Indledning
Hvorfor er det interessant at læse avisartikler med, af og om Arendse Dyssel?
For mig er det interessant at samle informationer om mine forgængere, og Arendse er blot den første i rækken, som jeg har haft mulighed for at gå i dybden med. Se mere om projektet her: teologiogkultur.weebly.com/praeligster.html
I dette blogindlæg fokuserer jeg på avisartikler af med og om Arendse. På mit kontor står eksemplarer af de bøger og hæfter, som Arendse har (været med til at få) udgivet i løbet af sin tid som sognepræst. Desuden har jeg et eksemplar af alle kirkeblade fra Arendses embedsperiode, og jeg har også indsamlet nogle af hendes prædikener.
Som ny sognepræst måtte og må jeg forholde mig til Arendse som den tidligere præst og hendes virke i Vilslev og Hunderup sogne. Først og fremmest er det spændende blot at læse, hvad hun bidrog til, og hvad der skete i hendes periode, og dernæst er det oplysende at læse om nogle af de tiltag, hun stod bag såvel i Vilslev-Hunderup pastorat som i Ribe Domprovsti. For mig handler det altså om at blive klogere på præsten før mig og derved blive klogere på pastoratet. Det hele hænger sammen.
Jeg håber, andre også finder det interessant at læse disse avisartikler. Selvom der er nogle kedelige sager imellem, så er der også mange gode ting at læse om. God læselyst.
Stor tak skylder jeg dem, der har hjulpet mig med at finde artikler og informationer om mine forgængere.
Skulle der være fejl og mangler, må man meget gerne tage kontakt til mig, så det kan blive rettet.
NB: Artiklerne er indscannede som billeder, der kan downloades og eventuelt forstørres. Artiklerne er sat i kronologisk orden, men der er nogle udaterede indlæg, som er placeret nederst i dette indlæg.
Ole Witte Madsen, 7. september 2020 (opdateret den 30. december 2021)
[email protected], tlf. 25 89 41 90
For mig er det interessant at samle informationer om mine forgængere, og Arendse er blot den første i rækken, som jeg har haft mulighed for at gå i dybden med. Se mere om projektet her: teologiogkultur.weebly.com/praeligster.html
I dette blogindlæg fokuserer jeg på avisartikler af med og om Arendse. På mit kontor står eksemplarer af de bøger og hæfter, som Arendse har (været med til at få) udgivet i løbet af sin tid som sognepræst. Desuden har jeg et eksemplar af alle kirkeblade fra Arendses embedsperiode, og jeg har også indsamlet nogle af hendes prædikener.
Som ny sognepræst måtte og må jeg forholde mig til Arendse som den tidligere præst og hendes virke i Vilslev og Hunderup sogne. Først og fremmest er det spændende blot at læse, hvad hun bidrog til, og hvad der skete i hendes periode, og dernæst er det oplysende at læse om nogle af de tiltag, hun stod bag såvel i Vilslev-Hunderup pastorat som i Ribe Domprovsti. For mig handler det altså om at blive klogere på præsten før mig og derved blive klogere på pastoratet. Det hele hænger sammen.
Jeg håber, andre også finder det interessant at læse disse avisartikler. Selvom der er nogle kedelige sager imellem, så er der også mange gode ting at læse om. God læselyst.
Stor tak skylder jeg dem, der har hjulpet mig med at finde artikler og informationer om mine forgængere.
Skulle der være fejl og mangler, må man meget gerne tage kontakt til mig, så det kan blive rettet.
NB: Artiklerne er indscannede som billeder, der kan downloades og eventuelt forstørres. Artiklerne er sat i kronologisk orden, men der er nogle udaterede indlæg, som er placeret nederst i dette indlæg.
Ole Witte Madsen, 7. september 2020 (opdateret den 30. december 2021)
[email protected], tlf. 25 89 41 90
Ny præst
Kristeligt Dagblad tirsdag den 26. marts 1985
RIBE: Den 42 årige Arendse Dyssel, København, er enstemmig indstillet som sognepræst for Vilslev og Hunderup menigheder. Det forventes, at hun tiltræder embedet i løbet af maj eller juni.
Kristeligt Dagblad tirsdag den 26. marts 1985
RIBE: Den 42 årige Arendse Dyssel, København, er enstemmig indstillet som sognepræst for Vilslev og Hunderup menigheder. Det forventes, at hun tiltræder embedet i løbet af maj eller juni.
På brev med Vorherre
Maj 1985
Udstiller ikoner
Kristeligt Dagblad fredag den 24. august 1990
BRAMMING: Sognepræst Arendse Dyssel i Vilslev ved Gredstedbro arrangerer i begyndelsen af september en ikon-udstilling i præstegården. Ikonerne er malet af Bent Gildsig, Ebeltoft, der benytter den oprindelige, originale, teknik i sine gengivelser af de gamle ikon-billeder. Udstillingen vil omfatte et halvt hundrede ikoner og en del akvareller med havmotiver. I tilslutning til udstillingen vil tidligere sognepræst Søren Prahl, Løgumkloster, komme på besøg og holde foredrag om den ortodokse kirkes ikoner. - Foruden udstillingen i Vilslev vil Bent Gildsig deltage med sine ikoner i en udstilling i Odder Kunstforening i november.
Kristeligt Dagblad fredag den 24. august 1990
BRAMMING: Sognepræst Arendse Dyssel i Vilslev ved Gredstedbro arrangerer i begyndelsen af september en ikon-udstilling i præstegården. Ikonerne er malet af Bent Gildsig, Ebeltoft, der benytter den oprindelige, originale, teknik i sine gengivelser af de gamle ikon-billeder. Udstillingen vil omfatte et halvt hundrede ikoner og en del akvareller med havmotiver. I tilslutning til udstillingen vil tidligere sognepræst Søren Prahl, Løgumkloster, komme på besøg og holde foredrag om den ortodokse kirkes ikoner. - Foruden udstillingen i Vilslev vil Bent Gildsig deltage med sine ikoner i en udstilling i Odder Kunstforening i november.
