"Lækre bibelomslag skal vække danskernes læselyst" lyder det, idet Bibelselskabet har lanceret 21 nye udgivelser af Bibelen. Eller det vil mere præcist sige Bibler, "der har fået et moderne layout, som skal leve op til danskernes krav til visuelt design." Oversættelsen er stadig fra 1992. Tanken er åbenbart: Hvad øjnene kan lide, spiser munden. Bibelselskabet sætter på den måde lighedstegn mellem et spiseligt design og et spiseligt indhold. Men når det drejer sig om Bibelen er indholdet ikke let at spise eller fordøje, uanset hvor spiseligt omslaget er. De hårde ord om mennesker som synder, om den retfærdige straf, om Dommedag etc. forbliver kradse ord, om så skrifttypen var af honning.
Nogle vil fra 2012 kunne huske sognepræst Povl Callesens fra Varnæs Sogn ved Aabenraa for tiltaget: "Alle i et helt sogn får en Bibel - gratis". Det sparkede gang i debatten på facebook "Vi du have biblen stående i din reol?", hvor mange af forskellige årsager tog afstand fra præstens plan. Præsten havde dog et ydmygt grundlag for tiltaget: "Biblen er grundbogen for alverdens litteratur. Det er godt, at den står til rådighed derhjemme. Det er ikke, fordi vi vil missionere, men kristendommen er på en eller anden måde grundlaget for os alle" - der var altså tale om oplysning. Og biskop Niels Henrik Arendt var begejstret: "Det er fremragende. Jeg håber, at andre sogne vil tage ideen op, når man har fået nogle erfaringer fra Varnæs, siger han." I 2014 er Callesens plan tættere på at blive ført ud i praksis, som man kan læse.
Man må dog være skeptisk. Hvem ville læse en kedelig bog pga. et flot design? Og endnu vigtigere, hvem forstår indholdet af en bog bedre, alene fordi designet er tidssvarende? Hvis man virkelig kunne gøre folk klogere alene ved at tilrettelægge designet korrekt, ville mange nutidige problemer hurtigt kunne løses. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Desværre. Jovist har Bibelselskabet ret i at påpege, at Bibelen sælger godt - især pga. nyt design, men der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem at købe en Bibel (som gave til en anden), og at Bibelen dermed bliver læst. (Skrevet skarpere: Hvis Bibelselskabet fokuserer på salgstal, tjener de mammon og ikke Gud.)
Bibelen bør læses sammen med nogle, der formår at forklare Bibelens ord på en relevant og forståelig måde i øjenhøjde med den, der vil vide mere. Interessen for Bibelen skabes kun ved at vise, hvordan Bibelen har relevante ord til nutidens mennesker. Uden relevans, ingen interesse - mener jeg. Og relevans kan være så meget. Men er flot design relevans nok til, at man læser i Bibelen?
Artiklen er bragt i Kristeligt-Dagblad d. 28. maj 2014