Klik her for at komme til andagten på video (åbner i youtube)
Liturgi og prædiken
Bedeslag
Vi skal synge Salme: 379: Der er en vej, som verden ikke kender
Hilsen + kollekt Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Lad os alle bede: Herre vor Gud, himmelske Fader! Du, som i god og faderlig hensigt opdrager dine børn under prøvelser her på jorden, for at vi skal dele kår med din enbårne Søn, både i lidelse og siden i herlighed; vi beder dig: Trøst os ved din Helligånd under anfægtelse og kors, så vi ikke giver op, men holder fast ved den trøst, at vor lidelse efter din Søns tilsagn kun skal vare en kort tid, og derefter skal evig glæde følge. Hjælp os til, at vi i dette håb kan overvinde al ulykke med tålmodighed og blive evigt salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Indledning til læsningen: Nu vil jeg læse et stykke fra den bog i Det nye Testamente, der handler om, hvordan det gik for dem, der levede tæt på Jesus. Bogen kaldes Apostlenes Gerninger. Vi skal i dag høre om et sammenstød mellem apostlene Peter og Johannes, som helbredte en mand. De blev så indkaldt til forhør hos de ledende jødiske præster, hvos de skulle aflægge regnskab. Der forkynder de deres tro på Jesus som Guds søn og verdens frelser, også selvom de risikerer at blive stenet eller korsfæstet til døde.
Læsning:
* Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger: Da Peter og Johannes i templet havde helbredt en lam mand, hentede rådet dem ind og spurgte dem: »Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette?« Fyldt af Helligånden svarede Peter dem: »Folkets ledere og ældste! Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.« Apostlenes Gerninger 4,7-12
Amen.
Vi skal synge Salme: 7: Herre Gud, dit dyre navn og ære
Evangelielæsning I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.« Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.« Johannesevangeliet 14,1-11 Amen.
Prædiken: Da jeg til i dag har optaget en video og altså ikke live-streamer fra kirken, har det givet mig mulighed for at klippe nogle små film sammen, så vi får både bedeslag inden andagten samt billeder som en del af min prædiken. Selvom jeg inderligt havde håbet, at live-streamingen ville fungere, så vi kunne samles på samme tid, selvom vi ikke kunne samles på samme sted, så ser jeg det positive i, at en video giver mig nogle andre muligheder. Det håber jeg også kan give jer større udbytte af andagten.
Evangelieteksten til i dag står som noget særligt for mig, for det var derfra, at min præst for 21 år siden valgte det bibelcitat, der blev mit konfirmationsord. Jeg blev konfirmeret i Aal Kirke i Oksbøl, og selvom jeg desværre ikke kan huske så meget fra dengang, jeg gik til præst, så kan jeg huske, at vi var ovre i kirken og se på alle de flotte ting inde i kirken og høre sognepræst Anna Grethe Christensen fortælle om kalkmalerier, våbenskjolde, døbefont og prædikestol med mere. Især prædikestolen fangede min opmærksomhed, for ud over de imponerende udskæringer og flotte farver, stod der noget på et sprog, jeg ikke kendte. Det viste sig, at sproget var latin, og som en anden Spørge-Jørgen spurgte jeg meget ind til, hvad der stod, og hvad det betød. Der var et billede af Jesus på prædikestolen og under ham stod der på latin: Ego sum via veritas et vita. Det betyder: Jeg er vejen, sandheden og livet. Og det er jo netop det, vi i dag har hørt fra evangelisten Johannes. Det lille bibelcitat, der blev mit konfirmationsord, har på en måde fulgt mig lige siden. Det har ligget i baghovedet, og når jeg er stødt på citatet i andre sammenhænge, har det givet et lille gip i mig. Det er som om, Jesus ganske kort og enkelt formulerer, hvem og hvad han er for Gud og for os. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvist er let at forstå, for vi hører jo også, hvordan nogle af hans nærmeste venner og disciple ikke forstår, hvad han mener med det. Sådan er mennesket vist indrettet, at der popper en masse spørgsmål op, når vi hører om noget, vi ikke straks forstår. Derfor er det heller ikke så underligt, at disciplene gerne ville have et tydeligt svar eller tydeligt bevis, så de kunne se og tro - uden tvivl. Men sådan går det ikke. Jeg tror ikke, man behøver tænke ret længe, før man indser, at man nemmere kan tvivle end tro – også når det gælder ens sanser. Om vi så så hele Guds herlighed og vældige almagt, ville vi alligevel få sekunder efter kunne tvivle på det hele. Jo, tvivlen klæber sig til os; er en indgroet del af os, og derfor kan Jesus heller ikke give ét svar, der én gang for alle vil blæse al tvivl væk. Han kan med sine ord og mirakler inspirere til at tro på ham og håbe på, at hans kærlighedsbudskab er sand. Dog må vi selv træffe beslutningen. Når vi vælger at tro på Jesus som Guds søn og verdens frelser, så skyldes det en overbevisning, der kommer inde fra os selv.