Kirkesagen for ministeren
JydskeVestkysten 4. juni 1994
OBS: Artiklen er endnu ikke indskrevet
OBS: Artiklen er endnu ikke indskrevet
Skal ikke konfirmere udenbys sognebørn
Kristeligt Dagblad torsdag den 9. juni 1994
Sognepræst i Vilslev ved Ribe bakkes op af biskop og kirkeminister.
En sognepræst har ikke pligt til at undervise og konfirmere børn, som ikke bor i præstens pastorat. Det har biskop Niels Holm, Ribe, fastslået over for en forældregruppe, som er utilfreds med, at sognepræst Arendse Dyssel, Vilslev ved Ribe, ikke vil undervise og konfirmere tre udensogns børn i det kommende skoleår. Kirkeminister O. A. Andersen, som forældrene har henvendt sig til, er enig med biskoppen.
- Jeg har ikke mulighed for at give anvisning på en ordning, der sikrer en samlet konfirmation af eleverne, udtaler ministeren.
Påtog sig undervisning
Arendse Dyssel påtog sig i fjor at undervise elever fra et nabopastorat, der går i skole med børn, som bor i Vilslev, fordi sognepræsteembedet var vakant. Det er det ikke længere, hvorfor Arendse Dyssel ikke vil konfirmere børn fra andre kirkesogne. Forældregruppens ønske er begrundet med, at børnene har gået i samme klasse hele deres skoleforløb og derfor føler sig som en samlet helhed. Forældrene mener, de har ret til at bestemme, hvor deres børn skal konfirmeres. Derfor har de klaget til biskop Niels Holm. I sit svar til forældrene henviser Niels Holm til en skrivelse fra domprovst Jens Torkild Bak, Ribe hvortil en af forældrene rettede henvendelse. Domprovsten understreger, at der ikke findes noget påbud om, at konfirmander skal konfirmeres i det sogn, hvor de bor, og oplyser, at det vil være i modstrid med den nugældende anordning om konfirmation, hvoraf det fremgår: "Normalt skal et barn forberedes til konfirmation i det pastorat, hvor det bor. Dog kan et barn indmeldes hos en anden præst i folkekirken, som er villig til at konfirmere barnet." Samtidig præciserer domprovsten, at de ri loven ikke er grundlag for frit sognevalg, og at han ikke finder, at han bør bede præsten overveje sin beslutning på ny.
Det er biskop Niels Holms opfattelse, at der ikke er grundlag for at give præsten en tjenestelig påtale - heller ikke fordi en tidligere praksis fraviges. I øvrigt mener biskoppen, at den ny praksis er tilfredsstillende begrundet.
Kendt problem
Forældrene stiller biskoppen et konkret spørgsmål: "Er kirken - eller ønsker kirken at være en så lukket enklave i vores samfund, at at den enkelte præst egenrådigt kan sætte begrænsninger for det, vi vil kalde et rimeligt ønske om frit valg?" Hertil svarer Niels Holm: "Problemet, som er opstået i Vilslev og de omkringliggende sogne, kendes mange andre steder i landet, hvor der findes sogne og pastorater uden egen skole. Der vil i disse sogne og pastorater ofte være børn, som ønsker at blive konfirmeret sammen med deres klassekammerater fra andre sogne. I langt de fleste tilfælde lykkes det imidlertid - faktisk ved forældrenes hjælp - at få børnene til at deres ønske ikke kan efterkommes, fordi der findes andre, fuldt så vigtige fællesskaber, som det i oplever i skolen i øjeblikket. Man kan ikke - netop ikke - se stort på på det lokale fællesskab og sognefællesskab i områder, som må undvære det fællesskab, en skole naturligt giver. Tværtimod er det nødvendigt, at man gør, hvad der er muligt, for at fællesskabet ikke skal gå til grunde.
- Det er derfor helt nødvendigt, at børnene undervises og konfirmeres lokalt, dvs. i de sogne, hvor de har deres hjem og lever deres daglige liv (uden for skoletiden). Til sognet hører en kirke og en præst, som børnene skal lære at kende, og præsten må have mulighed for at lære sognet børn og deres forældre at kende. Uden denne mulighed er det vanskeligt at opbygge den fortrolighed og det fællesskab, som er landsognenes særkende. Kirken må ikke blive en "lokal enklave", og netop derfor må forældregruppens ønske om frit sognevalg af hensyn til konfirmation afvises.
- Efterkommes ønsket, risikerer man, at det kirkelige liv og følelsen af kirkeligt tilhørsforhold koncentreres om sogne, som har en større skole beliggende, slutter Ribebiskoppen.
Kristeligt Dagblad torsdag den 9. juni 1994
Sognepræst i Vilslev ved Ribe bakkes op af biskop og kirkeminister.
En sognepræst har ikke pligt til at undervise og konfirmere børn, som ikke bor i præstens pastorat. Det har biskop Niels Holm, Ribe, fastslået over for en forældregruppe, som er utilfreds med, at sognepræst Arendse Dyssel, Vilslev ved Ribe, ikke vil undervise og konfirmere tre udensogns børn i det kommende skoleår. Kirkeminister O. A. Andersen, som forældrene har henvendt sig til, er enig med biskoppen.
- Jeg har ikke mulighed for at give anvisning på en ordning, der sikrer en samlet konfirmation af eleverne, udtaler ministeren.
Påtog sig undervisning
Arendse Dyssel påtog sig i fjor at undervise elever fra et nabopastorat, der går i skole med børn, som bor i Vilslev, fordi sognepræsteembedet var vakant. Det er det ikke længere, hvorfor Arendse Dyssel ikke vil konfirmere børn fra andre kirkesogne. Forældregruppens ønske er begrundet med, at børnene har gået i samme klasse hele deres skoleforløb og derfor føler sig som en samlet helhed. Forældrene mener, de har ret til at bestemme, hvor deres børn skal konfirmeres. Derfor har de klaget til biskop Niels Holm. I sit svar til forældrene henviser Niels Holm til en skrivelse fra domprovst Jens Torkild Bak, Ribe hvortil en af forældrene rettede henvendelse. Domprovsten understreger, at der ikke findes noget påbud om, at konfirmander skal konfirmeres i det sogn, hvor de bor, og oplyser, at det vil være i modstrid med den nugældende anordning om konfirmation, hvoraf det fremgår: "Normalt skal et barn forberedes til konfirmation i det pastorat, hvor det bor. Dog kan et barn indmeldes hos en anden præst i folkekirken, som er villig til at konfirmere barnet." Samtidig præciserer domprovsten, at de ri loven ikke er grundlag for frit sognevalg, og at han ikke finder, at han bør bede præsten overveje sin beslutning på ny.
