Martin Luther – rebel i en opbrudstid
Af Heinz Schilling, oversat af Peter Dürrfeld
Bookwell, Finland: Kristeligt Dagblads Forlag. 2014. 691 sider, 349 kr.
”Martin Luther – rebel i en opbrudstid” burde være at finde i alle teologistuderendes, præsters og historikeres reol. Heinz Schillings bog om reformatoren Martin Luther (1483-1546) inddrager personlige aspekter af en person, som man ellers ofte kun stifter bekendtskab med på et akademisk niveau via hans mange skrifter. Schilling formår dog at skabe et frugtbart samspil mellem personen Martin og Luthers reformatoriske og akademiske virke.
Med blikket fæstnet på 2017 som 500-års jubilæet for startskuddet til reformationen er denne bog et væsentligt bidrag til oplysning og debat om reformationens fortsatte relevans og betydning for den vestlige verdens kristendomsforståelse og -praksis. Der florerer debatter om, hvorvidt det er på tide at tage afsked med Luther for bedre at kunne føre den økumeniske samtale mellem de mange konfessionskirker, der er opstået mere eller mindre som direkte følge af reformationen i 1500-tallet. Den økumeniske bevægelses tværkonfesionelle samtaler ønsker at medføre mere end dialog, men reformationens plovfure er dybe og er i mange forhold blevet uoverstigelige kløfter. Jubilæet i 2017 følger en række af jubilæer, der har skyllet over Danmark de seneste år, men man kan håbe, at fejringen af opslaget af de 95 teser på Wittenbergdomkirkens dør d. 31. oktober 1517 ikke giver folk kvalme af Luther, ligesom tidligere fejringer synes at have medført en overmæthed af blandt andre Søren Kierkegaard, H.C. Andersen med flere.
Forfatterens mål med bogen
Forfatteren Heinz Schilling (f. 1942) er fra Humboldt-Universität i Berlin professor emeritus i den tidlige moderne tid i europæisk historie, dvs. perioden 1500-1800, der begynder med afslutningen på middelalderen, og ender ved begyndelsen af den industrielle og franske revolution. Perioden har han i løbet af sin akademiske karriere arbejdet sig igennem på kryds og tværs, og man fornemmer tydeligt i bogen, at Schilling er grundigt velorienteret på sit felt. Schillings håb med bogen er, at ”den kan inspirere til interkonfessionelle og tværfaglige diskussioner om Luthers historiske betydning og reformationens rolle i verden, akkurat som det i sin tid var tilfældet med tesen om, at reformationen var gået tabt for os, og historiografisk klemt itu mellem forskningen i senmiddelalder og konfessionaliseringen.” (s. 605).
Bogen fra 2012 har jeg læst i dansk oversættelse fra 2014. Sproget er flydende, og selvom bogen har et højt fagligt niveau, undgår Peter Dürrfeld for det meste at oversætte med tysk ordstilling, og de enkelte steder, hvor det smutter kan man alligevel fint forstå meningen. Sproget er levende, letlæseligt, og man vender let side efter side i sin læsning. Afsnittene hænger fint sammen, og indholdfortegnelsen leverer et fremragende overblik over et enormt emne, der derved muliggør et hurtigt indblik i bogens opbygning og forløb. Fordelen med overblikket er, at man kan pluklæse efter interesse for bestemte emner og perioder i Martin Luthers liv og virke. Der er naturligvis ikke tale om en billedbog, men iblandt den megen brødtekst findes der tegninger, malerier og stik af forskellige relevante motiver. I vores nutidige vestlige verden, hvor billeder i højere grad end ord anvendes til at fortælle historier og levere budskaber, kan vi fint forstå brugen af billeder især under og efter reformationen – selv en analfabet kan læse et billede! Illustrationerne hjælper på den måde læserens visualisering af reformatoren og hans projekt.
