teologi&kultur
  • Forsiden
    • Foredrag
    • CV
  • Artikler
    • Prædikener
    • Historie
  • Blog
    • Igangværende projekter
  • Slægt og samfund i Børsmose
    • slægtsarbejde på facebook
  • Hunderup og Vilslev sogne
    • Kongeåpastoratet
    • Kirkestatistik
    • Sognekalender (Vilslev og Hunderup)
    • Velkommen til nye borgere
    • Præster >
      • Arendse Dyssel
    • Kirker
    • Kirkeblade
    • Knud Langs mindelund
  • Konfirmander
  • Kontakt

Fædrifthuset i Blåvand, Oksby sogn

6/5/2016

2 Comments

 
Første gang jeg stødte på betegnelsen fædrifthus, forstod jeg ikke, hvad min far sagde, fordi han på sit mumlende brede vestjyske udtalte det ”fædrøwthus”, og det tog et par gentagelser og nogle øjeblikke, før det gik op for mig, at der var tale om et sted, hvor der havde været drift af fæ. Senere læste jeg i min faster Marthas erindringer om samme fædrifthus, hvor hun i 1996 skrev: ”Jeg husker en sommersøndag vi var kørende om til Oksby med hestevogn, igennem Karlsmærsk hede, det var en lang køretur, der er vist 2 mil derom. Det er mors morbror Jakob og mostrene Hanne og Karoline, som boede i det hus der hedder ”Fædrifthus”. Det var meget interessant at besøge dem. Jeg stod engang og så ud af forstuevinduet mens de voksne sad inde ved kaffebordet, da jeg så en mand komme kørende i en ”kasvogn” med stude spændt for, det har jeg aldrig set før, og heller ikke siden. (…) I vore børnedage var Katrine og jeg cyklende om til ”Fædrifthus” på besøg. I den anden ende af huset var der en butik, en købmandsbutik, og ham der ejede den var blind, men han kunne nok færdes omkring, og Katrine og jeg var inde at besøge dem.”
 
Da jeg – desværre – først efter min faster død begyndte at spørge nærmere ind til dette hus med den mærkværdige betegnelse, opdagede jeg, at ingen rigtig kunne fortælle om stedet. Derfor gik jeg i gang med et detektivarbejde, der nu har resulteret i denne skrivelse om et stykke af Blåvands historie om et hus (matrikelnummer 41), der nu lever videre i bygningen med butikken Vores Verden.
 
Jeg håber, I læsere vil sende mig flere historier og mere materiale (fx billeder) om husets historie og dets beboere igennem tiden, hvis I har mulighed for det.
 
d. 3. juni 2016
Ole Madsen
Vilslev præstegård
Vilslevvej 67, Vilslev, 6771 Gredstedbro
tlf. 2589 4190, olemadsensmail@gmail.com 

​

Den blinde købmand

Picture
På Oksby kirkegård står der øst for kirken i lapidariet en fredet gravsten over et ægtepar, der begge døde i fædrifthus. Det viser sig at være den blinde købmand, for på internettet kan man finde meget, så ved en enkelt søgning fandt jeg et foto af ham på arkiv.dk, og til billedet er angivet notitsen: ”Købmand Petersen, Tane Hedevej 2 og Blåvandvej 28, Blåvand. Manden var blind” - arkiv.dk/vis/1544878. Der findes et fotografi af ”Petersen’s Købmands Butik” fra 1909 i Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv - arkiv.dk/vis/1318871
 
Fra gravstenen kunne jeg gå til de online kirkebøger og derigennem finde frem til følgende. Ofte er stavemåderne på gravsten og i kirkebøger forskellige, men det skal man ikke lægge så meget i.
 
Jørgen Pedersen, født 15. november 1878, Seem – død 25. oktober 1957, Fædrifthus. Døbt 7. februar 1879 i Seem kirke, konfirmeret 9. april 1893. Gift som 23-årig d. 3. december 1901 med den 40-årige Christine Pedersen i Oksby kirke. Jørgen var søn af husmand Poul Pedersen og Elisabeth Jørgine Nielsen af Seem. Iflg. kirkebogen under Jørgen Petersens dødsnotat står under anmærkning, at Skifteretten i Varde har afgjort sagen 28. oktober 1957.
Christine Pedersen, f. Nielsen, født 21. marts 1861, Oksby – død 20. april 1941, Fædrifthus, begravet 27. april 1941 på Oksby kirkegård, døbt 24. marts 1861, datter af gårdmand og sogneforstander Niels Hansen og Birthe Cathrine Pedersdatter. Som notat i kirkebogen for Oksby sogn står der ved Christines død blandt andet: ”Fhv. Købmand Jørgen Pedersens Hustru i Oksby”.