Det er biskop Niels Holms opfattelse, at der ikke er grundlag for at give præsten en tjenestelig påtale - heller ikke fordi en tidligere praksis fraviges. I øvrigt mener biskoppen, at den ny praksis er tilfredsstillende begrundet.
Kendt problem
Forældrene stiller biskoppen et konkret spørgsmål: "Er kirken - eller ønsker kirken at være en så lukket enklave i vores samfund, at at den enkelte præst egenrådigt kan sætte begrænsninger for det, vi vil kalde et rimeligt ønske om frit valg?" Hertil svarer Niels Holm: "Problemet, som er opstået i Vilslev og de omkringliggende sogne, kendes mange andre steder i landet, hvor der findes sogne og pastorater uden egen skole. Der vil i disse sogne og pastorater ofte være børn, som ønsker at blive konfirmeret sammen med deres klassekammerater fra andre sogne. I langt de fleste tilfælde lykkes det imidlertid - faktisk ved forældrenes hjælp - at få børnene til at deres ønske ikke kan efterkommes, fordi der findes andre, fuldt så vigtige fællesskaber, som det i oplever i skolen i øjeblikket. Man kan ikke - netop ikke - se stort på på det lokale fællesskab og sognefællesskab i områder, som må undvære det fællesskab, en skole naturligt giver. Tværtimod er det nødvendigt, at man gør, hvad der er muligt, for at fællesskabet ikke skal gå til grunde.
- Det er derfor helt nødvendigt, at børnene undervises og konfirmeres lokalt, dvs. i de sogne, hvor de har deres hjem og lever deres daglige liv (uden for skoletiden). Til sognet hører en kirke og en præst, som børnene skal lære at kende, og præsten må have mulighed for at lære sognet børn og deres forældre at kende. Uden denne mulighed er det vanskeligt at opbygge den fortrolighed og det fællesskab, som er landsognenes særkende. Kirken må ikke blive en "lokal enklave", og netop derfor må forældregruppens ønske om frit sognevalg af hensyn til konfirmation afvises.
- Efterkommes ønsket, risikerer man, at det kirkelige liv og følelsen af kirkeligt tilhørsforhold koncentreres om sogne, som har en større skole beliggende, slutter Ribebiskoppen.
Sognebørn frygter præstens hund
Kristeligt Dagblad Fredag den 2. august 1996
RIBE: Sognepræst Arendse Dyssel i det ellers fredelige Vilslev Sogn ved Ribe er kommet på kant med sognebørnene. Årsagen er præstens et år gamle schæferhund, der i bogstaveligste forstand holder sognebørnene borte fra præstegården og kirkegården, skriver JydskeVestkysten torsdag. Else Jensen, der er medhjælper i en legestue, der har til huse i en tilbygning til præstegården, er blevet bidt kraftigt i låret af hunden. Det har fået børnenes forældre til at søge andre lokaler til legestuen. Og præsten har fået en sigtelse for overtrædelse af hundeloven, hvilket normalt giver en bøde. Samtidig har 97 sognebørn underskrevet en protest til biskop Niels Holm, Ribe. Biskopper bekræfter, at han har fået henvendelsen. – Jeg har også sognepræstens kommentar og på den baggrund indskærpet, at der skal være fri passage, siger han.
Kristeligt Dagblad Fredag den 2. august 1996
RIBE: Sognepræst Arendse Dyssel i det ellers fredelige Vilslev Sogn ved Ribe er kommet på kant med sognebørnene. Årsagen er præstens et år gamle schæferhund, der i bogstaveligste forstand holder sognebørnene borte fra præstegården og kirkegården, skriver JydskeVestkysten torsdag. Else Jensen, der er medhjælper i en legestue, der har til huse i en tilbygning til præstegården, er blevet bidt kraftigt i låret af hunden. Det har fået børnenes forældre til at søge andre lokaler til legestuen. Og præsten har fået en sigtelse for overtrædelse af hundeloven, hvilket normalt giver en bøde. Samtidig har 97 sognebørn underskrevet en protest til biskop Niels Holm, Ribe. Biskopper bekræfter, at han har fået henvendelsen. – Jeg har også sognepræstens kommentar og på den baggrund indskærpet, at der skal være fri passage, siger han.
Sognebørn frygter præstens schæfer
Jyllandsposten 2. august 1996
Jyllandsposten 2. august 1996
Fin velkomst til præstens vikar
JydskeVestkysten 23. juli 2001
 |
Feltpræst fra Vilslev skriver bog
JydskeVestkysten 10. februar 2004
OBS: Artiklen er endnu ikke indskrevet
OBS: Artiklen er endnu ikke indskrevet
| |
Menighedsrådet i Vilslev fotograferet 27. oktober 2004 af Hanne Præstegaard
På billedet ovenfor ses fra venstre: Karl Johan Bendorff, Jørn Broch Jørgensen, Claudi Kulmback, Birgit Knudsen, Arendse Dyssel, Emilie Bruun og Helge Kristensen.
 |  |
Kristeligt Dagblad 24. marts 2003
Arendse deltog i et P1-program om sin og For Fredens Skyld
JydskeVestkysten 4. februar 2008
I kirke og så til tøndeslagning
Videnskab eller profit
JydskeVestkysten 24. april 2008
Der blev hygget i anlægget
JydskeVestkysten 8. september 2008
Børnekor med flest drenge
JydskeVestkysten 27. november 2008
Kreativ råhygge i præstegården
JydskeVestkysten 4. marts 2009
VILSLEV: Minikonfirmanderne i Vilslev fik i går en anderledes håndgribelig undervisning, da keramiker Randi Andersen besøgte præstegården. Lige store klumper stentøjs-ler blev fordelt til de syv minikonfirmander, der hver fik til opgave at kreere deres helt egen miniature-døbefont.
