Kærlighed (1926) af Kaj Munk
I 1926 udkom Kaj Munks skuespil "Kærlighed". Skuespillet var kontroversielt for sin samtid, idet præsten her har mistet sin tro på den metafysiske gode Gud, idet verden er for ondt et sted. Præsten fortæller endda sin biskop ligeud, at han opfatter sig som en slave af sandsynligheden og ikke tror på hverken en almægtig kærlighed eller det evige liv, men blev præst for at hjælpe andre. Det er så aktuelt, at man næsten tror, nogen har pillet ved teksten.
Skuespillets tema er forholdet mellem tro og gerning, synd og nåde. Det foregår i et vestjysk sogn ud til havet og skildrer konflikten mellem den bogstavtro, indremissionske Andersen og den gerningstroende pastor Kargo.
Men ikke nok med, at præstens (manglende) personlige tro er en sten i skoen på provsten og biskoppen, pastor Kargo tror på kærligheden – og han er dybt forelsket i en gift kvinde. Og hans forelskelse i sognerådsformanden Antons kone, Ingeborg, er gengældt. For sognebørnene har han arbejdet flittigt, fordi kærligheden til Ingeborg har bibragt ham næstekærlighed. Måske har der engang været et fuldbyrdet forhold mellem dem, men nu er det platonisk, og Kargo afviser Antons tilbud om at lade sig skille fra Ingeborg.
Provst og biskop hører klagen fra Andersen og forsøger at overbevise Kargo om, at han ikke kan være præst på den måde. De kommer dog til kort, da pastor Kargo giver dem et ultimatum; enten lader de ham forblive præst, så han kan gøre sin kærlighedsgerning i sognet, eller også danner han en valgmenighed i sognet. Både biskop og provst ved, at et sådant tiltag vil splitte sognet, så de giver ham noget betænkningstid. En dag kommer et brev fra kirkeministeriet, men den dag har pastor Kargo andet at tænke på. Han ligger nemlig syg til døden på sit sengeleje. Og så kommer Ingeborg på besøg.
Kærligheden sejrede på en måde; den jordiske kærlighed mellem mand og kvinde, men den ikke-troende pastor Kargo skal nu sættes i perspektiv af en hel anden og noget mere kontroversiel figur; han har læst teologi, men nåede dog ikke at blive præst, selvom han opfører sig som én.
Skuespillets tema er forholdet mellem tro og gerning, synd og nåde. Det foregår i et vestjysk sogn ud til havet og skildrer konflikten mellem den bogstavtro, indremissionske Andersen og den gerningstroende pastor Kargo.
Men ikke nok med, at præstens (manglende) personlige tro er en sten i skoen på provsten og biskoppen, pastor Kargo tror på kærligheden – og han er dybt forelsket i en gift kvinde. Og hans forelskelse i sognerådsformanden Antons kone, Ingeborg, er gengældt. For sognebørnene har han arbejdet flittigt, fordi kærligheden til Ingeborg har bibragt ham næstekærlighed. Måske har der engang været et fuldbyrdet forhold mellem dem, men nu er det platonisk, og Kargo afviser Antons tilbud om at lade sig skille fra Ingeborg.
Provst og biskop hører klagen fra Andersen og forsøger at overbevise Kargo om, at han ikke kan være præst på den måde. De kommer dog til kort, da pastor Kargo giver dem et ultimatum; enten lader de ham forblive præst, så han kan gøre sin kærlighedsgerning i sognet, eller også danner han en valgmenighed i sognet. Både biskop og provst ved, at et sådant tiltag vil splitte sognet, så de giver ham noget betænkningstid. En dag kommer et brev fra kirkeministeriet, men den dag har pastor Kargo andet at tænke på. Han ligger nemlig syg til døden på sit sengeleje. Og så kommer Ingeborg på besøg.
Kærligheden sejrede på en måde; den jordiske kærlighed mellem mand og kvinde, men den ikke-troende pastor Kargo skal nu sættes i perspektiv af en hel anden og noget mere kontroversiel figur; han har læst teologi, men nåede dog ikke at blive præst, selvom han opfører sig som én.
Ordet (1925) af Kaj Munk
I 1925 udkom Kaj Munks skuespil "Ordet". Det herskende tema er kaldet og dets omkostninger, og det får vi udfoldet positivt især i dette skuespil. Kaj Munk demonstrerer gerne Guds almagt i de tilsyneladende svage. I stykket møder vi en lille familie bestående af en gammel far, Borgen, der er gammelgrundtvigsk, og tre sønner, samt den ældste søn Mikkels hustru Inger og deres datter.
Den ene søn, Johannes, har læst teologi så voldsomt, at det har steget ham til hovedet. Han tror nu, han er selveste frelseren, Jesus Kristus (s. 19). I sognet er præsten pastor Bandbul, der ved sit første møde med Johannes selvfølgelig afviser ham som værende vanvittig, ja, sindssyg. I sognet er også nogle bogstavtro indremissionske, som Borgen selvfølgelig støder sammen med (s. 36).
Den lille familie plages af den vanvittige Johannes, der i tide og utide forstyrrer dagligdagen ved at citere Jesusord over for præst og hver mand. Det går på et tidspunkt, som det er gået for mange igennem tidens løb, at Mikkels kone Inger er ligger i barselssengen; deres barn er dog dødfødt, og Inger bliver dødelig syg. Den gamle far Borgen bebrejder sig selv, og hans svage tro, at det er gået så skidt.
På et tidspunkt er de alle forsamlet i familiens lille stue; lægen, Borgen, sønnen Mikkel, den indremissionske Peter. De er ved at lægge låget på den kiste, hvor Inger ligger kold og død. Johannes har været væk i flere dage, men står pludseligt i døren (side 62)
Den ene søn, Johannes, har læst teologi så voldsomt, at det har steget ham til hovedet. Han tror nu, han er selveste frelseren, Jesus Kristus (s. 19). I sognet er præsten pastor Bandbul, der ved sit første møde med Johannes selvfølgelig afviser ham som værende vanvittig, ja, sindssyg. I sognet er også nogle bogstavtro indremissionske, som Borgen selvfølgelig støder sammen med (s. 36).
Den lille familie plages af den vanvittige Johannes, der i tide og utide forstyrrer dagligdagen ved at citere Jesusord over for præst og hver mand. Det går på et tidspunkt, som det er gået for mange igennem tidens løb, at Mikkels kone Inger er ligger i barselssengen; deres barn er dog dødfødt, og Inger bliver dødelig syg. Den gamle far Borgen bebrejder sig selv, og hans svage tro, at det er gået så skidt.
På et tidspunkt er de alle forsamlet i familiens lille stue; lægen, Borgen, sønnen Mikkel, den indremissionske Peter. De er ved at lægge låget på den kiste, hvor Inger ligger kold og død. Johannes har været væk i flere dage, men står pludseligt i døren (side 62)
