Præludium – v. Gospelkoret (Above all)
Indgangsbøn – fællessang: 478,1+6: Vi kommer til din kirke, Gud
Vi kommer til din kirke, Gud,
og finder døren åben.
Det navn blir aldrig slettet ud,
vi fik hos dig i dåben.
O Herre, hvor skal vi gå hen?
din dør er altid åben.
Her taler du til os igen
som første gang i dåben.
Sang v. Gospelkoret (O happy day + In your arm)
Læsning v. præsten – Evangeliet til Anden Påskedag (I) –
Så skal jeg bede jer rejse jer: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Samme dag var to af disciplene på vej til en landsby, som ligger tres stadier fra Jerusalem og hedder Emmaus; de talte med hinanden om alt det, som var sket. Og det skete, mens de gik og talte sammen og drøftede det indbyrdes, kom Jesus selv og slog følge med dem. Men deres øjne holdtes til, så de ikke genkendte ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I går og drøfter med hinanden?« De standsede og så bedrøvede ud, og den ene af dem, Kleofas hed han, svarede: »Er du den eneste tilrejsende i Jerusalem, der ikke ved, hvad der er sket i byen i disse dage?« »Hvad da?« spurgte han. De svarede: »Det med Jesus fra Nazaret, som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket – hvordan vore ypperstepræster og rådsherrer har udleveret ham til dødsstraf og korsfæstet ham. Og vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel. Men til alt dette kommer, at det i dag er tredje dag, siden det skete. Og nu har nogle af kvinderne iblandt os forfærdet os; de var tidligt i morges ude ved graven, men fandt ikke hans legeme og kom tilbage og fortalte, at de i et syn havde set engle, som sagde, at han lever. Nogle af dem, der er sammen med os, gik så ud til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt, men ham selv så de ikke.« Da sagde han til dem: »I uforstandige, så tungnemme til at tro på alt det, profeterne har talt. Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?« Og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. De var næsten fremme ved den landsby, de var på vej til, og Jesus lod, som om han ville gå videre. Men de holdt ham tilbage og sagde: »Bliv hos os! Det er snart aften, og dagen er allerede gået på hæld.« Så gik han med ind for at blive hos dem. Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem. De sagde til hinanden: »Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?« Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: »Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon.« Selv fortalte de, hvad der var sket på vejen, og hvordan de havde genkendt ham, da han brød brødet.
Lukasevangeliet 24,13-35
Trosbekendelse (synges i fællesskab)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.
Fællessang: Amazing Grace (se bagsiden)
Amazing grace! (how sweet the sound)
That saved a wretch like me!
I once was lost, but now am found,
Was blind, but now I see.
’Twas grace that taught my heart to fear,
And grace my fears relieved;
How precious did that grace appear,
The hour I first believed!
Through many dangers, toils and snares,
I have already come;
’Tis grace has brought me safe thus far,
And grace will lead me home.
The Lord has promised good to me,
His word my hope secures;
He will my shield and portion be,
As long as life endures.
Yes, when this flesh and heart shall fail,
And mortal life shall cease;
I shall possess, within the veil,
A life of joy and peace.
The earth shall soon dissolve like snow,
The sun forbear to shine;
But God, who called me here below,
Will be forever mine.
Prædiken
Hver aften, når min næsten 3-årige datter Benedicte skal puttes, så skal vi synge de samme 3 sange i den samme rækkefølge. Først Ole Lukøje, som hun kalder ’Okeløje’, så Lille føl, ved du hvad og endelig Se den lille kattekilling. Hun kan blive meget sur, hvis vi ikke synger dem i den rigtige rækkefølge! I løbet af dagen går hun så rundt og synger sine små sange og digter selv lidt hist og her, hvor hun synes at kattens navn passer bedre ind, eller også er det hende selv, der igen den dag har fødselsdag – hurra, hurra, HURRA! Sang og musik betyder meget for hende, og det er bestemt ikke, fordi min datter forældre er nogle musikalske genier, så langt fra! Men siden jeg blev far, har jeg lært meget om at være menneske, og glad musik er simpelthen bare en kæmpegevinst for et barn, ja, et menneske. Da hun som spæd var ked af det, så hjælp det at sætte ABBA på afspilleren eller Mozart! Min datter er ikke kræsen, hvad musik angår. Musik skal der til, hvis livet skal gro. Musik skal der til, hvis vi skal tro. Musik er bevægelse, stemning, følelse.