-- Det er første gang, at jeg underviser eleverne, og det er bare så hyggeligt, siger Randi Andersen og tilføjer, at de dog godt kunne have brugt noget mere tid.
Grundtvig fulgte nøje med fra en meterlang plakat ved siden af tavlen, mens leret under stor koncentration blev æltet og formet og most og klasket til. Hjemmebagt chokoladekage og saftevand var med til at gøre deres sidste undervisningsdag i dette år til ren råhygge.
-- Jeg vil altså bare så gerne gå her igen til næste år, sukkede ni-årige Jeanette Aaby Debel og pillede lerrester ud af sin hjerteformede ravring.
Hun kan specielt godt lide at lære om verdenrummet og stjernerne, og nævner en passant navnene på et par af de mest hippe.
-- Vi snakker om mange forskellige emner i konfirmandforberedelsen. Det kan være kærlighed, sorg og påske, siger præst Arendse Dyssel og får lagt sidste hånd på sin døbefont med riller langs siden.
Efter en times tid er alle færdige, og Randi Andersen har samlet de små kompakte lerfigurer sammen. Dem tager hun med hjem i sit atelier og først efter to ture i ovnen er de klar til udstillingen i Vilslev Kirke 2. påskedag.
Jeanette Aaby Debel har billedkunst i skolen, men har ikke arbejdet med ler før.
-- Vi er kun nået til Monet, siger hun alvorligt, men ser tydeligt tilfreds ud, da Arendse Dyssel meddeler, at de allesammen kan fortsætte til næste år.
JydskeVestkysten 4. marts 2009
VILSLEV: Minikonfirmanderne i Vilslev fik i går en anderledes håndgribelig undervisning, da keramiker Randi Andersen besøgte præstegården. Lige store klumper stentøjs-ler blev fordelt til de syv minikonfirmander, der hver fik til opgave at kreere deres helt egen miniature-døbefont.
-- Det er første gang, at jeg underviser eleverne, og det er bare så hyggeligt, siger Randi Andersen og tilføjer, at de dog godt kunne have brugt noget mere tid.
Grundtvig fulgte nøje med fra en meterlang plakat ved siden af tavlen, mens leret under stor koncentration blev æltet og formet og most og klasket til. Hjemmebagt chokoladekage og saftevand var med til at gøre deres sidste undervisningsdag i dette år til ren råhygge.
-- Jeg vil altså bare så gerne gå her igen til næste år, sukkede ni-årige Jeanette Aaby Debel og pillede lerrester ud af sin hjerteformede ravring.
Hun kan specielt godt lide at lære om verdenrummet og stjernerne, og nævner en passant navnene på et par af de mest hippe.
-- Vi snakker om mange forskellige emner i konfirmandforberedelsen. Det kan være kærlighed, sorg og påske, siger præst Arendse Dyssel og får lagt sidste hånd på sin døbefont med riller langs siden.
Efter en times tid er alle færdige, og Randi Andersen har samlet de små kompakte lerfigurer sammen. Dem tager hun med hjem i sit atelier og først efter to ture i ovnen er de klar til udstillingen i Vilslev Kirke 2. påskedag.
Jeanette Aaby Debel har billedkunst i skolen, men har ikke arbejdet med ler før.
-- Vi er kun nået til Monet, siger hun alvorligt, men ser tydeligt tilfreds ud, da Arendse Dyssel meddeler, at de allesammen kan fortsætte til næste år.
Råhygge i præstegården
JydskeVestkysten 5. marts 2009
Krondiamant-konfirmander fejrede 65 års jubilæum
JydskeVestkysten 17. april 2009
Præst ser den kristne side af H. C. Andersen
JydskeVestkysten 11. januar 2010
VILSLEV: Sognepræst Arendse Dyssel forsøger sammen med forlaget Bostrup at åbne danskernes øjne og interesse for H. C. Andersen som religiøs digter.
-- Opfordringen til at lave en bog kom fra Lise Bostrup, der i forbindelse med rejser og foredrag fandt ud af, at H. C. Andersen læses meget forskelligt rundt i verden. At Østlandene ikke har haft brug for at trykke hans eventyr, der havde med Gud og tro at gøre, siger Arendse Dyssel.
Hendes speciale om den religiøse side af den store danske digter er baggrunden for, at hun blev spurgt, om hun ville påtage sig den opgave.
-- Foreløbigt er bogen udkommet herhjemme, men Lise Bostrup fik på den store bogmesse i Frankfurt kontakter, der betyder, at bogen måske udgives de baltiske lande, siger Arendse Dyssel.
Hun fortæller, at det gennem tiden er det blevet et stadigt mindre udvalg af H. C. Andersens eventyr, der er blevet læst, og det er i høj grad hans poetisk religiøse univers, der er blevet fravalgt. -- Det er en skam, for det er i grunden basis for hele hans forfatterskab. Ikke mange kender eventyret »Et blad fra himlen«, men det findes, ligesom troen og håbet findes. H.C. Andersen har skrevet det, og det fortjener at blive læst ligesom en række andre, siger sognepræsten.
JydskeVestkysten 11. januar 2010
VILSLEV: Sognepræst Arendse Dyssel forsøger sammen med forlaget Bostrup at åbne danskernes øjne og interesse for H. C. Andersen som religiøs digter.
-- Opfordringen til at lave en bog kom fra Lise Bostrup, der i forbindelse med rejser og foredrag fandt ud af, at H. C. Andersen læses meget forskelligt rundt i verden. At Østlandene ikke har haft brug for at trykke hans eventyr, der havde med Gud og tro at gøre, siger Arendse Dyssel.
Hendes speciale om den religiøse side af den store danske digter er baggrunden for, at hun blev spurgt, om hun ville påtage sig den opgave.
