Knap nok var statistikken for folkekirken blevet publiceret, før bange røster spredte nervøse nyheder ud i folkekirkens æter.
På Helsingør Stifts hjemmeside finder man det såkaldte inspirationskatalog: Dåb er ikke kun for babyer, hvori man kan læse præster og konsulenters brainstorm for at målrette dåbsgudstjenester til de et-tre-årige. Der foreslås blandt andet udendørs dåb – med såvel sæbebobler som cava.
Man kan som sådan søsætte alverdens initiativer for at få folkekirken til at virke lækker og tiltrække småbørnsforældrenes opmærksomhed med englebadeænder og ponyridning, men i bund og grund savnes der et tydeligt svar på, hvorfor forældre skal lade deres kære børn blive døbt.
Er der virkelig grund til at tro, at forældre er mere tilbøjelige til at få døbt deres børn, hvis det sker som et led i et privat cirkusnummer? Har man ikke nærmere udstillet sin manglende respekt for forældres evne til kritisk og selvstændig tænkning og beslutningstagning?
I stedet for at folkekirkens præster og konsulenter igen og igen vælter ud i offentligheden med alskens ”nytænkte” påfund og tiltag, kunne det være forfriskende med et dybt, velfunderet teologisk og kristeligt svar på, hvorfor børn skal have tre håndfulde vand på hovedet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Fastheden skal søges i dybet, lyder mottoet på Aarhus Universitet, og det er ikke ulig 1500-talsreformatorernes ønske og krav om, at teologerne skulle gå tilbage til kilderne, det vil sige Bibelen. Når man glemmer sine rødder og får lette fødder, så mister man for nemt jordforbindelsen.
Måske er Bibelen en tung bog, for at vi aldrig må miste jordforbindelsen, uanset hvor kraftige modvinde vi som folkekirke udsættes for. Coronaens hærgen gør det svært nok i forvejen at være folkekirke.
Lad os ikke give hinanden større belastning ved alle disse (lidt for) raske tiltag. Når forældre ved, at det er godt at få døbt deres børn, så skal de nok komme i hobetal, når man igen må samles til en festlig fejring inde i kirken af dåben, som jo virkelig er et kærlighedsmirakel og skønt vidunder. Det kan hverken cava eller ponyer gøre større. Men det kan gøre dåben mindre.
Af Ole Witte Madsen
Indlægget blev bragt i Kristeligt Dagblad onsdag den 17. februar 2021
På Helsingør Stifts hjemmeside finder man det såkaldte inspirationskatalog: Dåb er ikke kun for babyer, hvori man kan læse præster og konsulenters brainstorm for at målrette dåbsgudstjenester til de et-tre-årige. Der foreslås blandt andet udendørs dåb – med såvel sæbebobler som cava.
Man kan som sådan søsætte alverdens initiativer for at få folkekirken til at virke lækker og tiltrække småbørnsforældrenes opmærksomhed med englebadeænder og ponyridning, men i bund og grund savnes der et tydeligt svar på, hvorfor forældre skal lade deres kære børn blive døbt.
Er der virkelig grund til at tro, at forældre er mere tilbøjelige til at få døbt deres børn, hvis det sker som et led i et privat cirkusnummer? Har man ikke nærmere udstillet sin manglende respekt for forældres evne til kritisk og selvstændig tænkning og beslutningstagning?
I stedet for at folkekirkens præster og konsulenter igen og igen vælter ud i offentligheden med alskens ”nytænkte” påfund og tiltag, kunne det være forfriskende med et dybt, velfunderet teologisk og kristeligt svar på, hvorfor børn skal have tre håndfulde vand på hovedet i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Fastheden skal søges i dybet, lyder mottoet på Aarhus Universitet, og det er ikke ulig 1500-talsreformatorernes ønske og krav om, at teologerne skulle gå tilbage til kilderne, det vil sige Bibelen. Når man glemmer sine rødder og får lette fødder, så mister man for nemt jordforbindelsen.
Måske er Bibelen en tung bog, for at vi aldrig må miste jordforbindelsen, uanset hvor kraftige modvinde vi som folkekirke udsættes for. Coronaens hærgen gør det svært nok i forvejen at være folkekirke.
Lad os ikke give hinanden større belastning ved alle disse (lidt for) raske tiltag. Når forældre ved, at det er godt at få døbt deres børn, så skal de nok komme i hobetal, når man igen må samles til en festlig fejring inde i kirken af dåben, som jo virkelig er et kærlighedsmirakel og skønt vidunder. Det kan hverken cava eller ponyer gøre større. Men det kan gøre dåben mindre.
Af Ole Witte Madsen
Indlægget blev bragt i Kristeligt Dagblad onsdag den 17. februar 2021