Hvad bogen ikke kan
Schilling svæver næsten som en falk over historiens slagmarker, og formår at få øje på detaljer, der fik afgørende betydning for reformationens gennembrud. Schilling trækker linjer mellem Luthers virke til de religiøse, samfundsmæssige, økonomiske og politiske ændringer, der indtrådte som følge af reformationen, og man fornemmer, at ændringerne ikke ville være indtruffet uden en sprælsk og rebelsk Matin Luther, der med stor virketrang og selvtillid rodede op i mange af sin samtids samfundsmæssige forhold i sin søgen efter det sande evangelium og en nådig Gud.
Bogen kan meget, og for den tålmodige læser er der tale om en guldgrube af nuancer i fremstillingen af Martin Luther med overvejelser om de mange tings sammenhæng og samspil. Der er dog noget, bogen ikke kan. Den er ikke en kort introduktion til Luther, men leverer en dybdegående, grundig og omfangsrig indføring i såvel Martins liv som Luthers teologi, alt sammen sat ind i de enorme historiske kontekster. På den måde forstår man, at Martin Luther blot var en lille brik i et meget større religiøst og politisk spil med så mange aktører, at man nemt bliver forpustet. En lille, men særdeles vigtig brik, idet hans liv og virke medførte radikale omvæltninger i hele den vestlige verden, som man kendte dengang – såvel inden for politik som for teologi og den romersk-katolske kirkes organisation.
De romersk katolske kristne bør påskønne Luther
Den romersk-katolske kirke havde i al sin magt og vælde bevæget sig væk fra klassiske Bibelstudier og fokus på religionen for i stedet at fokusere på afladshandel, økonomi og liturgiske messer. Luther påvirkede dog efterhånden pavekirken til igen at forholde sig til kristendommen som religion med dertil hørende Bibelstudier, fordi Luther med Bibelen i hånden selv førte sin eksegetiske kamp imod organiseret, praksisorienteret religion. Schilling er derfor ikke i tvivl om, at reformationen på sigt har gavnet den romersk-katolske kirke: ”Derfor bør også den katolske kirke føle sig kaldet til i 2017 sammen med lutheranerne at fejre reformationen eller i det mindste påskønne den.” (Schilling s. 592).
Hvis Luther og reformationen i forbindelse med det forestående jubilæum bliver taget til kritisk selvrefleksion blandt teologerne i vores nutid, er det måske pga. ønsket om atter at afprøve de reformatoriske redskaber og se, om de samme redskaber i en ny tid kan bidrage positivt til en fortsat reformation af Den Danske Folkekirke. Ønsket om at finde tilbage til en sand evangelisk kristendom er stadig aktuel og udkæmpes blandt andet med pennens sværd i avisspalternes slagmarker.
Schillings bog er relevant, hvis man ønsker en perspektivering på nutidige udfordringer og problemer i den vestlige verden. Et spørgsmål blandt mange er, hvad der sker med den læser, der tør spejle sig i Luthers liv og virke. Luther nåede vidt omkring i sine mange skrifter, og han har skrevet meget om mange teologiske anliggender, der stadig spiller roller i dag. Nævnes kan islams tilstedeværelse i vore kulturkristne samfund, præsters opgør med eller problematisering af oldkirkelige dogmer, samt opblomstringen af multikulturalisme og relativering af evangelisk-luthersk kristendom. Enhver teolog må således forholde sig til Luther – der er ingen nem vej udenom. Og spørgsmålet til læseren er, om man læser Luther for at blive styrket i den evangelisk-lutherske teologi, eller fordi man ønsker at smide barnet ud med badevandet? Spørgsmålet er også, om receptionen af Luthers tanker og teologi efterhånden har ført os så langt væk fra den evangelisk-lutherske teologi, at vi ikke længere meningsfuldt kan relatere til endsige inddrage Luthers tankegods i vores nutidige kultur og samfund?
