Klik og se video-andagten (åbner i youtube)
Liturgi og prædiken
Intro: Ole går op ad kirkestien imens bedeslagene høres. Klip Ole tænder lys på alteret.
Hanne: Vi skal synge Salme: 722: Nu blomstertiden kommer
Hilsen + kollekt
Herre, vor Gud, du, som skaber én vilje i alle troendes sind, giv du os, dit folk, den gave at elske, hvad du foreskriver os, og at glæde os til, hvad du lover os, så vore hjerter under alle den verdens omskiftelser må være forankrede dér, hvor glæderne er ægte, ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Indledning til læsningen:
I dag skal vi høre om dengang Paulus blev omvendt fra jødedom til kristendom. Han hed oprindeligt Saulus og var ivrig efter at finde og fængsle de kristne, fordi han mente, de afveg fra jødedommen og var blasfemiske i deres tro og levemåde; den første gang vi hører om han i det nye testamente, var han med til steningen af en ung, kristen mand. Jesus standsede dog hans voldsomme fremfærd, og Saulus blev omvendt til at blive en af de første og største og mest glødende forsvarere for Jesus og kristendommen.
Læsning:
* Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger: Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem. Men undervejs, netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: »Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?« Han svarede: »Hvem er du, herre?« Han sagde: »Jeg er Jesus, som du forfølger. Men rejs dig og gå ind i byen, så vil du få at vide, hvad du skal gøre.« Hans rejseledsagere stod målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen. Så rejste Saulus sig op fra jorden, men skønt hans øjne var vidt åbne, kunne han ikke se. De måtte lede ham ved hånden og føre ham ind i Damaskus. I tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak. I Damaskus var der en discipel, som hed Ananias, og til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Han svarede: »Ja, Herre!« Herren sagde til ham: »Rejs dig og gå hen i Den lige Gade og spørg i Judas' hus efter Saulus fra Tarsus. For han beder, og han har i et syn set en mand, der hedder Ananias, komme ind og lægge hænderne på ham, så han igen kunne se.« Ananias svarede: »Herre, jeg har hørt af mange, hvor meget ondt denne mand har gjort mod dine hellige i Jerusalem. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, der påkalder dit navn.« Men Herren sagde til ham: »Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn, og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.« Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.« Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt. Apostlenes Gerninger 9,1-18 Amen.
Trosbekendelsen - Lad os i fællesskab bekende vor kristne tro:
Hanne: Vi skal synge Salme: 492: Guds igenfødte, nylevende sjæle
Evangelielæsning I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.« Johannesevangeliet 8,28-36 Amen
Prædiken:
Et af de spørgsmål, jeg plejer at stille mig selv, når jeg skriver prædiken er: ”Hvad er egentligt det aktuelle i de bibeltekster, vi har hørt i dag?” Jeg prøver altid at finde ud af, hvad de gamle tekster og budskaber har at sige til os i vores nutid – og selvom jeg læser de samme tekster flere gange, så dukker der altid nye svar op. Når vi i dag hører om jøden Saulus, der forfølger kristne, så kan man straks tænke på alle de steder i verden, hvor kristne stadig bliver forfulgt pga. deres tro og religion. Men man kan også tænke på alle dem, der ikke er kristne, men som alligevel bliver forfulgt, og så kan vi tænke, at der åbenbart er en tendens hos mennesker til at forfølge dem, der mener og tror noget andet, end én selv. Vi kan se igennem verdenshistoriens stridigheder og krige, hvordan den enes religiøse tro og politiske holdning kan få den anden til at trække sværdet og begå mord. Tænk, at man kan være så bange for andres tro og meninger, at man er klar til at slå dem ihjel for det. Man skulle tro, det lå langt fra os i vores tid (vi lever jo i 2020!), men følger man bare lidt med i nyhederne, så står det klart, at folk stadig på fuldstændig gammeldags og umoderne vis bliver fængslet og dræbt, bare fordi de har en anden tro eller mening. Heldigvis har vi med den danske grundlov fået religionsfrihed, så enhver kan tro og tænke og mene, som man vil, uden at frygte for at blive smidt i fængsel for det. Alligevel er der nogle – desværre flere end man skulle tro, som ikke vil respektere grundloven og andres frihed, og vi har da også i nyere tid set, hvordan der bliver bedrevet respektløst hærværk mod kirker og kirkegårde, og hvordan såvel kristne kirker som jødiske synagoger og muslimske moskéer udsættes for modbydeligheder. Er vi da virkeligt slet ikke kommet videre på de små 2.000 år, der er gået fra dengang Saulus rasede i sit had imod dem, der mente og troede noget andet end ham selv?