Imens foråret bevæger os fra vinter til sommer, imens dagen går på held, imens sangene synger i os og vi fejrer den sidste dag i denne påsketid, og imens vi begynder at tænke på arbejdsdagen i morgen, så samles vi endnu engang til påskegudstjeneste for at mindes og høre det budskab, som vil os røre med såvel forårstegn og solskin som bevægelse og nyt mod. Vinden kan blæse os et stykke, men musikken kan os virkelig rykke.
I aften har vi besøg af Ribe Gospelkor. Tak til jer! Men hvad skal vi egentlig med musik i kirken? Kan kristendommen ikke sagtens overleve uden alt det syngeri og trykken på tangenter og bladren i salmebøger og sammenstimlede korsangere for ikke at tale om de mange udgifter til det dyre orgelinstrument? Der står jo intet i Bibelen om, at Jesus sang - og hvem ved, hvilken musik han kunne lide at lytte til? Der er ikke én eneste node i Bibelen, og dog er kristendommen fuld af musik og sang. Musik er mange ting, men især er det noget, som langt de fleste kan være med til alene med deres stemmer, struber og munde. Men hvad skal det til for? Hvad skal det nytte? Hvad skal vi bruge det til? Skal musik bare være underholdning ligesom i fjernsynet?
Vi har ikke inviteret Gospelkoret herind i aften alene for underholdningens skyld; påskens mange dage skulle slutte af med et brag. Da vi sang trosbekendelsen, begyndte vi med at synge, at vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Det kan man gøre på mange måder, men Djævelen er sådan et væsen, der på ingen måde bryder sig om glade mennesker. I hans optik skal vi helst være nedtrykte, stressede, halvsure og angste. Derfor er glad sang og fællesskab noget af det, han hader allermest, og derfor får han ikke et ben til jorden her i kirken, for her blæser vi ham ud med orgelspil og fællessang.
Folk uden glad sang og musik er i farezonen, og det hørte vi også om de to disciple, der havde lagt Jerusalem, korsfæstelse og opstandelse bag sig. Det blev for meget for dem, for underligt, for sært, ja, for svært at bære og for utroligt at tro på. De ville væk; luftforandring fryder. Det var ikke fordi, de var ude på unoder, selvom de var kommet på afveje, men de havde i hvert fald mistet stemningen og var blevet uharmoniske i sindet. Et instrument, der ikke er stemt rigtigt, giver en falsk klang, og deraf kommer også en klagende sang. Sådan gik de to og klagede sig til hinanden, som man kun kan gøre, når man står over for noget, som man ikke kan forstå eller forklare, men som man alligevel har mange meninger om. De to ustemte fik dog ikke lov at forsvinde ud i en uskøn sammenblanding af forskellige uharmoniske lyde (kakofoni).
Hvis orgelet her i Hunderup kommer med mislyde og kommer med de forkerte lyde, selvom der spilles helt efter noderne, så ringer organisten straks efter en orgelstemmer. Han er noget ved musikken, så at sige, for uden ham ville vi være ilde stedt og så ville salmesangen blive en klagesang, for vi ville ikke kunne finde melodien. Ligesom orgelstemmeren kom Jesus til de to disharmoniske mennesker, og selvom han spillede sin sang længe for dem, så var det først i sidste øjeblik, da han brød brødet, at de igen blev stemt af og kom i stemning; deres blindhed blev kureret og deres døvhed ophørte så de både så og hørte, at de dér havde med himmelsangeren at gøre. De var fortabte, men blev fundet igen; for sådan virker glædessangen fra det høje. Der synges ud over jorden med os for øje.