Anmeldelsen er bragt i Arken - Tidsskrift for studerende ved Det Teologiske Fakultet, København, september 2015 / 159
Af Heinz Schilling, oversat af Peter Dürrfeld
Bookwell, Finland: Kristeligt Dagblads Forlag. 2014. 691 sider, 349 kr.
”Martin Luther – rebel i en opbrudstid” burde være at finde i alle teologistuderendes, præsters og historikeres reol. Heinz Schillings bog om reformatoren Martin Luther (1483-1546) inddrager personlige aspekter af en person, som man ellers ofte kun stifter bekendtskab med på et akademisk niveau via hans mange skrifter. Schilling formår dog at skabe et frugtbart samspil mellem personen Martin og Luthers reformatoriske og akademiske virke.
Med blikket fæstnet på 2017 som 500-års jubilæet for startskuddet til reformationen er denne bog et væsentligt bidrag til oplysning og debat om reformationens fortsatte relevans og betydning for den vestlige verdens kristendomsforståelse og -praksis. Der florerer debatter om, hvorvidt det er på tide at tage afsked med Luther for bedre at kunne føre den økumeniske samtale mellem de mange konfessionskirker, der er opstået mere eller mindre som direkte følge af reformationen i 1500-tallet. Den økumeniske bevægelses tværkonfesionelle samtaler ønsker at medføre mere end dialog, men reformationens plovfure er dybe og er i mange forhold blevet uoverstigelige kløfter. Jubilæet i 2017 følger en række af jubilæer, der har skyllet over Danmark de seneste år, men man kan håbe, at fejringen af opslaget af de 95 teser på Wittenbergdomkirkens dør d. 31. oktober 1517 ikke giver folk kvalme af Luther, ligesom tidligere fejringer synes at have medført en overmæthed af blandt andre Søren Kierkegaard, H.C. Andersen med flere.
Forfatterens mål med bogen
Forfatteren Heinz Schilling (f. 1942) er fra Humboldt-Universität i Berlin professor emeritus i den tidlige moderne tid i europæisk historie, dvs. perioden 1500-1800, der begynder med afslutningen på middelalderen, og ender ved begyndelsen af den industrielle og franske revolution. Perioden har han i løbet af sin akademiske karriere arbejdet sig igennem på kryds og tværs, og man fornemmer tydeligt i bogen, at Schilling er grundigt velorienteret på sit felt. Schillings håb med bogen er, at ”den kan inspirere til interkonfessionelle og tværfaglige diskussioner om Luthers historiske betydning og reformationens rolle i verden, akkurat som det i sin tid var tilfældet med tesen om, at reformationen var gået tabt for os, og historiografisk klemt itu mellem forskningen i senmiddelalder og konfessionaliseringen.” (s. 605).
Bogen fra 2012 har jeg læst i dansk oversættelse fra 2014. Sproget er flydende, og selvom bogen har et højt fagligt niveau, undgår Peter Dürrfeld for det meste at oversætte med tysk ordstilling, og de enkelte steder, hvor det smutter kan man alligevel fint forstå meningen. Sproget er levende, letlæseligt, og man vender let side efter side i sin læsning. Afsnittene hænger fint sammen, og indholdfortegnelsen leverer et fremragende overblik over et enormt emne, der derved muliggør et hurtigt indblik i bogens opbygning og forløb. Fordelen med overblikket er, at man kan pluklæse efter interesse for bestemte emner og perioder i Martin Luthers liv og virke. Der er naturligvis ikke tale om en billedbog, men iblandt den megen brødtekst findes der tegninger, malerier og stik af forskellige relevante motiver. I vores nutidige vestlige verden, hvor billeder i højere grad end ord anvendes til at fortælle historier og levere budskaber, kan vi fint forstå brugen af billeder især under og efter reformationen – selv en analfabet kan læse et billede! Illustrationerne hjælper på den måde læserens visualisering af reformatoren og hans projekt.