-- Foreløbigt er bogen udkommet herhjemme, men Lise Bostrup fik på den store bogmesse i Frankfurt kontakter, der betyder, at bogen måske udgives de baltiske lande, siger Arendse Dyssel.
Hun fortæller, at det gennem tiden er det blevet et stadigt mindre udvalg af H. C. Andersens eventyr, der er blevet læst, og det er i høj grad hans poetisk religiøse univers, der er blevet fravalgt. -- Det er en skam, for det er i grunden basis for hele hans forfatterskab. Ikke mange kender eventyret »Et blad fra himlen«, men det findes, ligesom troen og håbet findes. H.C. Andersen har skrevet det, og det fortjener at blive læst ligesom en række andre, siger sognepræsten.
Præst ser den kristne side af H. C. Andersen
JydskeVestkysten 12. januar 2010
Fastelavn: Udklædte børn drog gennem kirken
JydskeVestkysten 15. februar 2010
Babysalmesang med masser af vuggen, kram og kilden
JydskeVestkysten 23. februar 2010
Præstens jubilæum fejres i to sogne
JydskeVestkysten 25. maj 2010
VILSLEV/HUNDERUP: -- Nåh, hvor længe bliver du så?
Det spørgsmål stillede daværende menighedsformand Marius Hansen til Arendse Dyssel i samtalen om det ledige præsteembede i Vilslev og Hunderup. Og hendes svar var: -- Så længe bøgen står.
Og bøgen, der er der stadig, og det samme er sognepræsten, så på søndag den 30. maj fejres Arendse Dyssel for 25 års gerning i de to sydvestjyske sogne. Og det kommer der en festlig dag ud af med først kaffebord og gudstjeneste i Hunderup, inden der skiftes til Vilslev med først gudstjeneste, derefter buffet og til sidst en lille koncert med Peter Bastian og to andre musikere.
-- Jeg synes, det er så beroligende at se græssende køer på marken. Jeg nyder at kunne se Vilslev Kirke fra præstegården. Og jeg holder af det tætte forhold mellem sognebørn og præst, siger hun.
JydskeVestkysten 25. maj 2010
VILSLEV/HUNDERUP: -- Nåh, hvor længe bliver du så?
Det spørgsmål stillede daværende menighedsformand Marius Hansen til Arendse Dyssel i samtalen om det ledige præsteembede i Vilslev og Hunderup. Og hendes svar var: -- Så længe bøgen står.
Og bøgen, der er der stadig, og det samme er sognepræsten, så på søndag den 30. maj fejres Arendse Dyssel for 25 års gerning i de to sydvestjyske sogne. Og det kommer der en festlig dag ud af med først kaffebord og gudstjeneste i Hunderup, inden der skiftes til Vilslev med først gudstjeneste, derefter buffet og til sidst en lille koncert med Peter Bastian og to andre musikere.
-- Jeg synes, det er så beroligende at se græssende køer på marken. Jeg nyder at kunne se Vilslev Kirke fra præstegården. Og jeg holder af det tætte forhold mellem sognebørn og præst, siger hun.
Det er så beroligende at se køer græsse på marken
JydskeVestkysten 26 maj 2010
25 år i sognene: Pastor Arendse Dyssel fandt sent ud af, at præstegerningen var hendes vej. Rådsformand ventede ikke, at hun blev ret længe.
VILSLEV/HUNDERUP: Stillingsopslaget var meget lille. Så lille, at Arendse Dyssel først fik øje på det, da biskop Helge Skov opfordrede hende til at søge præsteembedet i Vilslev-Hunderup Sogne. Hun var i jagten på job ofte i kamp med kolleger, der allerede havde praktisk erfaring. Og samtidig mødte hun i Marius Hansen fra Vilslev en menighedsrådsformand, der dels ikke lige havde regnet med at skulle ansætte en kvinde, dels ikke troede, at hun blev ret længe.
-- Helge Skov belærte ham om, at Guds ord også kunne komme fra kvindemund, og med hensyn til at blive, så var mit svar: Så længe bøgen står, siger Arendse Dyssel.
Og hvis Marius Hansen havde levet endnu, havde han uden tvivl givet hende ret. Bøgen står nemlig stadig, og Arendse Dyssel er fortsat præst i de to sogne. Og dermed har hun været ligeså trofast over for dem, som Marius Hansen var det over for kirken. Han var nemlig at finde på kirkebænken hver eneste søndag, så længe han levede.
På søndag er det 25 år siden, at Arendse Dyssel blev indsat i embedet af daværende domprovst Povl Kiilerich. Men hvad fik en kvinde fra Ordrup til efter at have haft bopæl i Australien, USA og Kenya at søge embede i de to sydvestjyske landsogne.
-- Jeg fik en trang til at se køer på marken, for det er så beroligende. Den dag, jeg kiggede på forholdene i Vilslev, var det så tåget, at jeg fik en forestilling om, at der ingen træer var. Men da vi rykkede ind i præstegården den 17. maj 1985, var der ikke en sky, og sådan forblev vejret i fire uger, siger Arendse Dyssel.
Hun vidste som ung, at målet for hende var en længerevarende uddannelse, men hun blev først sent klar over, at præstegerningen var hendes vej. Hun blev student som 30-årig, og som kandidat søgte hun embede forskellige steder rundt om i landet.
-- Jeg blev indtaget i embedet i Vilslev, og jeg blev inviteret til prøveprædiken. Næste morgen kl. 7 ringede Marius Hansen med beskeden: Vi vil have dig. Jeg blev accepteret lige med det samme og oplevede fra starten en stor loyalitet. Der var på det tidspunkt kun en kvindelig præst i området i forvejen, understreger hun.
Arendse Dyssel havde indtil da et omflakkende liv.
Tæt forhold
-- Det er utroligt for mange, at jeg er blevet her så længe. Men der er altså forskel på by- og landsbypræster, for præsterne i byerne har ikke det samme nære forhold til sognebørnene. Her kender jeg jo i familierne, ja i nogle tilfælde i fire generationer, og nogle af slægterne går 400 år tilbage. Nogle mennesker har en ro og værdighed, man bare glæder sig over. Men der er også forskel på de to sogne, men der er en fin dynamik mellem dem, og de to menighedsråd arbejder fint sammen om bl.a. en række fælles arrangementer.