Anden Påskedag har vi ikke kun som helligdag for at give danskerne en velfortjent fridag, men også for at tænke lidt over, hvilken betydning det egentlig har for os, at Jesus en dag gik ud af graven med naglemærkerne efter henrettelsen på de to planker, der var lagt på kryds og tværs. Det sjove er, at Jesus ikke straks flygtede til himmels, hjem i tryghed, efter den hånende korsfæstelse, hvor alle flygtede og forrådte og fornægtede ham. Efter sådan en omgang ville de færreste nok vende tilbage med tilgivelse og ønske om at genoptage kontakten, men stik imod alle gode råd, så gik Jesus tilbage til dem, der var fusere og havde lavet både unoder og rav i den, da de trådte i spinaten og ødelagde den skrøbelige harmoni, fordi de var for optagede af deres egne stemmer i stedet for at fokusere på sangfællesskabet af glædens tro, at opmuntringens håb og af den trofaste kærlighed. Men han vendte tilbage; han drog ud som en hyrde efter de fortabte får, og han slog igen tonen an, så selv de tonedøve kom i stemning.
Der er mere ved påsken, end man kan afslutte her. I aften sætter vi allerhøjst et komma for dagen i morgen er dér, hvor påskens budskaber stadig skal bære os, løfte os og lukke os op, så vi kan dele ud af den sang, Gud selv plantede i os. Som løgplanterne har fået forårsfornemmelser, sådan skal også vi mærke, at der er forår for os, så vi kan få forårsluft ind i sindets gamle kroge og få frisk luft helt derind, hvor efterårstræthed og vintersurhed kan have efterladt støv og skidt. Den bedste måde at få gennemtræk i sjæl og sind er ganske enkelt at trække vejret helt ind. Man kan meditere længe over en vejrtrækning, og hvis jeg på dagens sene time må smide lidt latin på påskebordet, så kan man jo også reflektere over, at spiritus på latin betyder ’ånd’ på dansk. Nå ja, og det latinske ord ’inspiration’ betyder ganske enkelt, at man trækker vejret ind. ’Expiration’ betyder, at man puster ud, og ’respiration’ at man trækker vejret ind og ud. Vi skal respirere, naturligvis, og kirken er et velplaceret åndehul i samfundets hamsterhjul. Når vi synger, skal vi også trække vejret rigtigt, for ellers kløjes vi og mister pusten.
Før man kan gå, må man kravle, og før man kan synge selv, må nogle synge for os. Sådan er det forældrenes opgave at synge for deres børn; præstens opgave at synge for konfirmanderne; for Jesus sang på en måde for sine disciple; og Ribe Gospelkor synger for os i aften. Jeg håber om og beder til, at alle kan gå fra denne gudstjeneste med opløftet mod på at håbe lidt endnu. Må Jesus gå foran os, og bag ved os og ved siden af os – på trods af alle vores unoder og falske sang. Glædelig påske. Halleluja! Amen.
Sang v. Gospelkoret (Good good Father)
Fadervor (fælles)
Lad os i fællesskab bede: Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Fred være med dig!
Velsignelse – menigheden står op (3x Amen)
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. Amen.
Sang v. Gospelkoret (This little light of mine (fællessang) + He that the Son has set free)
Udgangsbøn – fællessang: 752, 4-5: Morgenstund har guld i mund
Gå da frit
enhver til sit
og stole på Guds nåde!
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.
Sol opstår,
og sol nedgår,
når den har gjort sin gerning;
Gud give os at skinne så,
som himmellys, skønt af de små!
Da randt for os guldterning.
Postludium – v. Gospelkoret (Ride on King Jesus)