Jo, historien om Saulus er stadig aktuel og nutidig og relevant, for den er et spejl på dem, der hader andres meninger og tro. Saulus lod sig ikke overbevise af de kristnes argumenter, fromme levemåde eller deres bønner eller mirakler, eller hvad de nu ellers kunne vise og fortælle ham. Han var sikker i sin sag; sikker på, at han tjente Gud og at andre måtte dø for deres syndige måde at leve og tro på. Ingen kunne overbevise Saulus for han havde en urokkelig tro på, at han havde regnet det hele ud; han kendte kun lovens paragraffer, der sagde, at enhver, der faldt fra den jødiske tro skulle fængsles eller stenes til døde. Jeg tænker, at hvis man var så heldig at have Saulus på sit hold, så skulle man snart vinde en slåskamp! Sikke en iver, sikke et stålsat had, sikke urokkelig tro på, at han gjorde det sande og rigtige!
Nej, ingen kunne overbevise Saulus om, at han var på afveje i sit formørkedes hjertes hadefulde fremfærd. Sådanne mennesker kender vi sandelig også i vores nutid. Men for Saulus skete der noget, som vi kunne ønske, ville ske for langt flere mægtige mennesker i vores verden: Han mødte Jesus. Væltede omkuld og blev slået ud af sin egen kurs. Blev blind og bange. Angsten fyldte ham, for han forstod ikke hvad der foregik, og han bad på sine knæ inderligt til Gud ud af al sin frygt og angst og forvirring. Saulus kunne hade, så blodet sprøjtede, men han kunne sandeligt også bede så inderligt, at knoerne blev hvide og tårerne flød. Saulus er ikke den eneste, der er blevet omvendt på den måde, selvom det dog hører til sjældenheder, at Jesus ligefrem gør sådan. Men det gjorde han, for at Saulus skulle få sit nye navn: Paulus, og for at han skulle blive den missionær, der plantede kirker og spredte kristendommen i Middelhavsområdet og efterhånden bidrog med 13 af de 27 tekster, vi har i Det nye Testamente. Brevene til sine kirker skrev han med så stor åndelighed og indsigt, at de stadig er slidstærke, opmuntrende og kloge. Han var sandelig en vigtig brik i forkyndelsen af det budskab, Jesus ville have ud i verden.
Får man en person med store evner på sit hold, kan man snart få udrettet noget. Mange små foreninger drømmer om én, der visionært og med brændende engagement kan gøre en verden til forskel og gøre de små ting store. Sådan en person fik Jesus fast i med Saulus; han blev i mødet med Guds Søn et nyt menneske med et nyt syn på livet og tilværelsen, og i stedet for at kæmpe med had i hjertet, blev han sat fri af syndens fængsel til at kæmpe for troen på Jesus i kærlighed og barmhjertighed; og han var så vild med frelsen, at han gladelig gik i fængsel, blev stenet, blev hånet, slået og endelig dødsdømt for sin tro. Men han var engang sandelig fanget i synden; bundet af had til andre; fanget i tanker om, at alle andre end han var forkerte på den. Synden førte ham ud på afveje, hvor han mente, at det var mere end okay at dræbe dem, der mente og troede noget andet; han mente at kunne udrydde synden ved at udrydde synderne. Det er ikke svært at se syndens væsen lige dér, hvor dommen lyder: At dem, der har anden tro og holdning ikke har nogen stor værdi som menneske. At nogle mennesker kan rangere laver i værdi end andre; at nogle må man træde, slå og spytte på.