Picture
Dødsannoncen over Jørgen Pedersen blev bragt i avisen Vestkysten onsdag d. 30. oktober 1957 (side 23), hvor der ikke gives mange informationer om den tidligere købmand. I stedet må man spørge: Hvem er Karen Jepsen? Købmandsparret var så vidt vides barnløse. ​

Fædriftshuset

Picture
​Om navnet på bygningerne fandt jeg hos den nuværende indehaver, Berna Larsen, en invitation fra 1975, hvor der under den flotte stregtegning står: ”FERIEBYEN Blåvand har i sin midte et hus, hvis navn er noget ud over det almindelige. Det hedder ”Fædrifthus”, og det skulle stamme fra den tid, da man efter sommergræsningen drev kreaturerne sammen på dette sted, for at ejeren kunne hente dem hjem til stalden.”

Picture
Når man ser fædrifthus ovenfra kan man bedre se idéen med stedet som opsamlingssted for kraturer. Fotoet (ca. 1978), ejes af Berna Larsen. Meget er ændret siden, og de bagerste bygninger var garager, der blev revet ned, da Berna Larsen købte stedet. Fædrifthuset var meget forfalden og blev restaureret til privatbolig.


Picture
​På et tidspunkt har fædrifthuset ændret funktion, og er blevet en slags aftægtsbolig, hvor såvel min fasters nævnte familiemedlemmer samt købmandsparret har boet. Selve fædrifthuset er bygningen med stråtag, der ses til højre. Fotografiet (1978) ejes af Berna Larsen. 

2 Comments
Holger Dworak
9/10/2021 12:03:29 am

Ich habe gestern in Blavand das Faedrifthus gesehen. Leider finde ich in Google keine Übersetzung. Ist das in etwa ein Vertriebenenhaus?

Reply
Ole Witte Madsen
3/29/2022 03:33:21 am

Entschuldigung meine späte Antwort. Mein Deutch ist nicht gut. Sprechen Sie Englisch?

Das Vieh in Dänemark war oft lange unterwegs zum Käufer ins Ausland, z.B. in England. Auf diesem Ort - das "Fædrifthus" - konten das Vieh wieder mast gewerden nach eine lange wandern über grosse Distanzen.

Reply



Leave a Reply.

    Arkiv

    January 2023
    December 2022
    November 2022
    October 2022
    September 2022
    August 2022
    July 2022
    June 2022
    May 2022
    April 2022
    March 2022
    February 2022
    January 2022
    December 2021
    November 2021
    October 2021
    September 2021
    August 2021
    July 2021
    June 2021
    May 2021
    April 2021
    March 2021
    February 2021
    January 2021
    December 2020
    November 2020
    October 2020
    August 2020
    July 2020
    June 2020
    May 2020
    April 2020
    March 2020
    February 2020
    January 2020
    December 2019
    November 2019
    October 2019
    September 2019
    August 2019
    July 2019
    June 2019
    May 2019
    April 2019
    March 2019
    February 2019
    January 2019
    December 2018
    November 2018
    October 2018
    September 2018
    August 2018
    July 2018
    June 2018
    May 2018
    April 2018
    March 2018
    February 2018
    January 2018
    December 2017
    November 2017
    October 2017
    September 2017
    August 2017
    July 2017
    June 2017
    May 2017
    April 2017
    March 2017
    February 2017
    January 2017
    December 2016
    November 2016
    October 2016
    September 2016
    August 2016
    July 2016
    June 2016
    May 2016
    April 2016
    March 2016
    February 2016
    January 2016
    December 2015
    November 2015
    October 2015
    September 2015
    August 2015
    July 2015
    June 2015
    May 2015
    April 2015
    March 2015
    February 2015
    January 2015
    December 2014
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    August 2014
    July 2014
    June 2014
    May 2014
    April 2014
    March 2014
    February 2014
    January 2014
    December 2013
    November 2013
    September 2013
    August 2013
    June 2013
    April 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012

Powered by Create your own unique website with customizable templates.