De vrede ateister raser imod al religion, især undermenneskereligionen kristendommen, og hævder at religion er en parasit på menneskets hjerne, et fejlgen, en vrangforestilling, en massepsykose, [indsæt selv flere passende betegnelser]. Til al held for menneskeheden viser historiens gang, at mennesker og samfund befries fra tyranner, snærende ideologier og menneskefjendske religioner. Alting går fremad, opad, mod det større, stærkere og bedre. Vi mennesker er en del af en fremadstormende udvikling, og den teknologiske tidsalder gør os i stand til at foretage kvantespring i evolutionen. Vi hjælper naturen på vej mod den paradisiske tilstand, som vi selvfølgelig alle sammen længes efter. En tilstand med fred og ingen fare, med overflod af fornødenheder i en bæredygtig verden, hvor livets cyklus er perfekt på alle ledder og kanter. Og hvor naturens naturlige udvikling forhindres eller går for langsom, får vi efterhånden udviklet teknologi og får tilegnet os en viden, der går os i stand til at nå det mål, der ikke længere bør projiceres ud i en forestillet himmelverden eller ind i en indvendig sindsfilosofi. Nej, virkeligheden er at fremtiden kommer, og at vi løber mod fremtiden med stormskridt. Undervejs falder de forestillinger, ideologer, tanker og idéer, der ikke kan følge med tiden, ikke kan følge med den naturlige evolution og historiens gang. Gamle systemer og religioner er faldet, nu falder nutidige systemer og religioner, og om fremtiden må vi spå, at kommende systemer og forestillinger også falder; alt falder for det evigt fremadskridende, evigt evolutionsbundne og den evigt fremadstormende målbevidste historie.
Naturens gang er, at alt falder. Det er det eneste, vi kendder fra fortiden. Og skulle fortiden vise sig også at være fremtiden, er der desværre ikke mere håb fremadrettet, end vi kan se bagude. Jovist kan udviklingen af teknologi og farmaceutiske genistreger for en tid hjælpe menneskeheden, men intet varer evigt. Det siges, at når 3. verdenskrig er udkæmpet, vil 4. verdenskrig blive kæmpet med sten og kæppe. Problemet med udviklingstanken er således hverken naturen, evolutionen eller historien, men altings centrum: mennesket. Hvis ikke mennesket udvikler sig væk fra og aflægger sin dumhed, vil alskens ulykker til stadighed regne ned over jorden, menneskehedens hidtidige eneste bopæl. Dumhed kan defineres meget bredt, men vi forstår alle, hvad dumhed er, og vi genkender den ligesom det menneske vi møder på gaden, uden at vi kan forklare, hvad et menneske rent faktisk er. Hvad er dumhed? Det er det, der forhindrer os. Det forhindrer os så meget, at vi ikke selv kan sætte os ud over det. Selv ateismen kan ikke frelse os fra dumheden. Så hvad gør vi nu, lille du?
Naturens gang er, at alt falder. Det er det eneste, vi kendder fra fortiden. Og skulle fortiden vise sig også at være fremtiden, er der desværre ikke mere håb fremadrettet, end vi kan se bagude. Jovist kan udviklingen af teknologi og farmaceutiske genistreger for en tid hjælpe menneskeheden, men intet varer evigt. Det siges, at når 3. verdenskrig er udkæmpet, vil 4. verdenskrig blive kæmpet med sten og kæppe. Problemet med udviklingstanken er således hverken naturen, evolutionen eller historien, men altings centrum: mennesket. Hvis ikke mennesket udvikler sig væk fra og aflægger sin dumhed, vil alskens ulykker til stadighed regne ned over jorden, menneskehedens hidtidige eneste bopæl. Dumhed kan defineres meget bredt, men vi forstår alle, hvad dumhed er, og vi genkender den ligesom det menneske vi møder på gaden, uden at vi kan forklare, hvad et menneske rent faktisk er. Hvad er dumhed? Det er det, der forhindrer os. Det forhindrer os så meget, at vi ikke selv kan sætte os ud over det. Selv ateismen kan ikke frelse os fra dumheden. Så hvad gør vi nu, lille du?