Dåbsindlæring
Arendse Dyssel har et grundtvigsk syn, men understreger, at hun skal rumme det hele. Hun er blevet stiftspræst for missionen.
-- Vi er i en tid, hvor nødvendigheden af en dåbsindlæring erkendes. Troen er ikke længere en selvfølge, så vi skal være klar til at præsentere kristendommen. Jo, der er brug for stiftspræster, der går foran. Det er jo ikke noget, der har interesseret den grundtvigske del af kirken ret meget, men der skal altså andre boller på suppen. Og det er en spændende opgave, siger hun.
Arendse Dyssel var, indtil hun fyldte 60 år, feltpræst gennem fem-seks år og gjorde i den periode tjeneste hos den danske styrke i Bosnien i fem måneder.
-- En dansk feltpræst har ingen militær rang, og det giver en ønskeposition. Kombinationen med at være præst i landsogne er perfekt, og tjenesten gav mig indtryk fra en større verden. Feltpræsten arbejder jo med en generation af soldater, kirken typisk ikke er så tæt på.
Arendse Dyssel har skrevet om sine oplevelser som feltpræst i Bosnien i en bog.
-- Det er den eneste, jeg selv har skrevet. Den seneste udgivelse om H. C. Andersen og kristendommen i hans eventyr er et udvalg af hans fortællinger, siger hun.
Men apropos H. C. Andersen, så var han blandt det, der blev berørt i hendes allerførste samtale med biskop Helge Skov. Bispen, der også ordinerede hende til præstegerningen.
Blå Bog
Arendse Dyssel blev i 1979 gift anden gang, nemlig med arkitekt Jørgen Dich. Hun har tre sønner, Nicolai, der bor på Østerbro, Caspar på Amager og Daniel i Rom. Der er tre svigerdøtre, ligesom familien omfatter 11 børnebørn.
VILSLEV/HUNDERUP: Stillingsopslaget var meget lille. Så lille, at Arendse Dyssel først fik øje på det, da biskop Helge Skov opfordrede hende til at søge præsteembedet i Vilslev-Hunderup Sogne. Hun var i jagten på job ofte i kamp med kolleger, der allerede havde praktisk erfaring. Og samtidig mødte hun i Marius Hansen fra Vilslev en menighedsrådsformand, der dels ikke lige havde regnet med at skulle ansætte en kvinde, dels ikke troede, at hun blev ret længe.
-- Helge Skov belærte ham om, at Guds ord også kunne komme fra kvindemund, og med hensyn til at blive, så var mit svar: Så længe bøgen står, siger Arendse Dyssel.
Og hvis Marius Hansen havde levet endnu, havde han uden tvivl givet hende ret. Bøgen står nemlig stadig, og Arendse Dyssel er fortsat præst i de to sogne. Og dermed har hun været ligeså trofast over for dem, som Marius Hansen var det over for kirken. Han var nemlig at finde på kirkebænken hver eneste søndag, så længe han levede.
På søndag er det 25 år siden, at Arendse Dyssel blev indsat i embedet af daværende domprovst Povl Kiilerich. Men hvad fik en kvinde fra Ordrup til efter at have haft bopæl i Australien, USA og Kenya at søge embede i de to sydvestjyske landsogne.
-- Jeg fik en trang til at se køer på marken, for det er så beroligende. Den dag, jeg kiggede på forholdene i Vilslev, var det så tåget, at jeg fik en forestilling om, at der ingen træer var. Men da vi rykkede ind i præstegården den 17. maj 1985, var der ikke en sky, og sådan forblev vejret i fire uger, siger Arendse Dyssel.
Hun vidste som ung, at målet for hende var en længerevarende uddannelse, men hun blev først sent klar over, at præstegerningen var hendes vej. Hun blev student som 30-årig, og som kandidat søgte hun embede forskellige steder rundt om i landet.
-- Jeg blev indtaget i embedet i Vilslev, og jeg blev inviteret til prøveprædiken. Næste morgen kl. 7 ringede Marius Hansen med beskeden: Vi vil have dig. Jeg blev accepteret lige med det samme og oplevede fra starten en stor loyalitet. Der var på det tidspunkt kun en kvindelig præst i området i forvejen, understreger hun.
Arendse Dyssel havde indtil da et omflakkende liv.
Tæt forhold
-- Det er utroligt for mange, at jeg er blevet her så længe. Men der er altså forskel på by- og landsbypræster, for præsterne i byerne har ikke det samme nære forhold til sognebørnene. Her kender jeg jo i familierne, ja i nogle tilfælde i fire generationer, og nogle af slægterne går 400 år tilbage. Nogle mennesker har en ro og værdighed, man bare glæder sig over. Men der er også forskel på de to sogne, men der er en fin dynamik mellem dem, og de to menighedsråd arbejder fint sammen om bl.a. en række fælles arrangementer.
Dåbsindlæring
Arendse Dyssel har et grundtvigsk syn, men understreger, at hun skal rumme det hele. Hun er blevet stiftspræst for missionen.
-- Vi er i en tid, hvor nødvendigheden af en dåbsindlæring erkendes. Troen er ikke længere en selvfølge, så vi skal være klar til at præsentere kristendommen. Jo, der er brug for stiftspræster, der går foran. Det er jo ikke noget, der har interesseret den grundtvigske del af kirken ret meget, men der skal altså andre boller på suppen. Og det er en spændende opgave, siger hun.
Arendse Dyssel var, indtil hun fyldte 60 år, feltpræst gennem fem-seks år og gjorde i den periode tjeneste hos den danske styrke i Bosnien i fem måneder.
-- En dansk feltpræst har ingen militær rang, og det giver en ønskeposition. Kombinationen med at være præst i landsogne er perfekt, og tjenesten gav mig indtryk fra en større verden. Feltpræsten arbejder jo med en generation af soldater, kirken typisk ikke er så tæt på.