Når Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet, så handler det om, at han ikke bare talte om, hvordan vi skal leve, men han levede selv det gode menneskeliv til ære for Gud og til gavn for mennesker. Hvert eneste skridt han tog, tog han af barmhjertighed til dem, der var syge og svage, fattige og fremmede. Hvert eneste ord han talte, sagde han for at trøste de lidende og for at irettesætte de hovmodige. Det var ikke sådan, at han bare gjorde næstekærlige gerninger, fordi han tilfældigvis kunne eller havde overskud til det. Nej, han kunne tværtimod ikke andet end at elske, for han var og er selve næstekærligheden. Når han derfor lever, så er han vejen i livet og til livet. Og når han lever sådan, siger han sandheden om os, nemlig at vi ikke lever sådan. Vi ved godt, hvad vi skal gøre, men sandheden er, at det gode vi vil, det gør vi ikke, men det onde, som vi ikke vil, det gør vi. Eller måske undlader vi bare at gøre det gode, eller måske tvivler vi på, hvad der egentligt er godt og ondt. Vores verden er en mangfoldighed af farver, der gør det svært for os at skelne mellem det rigtige og det forkerte. Vi er ikke perfekte, men at leve kristent er gennem hele livet at have tilgivelsen for øje, når vi lever iblandt hinanden, så godt vi kan. Det kan være fortvivlende, at der ikke er nogen klar facitliste; på den anden side stiller det os fri til at leve vores liv efter vores samvittighed. Og så går vi vore veje og viser, hvad der er sandt om os.
Uanset hvilke veje og stier, vi går ad, ved vi godt, at vort sidste skridt en dag skal tages, og at vi ender med at gå i graven; vi går ad vejen til døden – det er også en sandhed om os. Men vi må ikke forfærdes og ikke fortvivle, for Jesus vil hente os op og ind i sin faders hus. Selvom han ikke er iblandt os i kød og blod, så er han nær i ånd og tro. Han giver os mod på at leve, selvom vi skal dø, og han lader os ikke fortvivle. Lad os derfor i kristendommen finde frihed for tvivl og frihed for frygt ved at følge efter i de fodspor han trådte, da han gik sin vej i sandhed om livet. For det er også sandt om livet, at det bliver tomt og trist, hvis ikke der fyldes godt med kærlighed på. Af kærlighed kan man gøre mange gode gerninger, for i kærlighed handler det ikke om mig, men om den anden. Kærlighed er en mægtig drivkraft for os, og gang på gang ser vi, hvordan mennesker har sat deres liv og helbred på spil for andres skyld. Det var ikke kun Peter og Johannes, der engang måtte stå til ansvar for deres barmhjertighed i troen på Jesus; mange har igennem verdenshistorien skabt lys for nødlidende og været frelserens forlængede arm ind i dystre timer. Det husker vi også i denne tid.
