. Det er min kones hat, og hun ved ikke, at jeg har lånt den. Så gør det slet ikke noget, at det regner, for hatten dækker både hoved og præstekrave! Smart, ik! Ej, det er bare for sjov. Jeg elsker min kone, og kærlighedens farve er rød – sådan en hat kan man også tage på! Nogle gange bliver man rød i hovedet, hvis man godt kan lide nogen. Det kender I måske?
Vidste I, at Jesus slet ikke gik med hat? Men hvis han gjorde, ville han sikkert gå med sådan en farve hat – ved I, hvilken farve det er? BLÅ! Nemlig. Den blå farve betød noget helt særligt for ham, for da han blev døbt fik han vand i håret, ja, faktisk blev han dyppet helt ned under det blå vand og kom op igen med et mærke på hovedet af noget blåt, som om vandet havde smittet af. Da vi blev døbt fik vi bare tre håndfulde vand på hovedet, men det var også nok. Vores dåbskjole skulle jo ikke blive våd. Hvis I mærker op på jeres hoved, så er der helt tørt, men Gud har sat en usynlig blå hat på os og sagt: Jeg elsker jer, små børn! ”Sæt din skæve hat på skrå”, kan vi så sige, og så skal vi bare gå frit ud af kirken og vide, at Gud selv er med os derude, hvor vi i dag skal slå til tønder og spise fastelavnsboller. Gud er med os, både når det regner og er koldt, og vi pakker os ind i regntøj og overtøj og hat og paraplyer, og når solen skinner fra en skyfri himmel på en dejlig varm dag.
Ja, da vi blev døbt fik vi en forbindelse lige op til Gud, ligesom en navlestreng, så vi er forbundet med Gud hele vores liv. En navlestreng af kærlighed, der bare bliver ved og ved og ved. Fordi Gud elsker os, skal vi også elske hinanden, både de store og små, de tykke og de tynde, superhelte og superskurke, prinsesser og hekse og alle de andre. Husk det nu! I skal hjælpe hinanden; de stærke skal hjælpe de svage; de smukke skal hjælpe de grimme. For bag alle vore masker er vi Guds børn, og Guds børn skal ikke skændes eller slås, men leve til gavn og glæde for hinanden.
Se, min kjole, den er sort som kullet og min hat er blå som havet, min krave er hvid som sneen – men der er mange flere farver her i kirken og sammen er vi alle et stort maleri af farver og udklædninger. Og det skal vi synge om:
6) Se, min kjole
1) Se min kjole, den er grøn som græsset
alt hvad jeg ejer, det er grønt som den.
Det er forbi, jeg elsker alt det grønne
og fordi en jæger er min ven.
2) Se min kjole, den er blå som havet
alt hvad jeg ejer, det er blåt som den.
Det er forbi, jeg elsker alt det blå
og fordi en sømand er min ven.
3) Se min kjole, den er sort som kullet,
alt hvad jeg ejer, det er sort som den.
Det er forbi, jeg elsker alt det sorte
og fordi at præsten er min ven.
4) Se min kjole, den har alle farver
alt hvad jeg ejer, det er lissom den,
det er fordi, jeg elsker alle farver
og fordi en maler er min ven.
7. Fadervor (fælles)
Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
8. Tak Gud, for denne lyse morgen
1) Tak, Gud, for denne lyse morgen
tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme
jeg kan leve af.
2) Tak, Gud, for mine gode venner,
tak, Gud, at nogen elsker mig.
Tak, Gud, at også mine fjender
elsket er af dig.
3) Tak, Gud, for evner og for kræfter,
tak, Gud, for hver ide jeg fik.
Tak, Gud, for ord at lytte efter
og for skøn musik.
4) Tak, Gud, selv når det hele ramler,
tak, Gud, du holder fast ved mig.
Tak, Gud, når du af stumper samler
meningen hos dig.
9. Fællesfoto ved alteret
10. Velsignelse
(børn og præst sammen)
Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.
Synges: Amen, amen, amen.
11. Postludium Børn og forældre går ud sammen imens organisten spiller
Efter gudstjenesten tager vi til forsamlingshuset,
hvor der er fastelavnsboller,
og hvor vi slår katten af tønden.