Arendse Dyssel har skrevet om sine oplevelser som feltpræst i Bosnien i en bog.
-- Det er den eneste, jeg selv har skrevet. Den seneste udgivelse om H. C. Andersen og kristendommen i hans eventyr er et udvalg af hans fortællinger, siger hun.
Men apropos H. C. Andersen, så var han blandt det, der blev berørt i hendes allerførste samtale med biskop Helge Skov. Bispen, der også ordinerede hende til præstegerningen.
Blå Bog
Arendse Dyssel blev i 1979 gift anden gang, nemlig med arkitekt Jørgen Dich. Hun har tre sønner, Nicolai, der bor på Østerbro, Caspar på Amager og Daniel i Rom. Der er tre svigerdøtre, ligesom familien omfatter 11 børnebørn.
Og sognepræsten er der endnu
JydskeVestkysten 27. maj 2010
Fødselsdag
Kristeligt Dagblad 1. juli 2003
60 år - Sognepræst Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel, Gredstedbro, er københavneren, der i 1985 rejste til Vestjylland og blev sognepræst i Vilslev-Hunderup Sogn, hvor hun er i dag. Hun er den første kvindelige præst i det vestjyske sogn og har med sit store engagement i alle hjørner af sognets liv opnået et meget tæt forhold til sit sogns indbyggere. Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel har igennem årene taget initiativ til mange nye arrangementer i sognet, og af dem er nogle blevet nye traditioner, trods den skepsis, der måtte være, da ideerne først kom på bordet. Igennem flere år har Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel således taget sine konfirmander med på studietur til Sverige, hvor hun i de fem dage, turen varer, opnår en anderledes og mere intens måde at dele evangeliet med børnene på. Hun har ligeledes bragt udlandet til Vestjylland, idet sognet blandt andet har haft besøg af baltere. Kultur og rejser er vigtige omdrejningspunkter i Arendse Elisabeth Fabricius Dyssels liv, hun arrangerede et år en udflugt for menighedsrådet til København, hvor den stod på ballet på Det kgl. Teater, det blev en stor oplevelse for de vestjyske bønder. I sommeren 2001 til januar 2002 var Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel feltpræst i Bosnien - fem måneder, der bragte hende mange givende oplevelser. Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel er født København og arbejdede i et par år som lægesekretær på Rigshospitalet inden hun indledte sine studier i teologi ved Københavns Universitet. Hun er gift med arkitekt Jørgen Dich, og sammen har de tre sønner samt en flok børnebørn.
Kristeligt Dagblad 1. juli 2003
60 år - Sognepræst Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel, Gredstedbro, er københavneren, der i 1985 rejste til Vestjylland og blev sognepræst i Vilslev-Hunderup Sogn, hvor hun er i dag. Hun er den første kvindelige præst i det vestjyske sogn og har med sit store engagement i alle hjørner af sognets liv opnået et meget tæt forhold til sit sogns indbyggere. Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel har igennem årene taget initiativ til mange nye arrangementer i sognet, og af dem er nogle blevet nye traditioner, trods den skepsis, der måtte være, da ideerne først kom på bordet. Igennem flere år har Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel således taget sine konfirmander med på studietur til Sverige, hvor hun i de fem dage, turen varer, opnår en anderledes og mere intens måde at dele evangeliet med børnene på. Hun har ligeledes bragt udlandet til Vestjylland, idet sognet blandt andet har haft besøg af baltere. Kultur og rejser er vigtige omdrejningspunkter i Arendse Elisabeth Fabricius Dyssels liv, hun arrangerede et år en udflugt for menighedsrådet til København, hvor den stod på ballet på Det kgl. Teater, det blev en stor oplevelse for de vestjyske bønder. I sommeren 2001 til januar 2002 var Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel feltpræst i Bosnien - fem måneder, der bragte hende mange givende oplevelser. Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel er født København og arbejdede i et par år som lægesekretær på Rigshospitalet inden hun indledte sine studier i teologi ved Københavns Universitet. Hun er gift med arkitekt Jørgen Dich, og sammen har de tre sønner samt en flok børnebørn.
Præstekjolen er min yndlingskjole
JydskeVestkysten 15. juni 2013
Tale ved Arendses afsked af Holder Bilde Lauridsen, som dengang var formand for Vilslev Menighedsråd
Fødselsdag
Kristeligt Dagblad onsdag den 3. juli 2013
70 år - Sognepræst Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel, Gredstedbro, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1984 og fik året efter ansættelse som sognepræst i Vilslev-Hunderup Pastorat. I 1995 virkede hun som vikariende sognepræst i Østre Gausdal og Follebu i Norge, og siden 2009 har hun været stiftspræst for mission og religionsmøde i Ribe Stift.
Arendse Dyssel var feltpræst af reserven i perioden 1997-2003 og har været udsendt som feltpræst til Bosnien.
Arendse Dyssel holdt afskedsgudstjeneste søndag den 16. juni i begge kirker, men forlader først præstekontoret pr. 1 august.
Hun har i 2003 udgivet "For fredens skyld" og i 2009 "Et udvalg af H.C. Andersens kristne eventyr".”
Kristeligt Dagblad onsdag den 3. juli 2013
70 år - Sognepræst Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel, Gredstedbro, blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1984 og fik året efter ansættelse som sognepræst i Vilslev-Hunderup Pastorat. I 1995 virkede hun som vikariende sognepræst i Østre Gausdal og Follebu i Norge, og siden 2009 har hun været stiftspræst for mission og religionsmøde i Ribe Stift.
Arendse Dyssel var feltpræst af reserven i perioden 1997-2003 og har været udsendt som feltpræst til Bosnien.
Arendse Dyssel holdt afskedsgudstjeneste søndag den 16. juni i begge kirker, men forlader først præstekontoret pr. 1 august.
Hun har i 2003 udgivet "For fredens skyld" og i 2009 "Et udvalg af H.C. Andersens kristne eventyr".”