Maj måned er for alvor forårsmåneden, hvor lyset vinder frem, og den 4. maj om aftenen sætter vi levende lys i vinduerne for at fejre befrielsen, da den nazistiske besættelsesmagt endelig overgav sig. Den 5. maj 1945 vågnede verden op til en dag i frihed og glæde efter fem fortvivlede, mørke år, hvor troen på Gud og troen på mennesker for alvor var blevet sat på prøve. Når mennesker smider Gud ud og sætter sig selv på tronen, så ser vi en dyster sandhed om magtbegærligheden og den ondskab, der følger med. Gud er stadig smidt på porten mange steder, hvor folk har sat en anden gud ind i stedet for; en gud, der gerne tager imod menneskeofre; en gud, som dyrkes med grådighed, kærlighed til penge og foragt for menneskeliv. Vi mennesker gør nemt livet til helvede for andre, når vi nægter, at der er én Gud i himlen og at vi er sat her for at elske hinanden. Når Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet, handler det om, at den sande vej i livet er at gå næstekærlighedens ærinde. Jesus gjorde mirakuløse gerninger, men folk tvivlede stadig. Så stærk er synden, at den kan få os til at tvivle på det, vi ser og hører og tvivle om det, vi burde tro og gøre.
Skal vi så bare give op? Nej, tværtimod. Der er stadig behov for modstandsgrupper, der gør træde op imod ondskab og ugudelighed. Sådan gjorde Jesus fordi han var nådens sendebud. Ved dåben blev vi kaldt ind i oprøret imod ligegyldighed og tvivl; lad ikke vandbadet have været forgæves. Lad os tværtimod finde glæde til næstekærlighed ved at huske på den påske, vi lige har fejret. Vi husker, at Jesus døde for os på en tung Langfredag, så vi nu skal leve for ham. Og vi ved, at Jesus er opstået fra de døde, så vi ikke skal frygte den ukendte dag i tidens horisont. Vi skal ikke frygte, men vi skal kæmpe; ikke for os selv, men for andre. Af kærlighed spirer troen på, at vort håb er fyldt med virkelighed. Lad os elske hinanden og gøre verden til forskel for dem, hvis verden er ved at falde. Gud oprejser de faldne; Gud styrker de svage; Gud skaber rigdom hos fattige – og Gud gør os til den hær, der viser barmhjertighed, omsorg og tilgivelse. Ingen frygt kan overvinde Guds kærlighed, men alle kan få ny glæde og livsmod ved at vandre ad vejen i sandheden om livet. Amen.
Lad os alle bede: Kære Gud, vor fader. Du har inspireret mange til at tænke på, hvordan vi kan være kirke og forkynde kristendom i denne krisetid. Vær du med alle dem, der bruger video-andagter osv. og lad dit ord blive levende for dem i deres hverdag. Ordene er ikke præstens men dine; og selvom vi sår og vander, er det dig, der giver vækst. Vor ven og frelser, Jesus Kristus, vi takker dig, fordi du er den, du er. Lad os hver dag se mere af din herlighed, så vi kan leve i kærlighed. Gode Helligånd, som giver os liv og gør os glade. Så glædens frø dybt i os, så vi kan smile, selvom det må ske gennem tårer. Almægtige Gud, styrk og velsign vort modersmål og fædreland. Vær med dronningen, regering og folketing, så de bruger magten med omtanke på de svage iblandt os. Velsign vort hus, velsign vort bord, velsign den hele vide jord, velsign os med din egen hånd, Gud Fader, Søn og Helligånd. Amen.
Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle. Amen.
Vi skal nu synge Salme 494: Kærlighed fra Gud
Lad os i fællesskab bede Fadervor. Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vor daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen.
Modtag Herrens velsignelse: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. I Jesu navn. Amen.
Nu skal vi synge Salme 411: Hyggelig, rolig
På søndag den 10. maj holder jeg formodentligt barselsorlov; hvis ikke, så kommer der nok en video fra mig igen. Sognepræst Katrine Gaub lægge sin prædiken op på Kongeåpastoratets facebookside kl. 10 på søndag, som man så kan klikke ind på og læse.
Indtil vi ses igen, vil jeg ønske jer alt godt. Pas på jer selv og hinanden. God søndag og på godt gensyn!