At være et menneske og at vise menneskers ligeværd er dog netop det, Jesus blandt andet kom for at vejlede os i. Han var det ypperste menneske, og i ham har vi et forbillede. Han slog aldrig nogen ihjel, men oprejste de døde. Han talte imod tyranni; imod uretfærdighed; imod almindeligt menneskeligt ondskab. Han såede håb og skabte glæde og livsmod. Han fandt de syge, fortabte og nødlidende og frelste dem ved at sætte dem fri af deres pinsler. Han blev Gud for de gudløse og blev dommer over de hovmodige og selvretfærdige. På alle måder levede han anderledes end folk gjorde og gør mest. Dermed levede han et sandt og godt liv for Gud og mennesker; og han viste, at det var sådan, Gud ønsker, man skal leve. Derfor er det så vigtigt for Jesus at understrege, at der ikke er forskal på ham og hans Fader i himlen; der er ikke forskel på Gud i det gamle testamente og Jesus i det nye; der er ikke forskel på Gud i himlen og Jesus på jorden. De har én vilje. Når vi derfor kender Jesus og den måde, han levede på, så kommer vi også til at kende Gud, vor Fader i himlen. Hvad vi mener om Jesus Kristus afhænger af, hvad vi hører om ham, og hvad vi lærer om ham. Eller: Hvordan vi møder ham. Paulus mødte ham på den hårde måde. De fleste af os har hørt om Jesus, men har ikke haft en oplevelse som Paulus. Det behøver vi såmænd heller ikke; for vi tror på ham uden at have set ham. Vi tror, fordi det giver mening; fordi det giver livet indhold og glæde. Troen har sat os fri fra synd og sorg; troen får os til at tænke på andre med kærlighed og barmhjertighed for øje. Tvivler vi også, ja, så er det et tegn på, at vi jo stadig er mennesker på godt og ondt. Men hellere være en tvivler end at være en stålsat synder. Vi får frihed til at leve, selvom vi på andre måder er fangede; for i troen er vi altid frie - og hverken synd, sorg, corona eller fængsel kan holde os nede. I vores dåb / såede Jesus sit håb, / at vi må være frie og rige / og med hinanden sige: Vi er elsket af Gud, / lad os derfor holde ud / og lad næstekærligheden være vores lov og bud. Amen.
Kirkebøn
Tak Gud Far, fordi du tager imod os med åbne arme uanset hvad, vi kommer slæbende med i vores bagage. Tak fordi du gør os frie til at handle i kærlighed og med ansvar. Tak for dem, der i ord og handlinger har vist os mere om, hvem du er og tak for dem, der har rakt troen videre til os – troen på fællesskabet, på næstekærligheden, ja på os selv. Tak for det håb du rækker os i denne tid, hvor vi går på usikker grund – når vi tvivler og sørger og når vi er forvirrede og bange. Vi beder for netop dém – dem, der tvivler, sørger, er forvirrede eller bange, for de ensomme og forladte. Lad dem mærke din nærhed, trøst og styrke – også gennem os. Lys din fred over dem og giv nye kræfter til de trætte og håb til de mismodige. Vend deres hjerter, så fødderne og hovedet følger med ind på den vej, du er i verden. Vi beder for de mennesker, der er ofre for ondskab, måtte det være en virus, vold eller terror, for dem der må flygte og sulte og for alle, som lider på sjæl og krop. Vi beder for kirken her i sognet og ud over hele verden. Lad døren til dit hus være bred nok til at tage imod alle. Gør den til en port til dit evige rige. Gå med os ind i hverdagene. Vi beder for den tid, der kommer – giv os styrken og evnen til at fortsætte vores adfærd i en svær tid. Lad vores handlinger slå dybe rødder i din kærlighed, den kærlighed, der forpligter, den kærlighed der bygger på ansvar – den kærlighed, der binder os til hinanden. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Hanne: Vi skal nu synge Salme 54: Hvad mener I om Kristus
Lad os i fællesskab bede Fadervor. Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. I Jesu navn. Amen.
Hanne: Nu skal vi synge Salme 356 Almagts Gud velsignet vær
Sognepræst Katrine Gaub lægge sin prædiken op på Kongeåpastoratets facebookside kl. 10 på søndag, som man så kan klikke ind på og læse.
Indtil vi ses igen, vil jeg ønske jer alt godt. Pas på jer selv og hinanden. God søndag og på godt gensyn!