Mindeord vedrørende Arendse Dyssel
JydskeVestkysten 15. april 2017
Natten til Skærtorsdag sagde Vilslev og Hunderups tidligere sognepræst Arendse Dyssel farvel til denne verden efter mange ugers smertefuld sygdom. Efter et spændende liv i flere verdensdele slog hun sig ned med sin familie i to små landsbysamfund ved marsken og Vadehavet. I de knap tredive år, hun virkede i de to sogne, bragte hun liv til både præstegård og kirkeliv. Hun havde mange idéer og gennemførte mange af dem. Mange af dem fandt vi højtflyvende, men både hendes entusiasme og hendes mere jordnære ægtemand sammen med de besindige menighedsråd gjorde, at sognene var godt tilfredse med de spændende tiltag, som har givet os mange fine oplevelser gennem årene.
Vi vil mindes et spændende, charmerende og favnende menneske. Æret være Arendse Dyssels minde.
Hanne og Roll Præstegaard
JydskeVestkysten 15. april 2017
Natten til Skærtorsdag sagde Vilslev og Hunderups tidligere sognepræst Arendse Dyssel farvel til denne verden efter mange ugers smertefuld sygdom. Efter et spændende liv i flere verdensdele slog hun sig ned med sin familie i to små landsbysamfund ved marsken og Vadehavet. I de knap tredive år, hun virkede i de to sogne, bragte hun liv til både præstegård og kirkeliv. Hun havde mange idéer og gennemførte mange af dem. Mange af dem fandt vi højtflyvende, men både hendes entusiasme og hendes mere jordnære ægtemand sammen med de besindige menighedsråd gjorde, at sognene var godt tilfredse med de spændende tiltag, som har givet os mange fine oplevelser gennem årene.
Vi vil mindes et spændende, charmerende og favnende menneske. Æret være Arendse Dyssels minde.
Hanne og Roll Præstegaard
En rummelig og initiativrig præst mindes
JydskeVestkysten 18. april 2017
På vegne af menighedsrådene i Hunderup og Vilslev skriver Else Maria Olesen, Vilslev, følgende mindeord:
Det er med vemod, at vi har modtaget den ikke uventede meddelelse om vores tidligere sognepræst Arendse Dyssels død.
Arendse var københavnerpræsten, der kom til Vestjylland. Hun mente, det var for en kortere periode, men det blev dog til 28 år fra 1985 til 2013. Både Arendse og ægtefællen Jørgen lærte at holde af det barske marsklandskab.
Arendse var en slags iværksætter i bedste forstand. Hun var fyldt med ideer og gik målrettet efter at få sat projekterne i søen. Det gav et berigende og spændende samarbejde.
Meget kunne nævnes, men mange i vores to landsogne mindes de specielle konfirmandture til familiens ødegård i Sverige. Det var optakten til de nye konfirmandhold, hvor de virkelig lærte hinanden godt at kende.
Arendse bevarede imidlertid lysten til at skabe nye tiltag, blandt andet var hun idemageren bag Ribe Domprovstis salmemaraton, hvor man i efteråret 2016 havde gennemsunget alle salmerne i Den danske Salmebog rundt i provstiets kirker.
I 2013 tvang pensionsalderen hende til at trække sig tilbage, og desværre blev hendes otium kort.
Vi vil mindes Arendse som en meget rummelig og samvittighedsfuld præst.
Æret være Arendse Dyssels minde.
Det er med vemod, at vi har modtaget den ikke uventede meddelelse om vores tidligere sognepræst Arendse Dyssels død.
Arendse var københavnerpræsten, der kom til Vestjylland. Hun mente, det var for en kortere periode, men det blev dog til 28 år fra 1985 til 2013. Både Arendse og ægtefællen Jørgen lærte at holde af det barske marsklandskab.
Arendse var en slags iværksætter i bedste forstand. Hun var fyldt med ideer og gik målrettet efter at få sat projekterne i søen. Det gav et berigende og spændende samarbejde.
Meget kunne nævnes, men mange i vores to landsogne mindes de specielle konfirmandture til familiens ødegård i Sverige. Det var optakten til de nye konfirmandhold, hvor de virkelig lærte hinanden godt at kende.
Arendse bevarede imidlertid lysten til at skabe nye tiltag, blandt andet var hun idemageren bag Ribe Domprovstis salmemaraton, hvor man i efteråret 2016 havde gennemsunget alle salmerne i Den danske Salmebog rundt i provstiets kirker.
I 2013 tvang pensionsalderen hende til at trække sig tilbage, og desværre blev hendes otium kort.
Vi vil mindes Arendse som en meget rummelig og samvittighedsfuld præst.
Æret være Arendse Dyssels minde.
Dødsannonce / Mindeord
Kristeligt Dagblad tirsdag den 20. juni 2017
Pastor emer. Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel , Gredstedbro, er død, 73 år.
Arendse Dyssel blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1984 og fik året efter ansættelse som sognepræst i Vilslev-Hunderup Pastorat. I 1995 virkede hun som vikariende sognepræst i Østre Gausdal og Follebu i Norge, og fra 2009 var hun stiftspræst for mission og religionsmøde i Ribe Stift. Hun gik på pension i 2013.
Arendse Dyssel var feltpræst af reserven i perioden 1997-2003 og har været udsendt som feltpræst til Bosnien. Hun udgav i 2003 ”For fredens skyld” og i 2009 ”Et udvalg af H.C. Andersens kristne eventyr”.
Kristeligt Dagblad tirsdag den 20. juni 2017
Pastor emer. Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel , Gredstedbro, er død, 73 år.
Arendse Dyssel blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1984 og fik året efter ansættelse som sognepræst i Vilslev-Hunderup Pastorat. I 1995 virkede hun som vikariende sognepræst i Østre Gausdal og Follebu i Norge, og fra 2009 var hun stiftspræst for mission og religionsmøde i Ribe Stift. Hun gik på pension i 2013.
Arendse Dyssel var feltpræst af reserven i perioden 1997-2003 og har været udsendt som feltpræst til Bosnien. Hun udgav i 2003 ”For fredens skyld” og i 2009 ”Et udvalg af H.C. Andersens kristne eventyr”.
Udaterede artikler