Hvad bogen ikke kan
Schilling svæver næsten som en falk over historiens slagmarker, og formår at få øje på detaljer, der fik afgørende betydning for reformationens gennembrud. Schilling trækker linjer mellem Luthers virke til de religiøse, samfundsmæssige, økonomiske og politiske ændringer, der indtrådte som følge af reformationen, og man fornemmer, at ændringerne ikke ville være indtruffet uden en sprælsk og rebelsk Matin Luther, der med stor virketrang og selvtillid rodede op i mange af sin samtids samfundsmæssige forhold i sin søgen efter det sande evangelium og en nådig Gud.
Bogen kan meget, og for den tålmodige læser er der tale om en guldgrube af nuancer i fremstillingen af Martin Luther med overvejelser om de mange tings sammenhæng og samspil. Der er dog noget, bogen ikke kan. Den er ikke en kort introduktion til Luther, men leverer en dybdegående, grundig og omfangsrig indføring i såvel Martins liv som Luthers teologi, alt sammen sat ind i de enorme historiske kontekster. På den måde forstår man, at Martin Luther blot var en lille brik i et meget større religiøst og politisk spil med så mange aktører, at man nemt bliver forpustet. En lille, men særdeles vigtig brik, idet hans liv og virke medførte radikale omvæltninger i hele den vestlige verden, som man kendte dengang – såvel inden for politik som for teologi og den romersk-katolske kirkes organisation.
De romersk katolske kristne bør påskønne Luther
Den romersk-katolske kirke havde i al sin magt og vælde bevæget sig væk fra klassiske Bibelstudier og fokus på religionen for i stedet at fokusere på afladshandel, økonomi og liturgiske messer. Luther påvirkede dog efterhånden pavekirken til igen at forholde sig til kristendommen som religion med dertil hørende Bibelstudier, fordi Luther med Bibelen i hånden selv førte sin eksegetiske kamp imod organiseret, praksisorienteret religion. Schilling er derfor ikke i tvivl om, at reformationen på sigt har gavnet den romersk-katolske kirke: ”Derfor bør også den katolske kirke føle sig kaldet til i 2017 sammen med lutheranerne at fejre reformationen eller i det mindste påskønne den.” (Schilling s. 592).
Hvis Luther og reformationen i forbindelse med det forestående jubilæum bliver taget til kritisk selvrefleksion blandt teologerne i vores nutid, er det måske pga. ønsket om atter at afprøve de reformatoriske redskaber og se, om de samme redskaber i en ny tid kan bidrage positivt til en fortsat reformation af Den Danske Folkekirke. Ønsket om at finde tilbage til en sand evangelisk kristendom er stadig aktuel og udkæmpes blandt andet med pennens sværd i avisspalternes slagmarker.
Schillings bog er relevant, hvis man ønsker en perspektivering på nutidige udfordringer og problemer i den vestlige verden. Et spørgsmål blandt mange er, hvad der sker med den læser, der tør spejle sig i Luthers liv og virke. Luther nåede vidt omkring i sine mange skrifter, og han har skrevet meget om mange teologiske anliggender, der stadig spiller roller i dag. Nævnes kan islams tilstedeværelse i vore kulturkristne samfund, præsters opgør med eller problematisering af oldkirkelige dogmer, samt opblomstringen af multikulturalisme og relativering af evangelisk-luthersk kristendom. Enhver teolog må således forholde sig til Luther – der er ingen nem vej udenom. Og spørgsmålet til læseren er, om man læser Luther for at blive styrket i den evangelisk-lutherske teologi, eller fordi man ønsker at smide barnet ud med badevandet? Spørgsmålet er også, om receptionen af Luthers tanker og teologi efterhånden har ført os så langt væk fra den evangelisk-lutherske teologi, at vi ikke længere meningsfuldt kan relatere til endsige inddrage Luthers tankegods i vores nutidige kultur og samfund?
Anmeldelsen er bragt i Arken - Tidsskrift for studerende ved Det Teologiske Fakultet, København, september 2015 / 159
